Ny dokumentation: 6 ud af 10 offentlige it-projekter er forsinkede og for dyre

En stor undersøgelse af 60 danske it-projekter viser, at 6 ud af 10 offentlige projekter bliver forsinkede, 6 ud af 10 bliver for dyre - og hvert fjerde projekt ender katastrofalt.

**

Læs også: 1.500 gigantiske it-projekter undersøgt: Hvert sjette ender katastrofalt

**

Mere end seks ud af ti offentlige danske it-projekter overskrider deres tidsramme. Det samme gør sig gældende for budgetoverskridelser, der sker for 63,5 procent af de offentlige projekter.

Alexander Budzier har været en del af det forskerteam, der har analyseret 1.500 kæmpestore it-projekter fra hele verden. I analysen indgår 40 private og 20 offentlige projekter fra Danmark. Tallene taler for sig selv.

Faktisk står det så slemt til, at hvert fjerde offentlige danske it-projekt ender med at blive det, Alexander Budzier kalder for et katastrofeprojekt. Ifølge ham, er konklusionen klar:

»Det står slemt til med offentlige it-projekter i Danmark,« skriver Alexander Budzier i et e-mail-interview med Version2.

Enten forsinket eller over budget

Tallene fra forskningen viser også en klar tendens i det offentlige:

»Offentlige it-projekter i Danmark viser et fælles mønster: Enten forlænges tiden på projektet, ellers stiger budgettet. Men bare fordi tiden forlænges, betyder det ikke, at budgettet stiger. Faktisk viser vores forskning, at projekter, der er forsinkede, men kun går lidt over budget, klarer sig godt,« skriver Alexander Budzier til Version2 og fortsætter:

»Det er en klar indikation på, hvordan projekter udvælges og administreres. Hvis det vigtigste for et projekt er, at det holdes inden for budgettet, er tidsoverskridelser meget almindelige. Hvis fokus er på en deadline, eksploderer omkostningerne. Hvis organisationer i stedet fokuserer på fordele ved projektet, falder risikoen for stigninger i tid og pris,« siger Alexander Budzier til Version2.

DeMars en succes: kun 16 procent over budget

Der er tre offentlige projekter, der klarer sig forholdsvist godt baseret på budgettet: CAP (Direktoratet for FødevareErhverv), SLS (Statens Lønsystem) og VIS (Vejsektorens Informationssytem). De holdt sig alle tre på en budgetoverskridelse på under ti procent. Men selvom de klarede sig godt på budgetsiden, havde de alle store overskridelser inden for tidsrammen.

Et af de mere succesfulde projekter målt på parametrene tid og budget, er ifølge analysen DeMars, der er forsvarsministeriets ERP-system. DeMars-projektet havde en budgetoverskridelse på 16 procent og en forsinkelse på seks procent. Alex Budzier lægger dog ikke skjul på, at DeMars-løsningen ikke var perfekt.

Skandinaverne i front

Skandinavien klarer sig på niveau med resten af verden i de analyserede it-projekter. Danmark, Norge og Sverige med budgetoverskridelser i 13 procent af projekterne, 90 procent tidsrammeoverskridelser og 13 procent deciderede katastrofeprojekter.

Undersøgelsen stemmer godt overens med Finansministeriet egen rapport Professionalisering af arbejdet med it-projekter i staten, der udkom i maj 2010. Her var en af konklusionerne, at de projekter, der går galt, i gennemsnit koster 40 procent mere end budgetteret og tager 75 procent længere tid end beregnet. Samlet koster katastrofeprojekterne årligt staten 1 milliard kroner.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (3)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Thomas Watts

...jeg vil skyde på, at de fleste af disse projekter hverken er forsinkede eller for dyre.

De har sgu nok taget den tid og de penge, de ca. skulle.

Man kan bare ikke særligt godt finde ud af at vurdere dem realistisk fra starten, eller er tvunget politisk til at sætte deadlines og økonomi, som man ved vil blive brudt, og så tager man den langs afsted...

Så udfordringen er en anden end at "projekterne er dårlige".

Jesper Louis Andersen

I mange mange år har det været sådan at "Katastrofeprojekterne" ligger omkring 25% af alle projekter. Det vil sige at omkring 25% af alle projekter aldrig bliver til noget.

Hvorfor forholder det sig sådan? Der er to overvejende grunde. Dels er der kalkuleret med det. Hvis færre projekter skal fejle, så tager det længere tid at få projekterne færdige. Dels er der den pointe at softwareudviklingen er eksploratorisk i den forstand at det er prototypisk udvikling.

I stedet for at se på dette som et ringe tal, så vil jeg hellere forstå hvilke mekanismer der medvirker til at det forholder sig sådan. Den knap som man ikke vil skrue på - men som jeg ser som en absolut væsentlig knap - er at forventningsniveauet skal ned. Kald det agil udvikling om man vil, men det der skal til er at man skal lave korte delleveringer, så man kan stoppe projekterne i tide hvis de viser sig ikke at fungere. Og så skal man have nosser til at indrømme at ethvert større IT-projekt er mere research end det er samlebånd.

På den måde vil 25% af alle projekterne stadig fejle, men da du har 3-4 af dem kørende hele tiden og lukker de fejlende projekter hurtigt, så har det ikke nogen omkostning af nævneværdig grad i det lange løb.

Alternativet er at bruge mere tid på projektet og resourcedække det bedre. Det vil også forbedre katastrofetallet - men prisen er naturligvis højere omkostninger.

Thomas Watts

Jeg mener også, at der er en uhensigtsmæssig kultur, der hedder at projekter simpelthen ikke MÅ fejle 100%

Hvis noget ser ud til at være skudt helt skævt, så istedet for at bruge store summer og tid på at rette op, skulle man hellere acceptere, at man fejlede og trække stikket tidligt, for at bygge de erfaringer ind i næste omgang i ringen med ideen.

Log ind eller Opret konto for at kommentere