10 procent af alle downloads af video-chat-softwaren Zoom sker gennem tredjepartskanaler.
At mange mennesker vælger at downloade fra tredjepartskilder øger risikoen for, at sikkerheden ikke er i orden.
Der kan nemlig være ondsindet software med i pakken, når man downloader fra andre end udgiveren eller andre betroede kanaler.
I en undersøgelse, der er lavet af sikkerhedsfirmaet Bitdefender, kan man læse, at der i mere end 100.000 tilfælde af de 750.000, der er blevet tjekket i undersøgelsen, ikke var tale om, at programmet blev hentet ned fra Zooms egen hjemmeside eller Google Play.
Undersøgelsen bruger data tilbage fra 1. januar i år.
Sker på baggrund af links og Google-søgninger
Bitdefender regner med, at så mange henter Zoom fra andre kanaler, fordi links spreder sig via venner, kolleger eller familie, når man skal henvise til programmet.
Desuden kommer tredjepartskanaler også frem, når man søger på Google, hvilket også kan være en årsag til, at mange har hentet det der.