Mens vi venter på corona-appen: Teknologisk quick fix eller fatamorgana?

Illustration: petovarga / Bigstock
Myndighederne har store forhåbninger til, at smart­phones skal hjælpe os med at bekæmpe covid-19-­pandemien. Men der er mange sten på vejen.

En app til borgernes smart­phones skal styrke smitteovervågningen. Den melding kom 8. april fra Digitaliseringsstyrelsen, der skulle stå bag appen sammen med it-leverandøren Netcompany, og i en rapport fra Statens Serum Institut ugen efter kunne man læse, at fagfolkene regnede med appen til at understøtte kontaktopsporingen.

Langt de fleste voksne har en smartphone, og ideen er, noget forsimplet, at Bluetooth-funktionen skal registrere, når brugeren er tæt på en anden Bluetooth-bruger. Sammenkoblet med validerede tests skal man som borger kunne få besked, hvis man har været i tæt kontakt med en smittet person – eller i hvert fald med vedkommendes telefon.

Siden er løsningen dog blevet forsinket, og selvom spørgsmålene er mange, er svarene få.

Den danske corona-app har fået navnet ‘Smittestop’ og er under udvikling af den danske it-virksomhed Netcompany. Den skal udkomme i to etaper: I den første skal appen ‘bare’ tælle, hvor mange mennesker brugeren har været tæt på. I anden etape skal følge smittesporing, hvor kontakter kobles til corona-tests. Illustration: Netcompany
Illustration: Netcompany
Illustration: Netcompany
Illustration: Netcompany

Virker det overhovedet?

Et af de største og stadig ubesvarede spørgsmål er, hvad myndighederne præcis regner med at få ud af en ‘corona-app’.

Flere steder i verden har man allerede lanceret lignende løsninger, men bortset fra den kinesiske total-overvågning, der næppe ville få et ben til jorden i Danmark, er det svært at få øje på de bragende succeser. Singapore var blandt de første og lancerede en app helt tilbage i marts måned.

Resultaterne har dog efter alt at dømme været mindre end prangende, og Jason Bay, der står i spidsen for ø-statens svar på Digitaliseringsstyrelsen, advarede i slutningen af april mod at sætte forventningerne for højt:

»Hvis du spørger mig, om noget Bluetooth-sporingssystem, der er installeret eller under udvikling over alt i verden, er klar til at erstatte manuel kontaktopsporing, vil jeg sige uden undtagelse, at svaret er nej,« sagde han, og herhjemme lød samme advarsel fra DTU-professor og Bluetooth-ekspert Sune Lehmann:

»Det er slet ikke oplagt, at kontaktsporing på denne her måde er den rigtige løsning,« sagde han og advarede om, at Bluetooth-teknologi sandsynligvis vil give en masse falske ‘kontakter’, da den ikke kan se, om der for eksempel er et vindue eller en glasvæg mellem to telefoner.

Herhjemme er man også stødt på tekniske udfordringer, allerede inden man har lanceret en app. Midt i april kom det frem, at den danske app tilsyneladende ikke ville til virke på iPhones, da en sikkerhedsfunktion i Apple-telefonerne kapper Bluetooth-forbindelsen, når de går i dvale. Et betydeligt problem i Danmark, hvor omkring halvdelen af alle smartphones kommer fra Apple.

I denne uge har sundhedsministeren så meldt ud, at man på trods af tidligere varsler om det modsatte vil basere appen på det framework, Apple og Google har lagt frem, og dermed vil iPhone-problemet være løst.

Gider folk bruge den?

Ud over at teknologien har sine begrænsninger, er det en udfordring at få tilstrækkeligt mange mennesker til overhovedet at bruge den.

I demokratier er app-løsningerne frivillige, men hos fagfolk er der enighed om, at mange skal bruge dem, hvis de for alvor skal virke.

Eksperter fra Oxford University, der rådgiver det britiske sundhedsvæsen om deres app, har vurderet, at ca. 80 procent af de britiske smartphone-ejere skal bruge appen, hvis den skal have en seriøs effekt, og fra EU lyder meldingen, at 60 procent af en given befolkning helst skal bruge løsningen.

»Uden teknologi vil det blive meget vanskeligt at åbne i den grad, vi alle ønsker,« lød det for nylig fra EU-kommissær Margrethe Vestager i mediet EUobserver.

Jo færre borgere, der bruger appen, des mindre sandsynlighed for, at to borgere i tæt kontakt begge har den installeret – og des større huller i den digitale smitteopsporing.

Digitaliseringsstyrelsen har tidligere fremhævet Singapore som førende på området, og her hedder målsætningen 75 procent af befolkningen. Men halvanden måned efter lanceringen har kun ca. hver fjerde borger downloadet appen. De danske myndigheder har tidligere meldt ud, at man lader sig inspirere af vores norske naboer, og i Norge lancerede man appen ‘Smittestopp’ i april måned.

Men pr. 5. maj var der kun 749.000 brugere – omkring 14 procent af befolkningen.

I Danmark mangler vi stadig at få svar på, hvor mange danskere, der skal bruge den kommende app, for at den giver mening – og hvordan man vil få danskerne til det.

Hvornår kommer den?

Et andet ubesvaret spørgsmål er, hvornår de danskere, der måtte have lyst, kan begynde at bruge den danske app.

Tidligt i april bebudede sundhedsminister Magnus Heunicke (S), at en dansk app ville være klar »om få uger«. Siden har der med enkelte undtagelser været radiotavshed. Ingeniøren har i ugevis uden held forsøgt at få interviews i stand med både Netcompany og Digitaliseringsstyrelsen, og appen har i skrivende stund ingen offentligt kendt udgivelsesdato.

I mellemtiden har der på Christiansborg opstået splid om, hvorvidt man overhovedet vil have en app.

Både Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative protesterede 1. maj mod den, fordi der var lagt op til at opbevare data i en central database, hvilket har skabt bekymringer for borgernes privatliv.

I stedet ønsker partierne at basere sig på en løsning fra Apple og Google. De to tech-giganter stiller et såkaldt ‘framework’ til rådighed, som de enkelte lande kan basere deres apps på, og hovedprincippet er, at data skal opbevares lokalt på den enkelte borgers telefon – og altså ikke på en central server hos staten, som der lægges op til med appen fra Netcompany.

Regeringen fangede tilsyneladende budskabet om, at den centraliserede model er upopulær mange steder, og i denne uge kunne sundhedsministeren så i folketingssalen fortælle, at den danske app alligevel skal baseres på den decentrale løsning fra de amerikanske tech-giganter.

Men selvom smittesporing via app fremføres som en central del af den spritnye corona-strategi, Mette Frederiksen præsenterede tirsdag, mangler vi stadig at få præciseret, hvad Regeringen præcis regner med at få ud af appen, hvordan Regeringen vil få tilpas mange danskere til at bruge den, hvornår Regeringen regner med at have en app klar, og om Regeringen kan komme med et konkret eksempel på, at en app til smittesporing har givet gode resultater.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (20)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Martin Kofoed

Jeg har altid BT slået fra på min telefon. Dels af hensyn til batteri, og dels efter jeg hørte om kommunens "snedige" trafiktælling, som bl.a. byggede på at aflæse telefoners MAC-adresser via Bluetooth.

Af alle mulige andre grunde ville jeg dog aldrig installere selve app'en alligevel.

  • 11
  • 2
#2 John Foley

Stor tak til Version2 for at have igangsat og fulgt denne vigtige debat. Umiddelbart så det ud til at man fra myndighedernes og leverandørens side ville luske deres løsning igennem, helst uden alt for megen fokus og opmærksomhed fra befolkningen. Heldigvis fik de (SSI, Sundhedsministeriet og Netcompagny) ikke held med det. Regeringen fik på grund af stort pres i 12. time kolde tæer og har i konsekvens heraf i betydelig grad stillet andre krav end først udmeldt, og tillige oprettet et såkaldt "Advisory Board". Dette var ikke sket uden de protester og den opmærksomhed projektet har fået i medierne og befolkningen. Så vidt så godt. Men som Version2 også skriver er der lang vej endnu og vi savner fortsat svar på meget vigtige og centrale spørgsmål, herunder hvad Regeringen præcis regner med at få ud af appen, hvordan Regeringen vil få tilpas mange danskere til at bruge den, hvornår Regeringen regner med at have en app klar, og om Regeringen kan komme med et konkret eksempel på, at en app til smittesporing har givet gode resultater.

  • 9
  • 0
#3 Torben Rune

Jeg skal undlade at kommentare på spørgsmålet om de persondatamæssige aspekter af en sådan applikation. Jeg er enig i, at appen næsten uanset hvordan den fungerer vil have alvorlige problemer i forhold til persondata.

Her kommer nogle punkter i forhold til det rent tekniske i Bluetooth som gør, at denne app næppe har nogen mulighed for at komme i nærheden af et brugbart sporingssystem:

  1. Bluetooth og Bluetooth Low Energy (BLE) har en rækkevidde på mindst 20 meter. Personer som aldrig har været i nærheden af hinanden(dvs. mindre end 2 meter) , vil blive registreret.
  2. RSSI (signalstyrkemåling) i BT og BLT er ikke veldefineret, og er i de fleste telefoner ukalibreret. Dvs. at forskellige fabrikater af telefoner har forskellige RF karakteristik.
  3. Den afsendende telefon kan dæmpe signalet ved hver transmission, og man er derfor nødt til at overføre information om transmissionseffekt i den udsendte BT / BLE besked.
  4. Path loss (signalets dæmpning) vil være ekstremt afhængig af omgivelserne (ligger telefonen i en (dame)taske, eller i et cover, eller nær metalgenstande (kuglepen, PC eller lign.), og derfor påvirker derfor RSSI.
  5. BT og BLE signaler reflekteres fra mange overflader, bl.a. glas, metal, murværk osv. så multi path propogation vil give forkerte RSSI værdier ift. afstand.
  6. BT/BLE deler spektrum med WiFi. Koexistensen styres af begge anvendelser, hvor WiFi typisk vil gå ned på en langsommere (mere roubut) modulation, mens BT klarer kolisioner vha. frekvenshopping. Mange aktive BT/BLE enheder vil påvirke WiFi båndbredden og gøre RSSI målingen på BT mere unøjagtig (bl.a. fordi der er forskelle i antenner og pathloss inden for WiFi frekvensbåndet).
  7. Mange steder skal telefonen i flight mode, f.eks. i fly, teatre, biografer og hospitaler - alle steder hvor man må antage, at smittetrykket er størst, og hvor målinger vil have størst relevans.

Med disse begrænsninger vil det være meget vanskeligt at få et retvisende billede af kontaktmønsteret mellem mennesker. Den usikre rækkevidde bestemt via RSSI vil betyde at tilfældighederne i hvem der spores og hvem der ikke gør bliver for stor. Er "følsomheden" for høj vil man i løbet af ganske kort tid få så mange kontakter registreret, at hvis blot en enkelt konstateres smittet, vil stort set alle app brugere får en kontaktalarm. Er den for lille, vil smitte ikke blive opdaget. Under alle omstændigheder vil "smittetallet" hhv. corona og BT være helt forskelligt, og dermed gøre appen tæt på værdiløs. Desværre.

  • 9
  • 0
#4 Christian Nobel

Bluetooth og Bluetooth Low Energy (BLE) har en rækkevidde på mindst 20 meter. Personer som aldrig har været i nærheden af hinanden(dvs. mindre end 2 meter) , vil blive registreret.

RSSI (signalstyrkemåling) i BT og BLT er ikke veldefineret, og er i de fleste telefoner ukalibreret. Dvs. at forskellige fabrikater af telefoner har forskellige RF karakteristik.

Hvis jeg glemmer at slukke mit BT headset i bilen, så tager bilen konsekvent røret når den står i indkørslen og jeg er inde i huset.

Og jeg kan huske da jeg havde kontor i Hillerød, at i en periode når jeg gik forbi biografen blev der pushet en reklame til min telefon via BT.

Så BT er imo totalt uberegneligt og uanvendeligt til dette akademiske og verdensfjerne projekt, for hvad nytter det at der kommer en registrering hver gang der er en der går forbi på gaden uden for mit kontor.

Jeg håber ved gud at samfundet ikke smider for mange penge ud på dette gøgl - med mindre at hele øvelsen går på noget helt andet og mere skummelt (ikke at jeg så bifalder det mere af den grund!).

  • 7
  • 2
#7 Louise Klint

Den usikre rækkevidde bestemt via RSSI vil betyde at tilfældighederne i hvem der spores og hvem der ikke gør bliver for stor. Er "følsomheden" for høj vil man i løbet af ganske kort tid få så mange kontakter registreret, at hvis blot en enkelt konstateres smittet, vil stort set alle app brugere får en kontaktalarm. Er den for lille, vil smitte ikke blive opdaget. Under alle omstændigheder vil "smittetallet" hhv. corona og BT være helt forskelligt, og dermed gøre appen tæt på værdiløs. Desværre.

Det vil vel også sige, at det kunne være hensigtsmæssigt for beslutningstagere, myndigheder og udvikler, hver især, at gøre sig nogle overvejelser omkring risiko. På kort og på langt sigt.

Hvilke potentielt negative konsekvenser ville et fejlslagent projekt af denne art og skala, og i denne situation, kunne medføre? Generelt og specifikt.

En app med en essentiel funktion, der ikke virker hensigtsmæssigt, i en vigtig situation. Og med potentiel stor udbredelse = tilsvarende effekt?

Ikke kun de umiddelbare konsekvenser (for smitteopsporingen) her og nu. Vil dette (også) kunne skade eller svække folks/befolkningens tillid og tiltro til teknologien fremadrettet? Til myndighederne? Til offentlig IT?

Samt: Konsekvenserne af negativ presse desangående ^^ (hån, spot og latterliggørelse i rå mængder) for politisk ansvar, myndighedsansvar?

Fortsæt selv.

Dvs.: Foretage en konsekvensanalyse plus evt. forberede en ”exit-strategi” ud af projekt/situation. (”Hvordan kommer vi ud af denne kattepine?” Og ”hvad siger vi til offentligheden?”)

Så lempeligt, som muligt. Og således ingen taber ansigt eller indtægt.

  • 3
  • 0
#8 Bo Zachariasen

Det er ikke sikkert at man ved hvem der sad på sædet ved siden af i bussen eller hvem der var i køen etc.

Appen skal ses som et supplement og selv om der også i denne situation kan være huller i osten så er den bedre end ingenting hvis der bliver gjott opmærksom på at løsningen ikke er perfekt.

Det gør ikke så meget at den rammer for mange. Det er uheldigt at den rammer for få.

Men det gør alle andre metoder også.

Håber at appen virker selvom man bruger Bluetooth til noget andet.

  • 2
  • 0
#9 Jacob Gorm Hansen

Så BT er imo totalt uberegneligt og uanvendeligt til dette akademiske og verdensfjerne projekt, for hvad nytter det at der kommer en registrering hver gang der er en der går forbi på gaden uden for mit kontor.

Saa er det jo godt at der skal en laengere eksponering, fx fem minutter til, foer at det taeller som en kontakt. I stedet for at fabulere og postulere, kunne man evt proeve at laese FAQ'en fra Apple & Google, citat:

"Public health authorities will set a minimum threshold for time spent together, such that a user needs to be within Bluetooth range for at least 5 minutes to register a match. If the contact is longer than 5 minutes, the system will report time in increments of 5 minutes up to a maximum of 30 minutes to ensure privacy. "

https://covid19-static.cdn-apple.com/applications/covid19/current/static...

Der er ogsaa lavet en tegneserie, til dem der bedre forstaar billeder:

https://ncase.me/contact-tracing/

  • 1
  • 2
#10 Louise Klint

Nå, så indgik Regeringen og et bredt flertal af partier en ny aftale om denne corona-app i går eftermiddag.

Appen forventes lanceret i midten af juni og er baseret på Google og Apples teknologi. (Se ”Tidsplan” i Faktaark, linket nedenfor).

Den teknologiske løsning

• Smitte|stop anvender teknologien bluetooth til at registrere personer, som du har været tæt på.

• Appen baseres på en decentral løsningsmodel, hvor data om, hvem du har været tæt på kun gemmes på din egen telefon og ikke opbevares andre steder.

• Det følger af den decentrale model, at myndigheder ikke har adgang til oplysninger om dine kontakter, som kun indsamles på din egen smartphone.

• Hvis du bliver smittet med COVID-19, kan du i appen vælge at logge ind med NemID og få valideret smitten via den danske mikrobiologidatabase (MiBa) med henblik på anonymt at advisere personer, som du har været i tæt afstand af.

• Dine NemID oplysninger slettes straks efter, at det er verificeret, at du har COVID-19.

• Det er anonymt at dele oplysninger om smitte via appen, og du vil ikke få besked om, hvor, hvornår eller af hvem, i tilfælde af at du får besked om, at du har været eksponeret for smitte.

• Google og Apple har gået sammen om at udvikle en teknologi for smittesporing, der indarbejdes i den danske app udviklet af IT-virksomheden Netcompany.

• Muligheden for at anvende appen på tværs af grænser undersøges i samarbejde med andre EU-lande.

Jf. Faktaark om appen:

http://www.sum.dk/Aktuelt/Nyheder/Coronavirus/2020/Maj/~/media/Filer%20-...

Når appen tages i brug skal effekten af den som et værktøj til smittesporing løbende evalueres.

Jf. Politisk aftale:

http://www.sum.dk/Aktuelt/Nyheder/Coronavirus/2020/Maj/~/media/Filer%20-...

Appen kommer med "en tilvalgsmulighed”. En tilvalgsmodel, hvor man kan vælge at videregive egne oplysninger til myndighederne:

Der arbejdes desuden på en tilvalgsmulighed, hvor du kan vælge – anonymt og aggregeret – at dele data fra appen med sundhedsmyndighederne. Det skal give myndighederne et datagrundlag, som fx kan bruges til planlægning af testkapacitet. Det skal være tydeligt for borgere, hvilke data, hvem de deler data med og til hvilke formål.

(Se begge links ovenfor).

Pressemeddelelse: http://www.sum.dk/Aktuelt/Nyheder/Coronavirus/2020/Maj/Politisk-aftale-o...

Ritzau-nyhed i går: https://politiken.dk/forbrugogliv/sundhedogmotion/art7789397/Nu-er-der-e...

  • 2
  • 0
#11 Christian Nobel

Saa er det jo godt at der skal en laengere eksponering, fx fem minutter til

Og det havde selvfølgelig aldrig foresvævet dig, i din uendelige visdom, at folks kunne finde på at stå og skvadre nede på fortovet i mere end fem minutter, eller at folk kunne befinde sig i butikken nedenunder (suprise, radiobølger kan også bevæge sig vertikalt!) i mere end fem minutter, eller, eller, eller.

I ain't gonna fly!

  • 2
  • 1
#12 Torben Rune

Det gør ikke så meget at den rammer for mange. Det er uheldigt at den rammer for få.

Hvis appen rammer for mange (f.eks. fordi den har et "smittetal på 3 eller 4 frem for f.eks. 0,9 for selve virusen), så er det et problem. Det vil betyde at alt alt for mange vil få besked om en konstateret potentiel smitte. Det store tal vil presse alt for mange tests igennem, og vil skabe mistro til appen når det viser sig, at der 4., 5. eller 6. gang man indkaldes til test, igen er "falsk alarm". Løsning: At man slukker for appen.

At den rammer for få er et mindre problem, fordi - som det fremgår - der er usikkerheder ved alle metoder. Og den usikkerhed behøver ikke at skabe mistillid til systemet - med mindre udikkerheden er meget stor.

  • 4
  • 0
#13 Jesper Schou

• Det er anonymt at dele oplysninger om smitte via appen, og du vil ikke få besked om, hvor, hvornår eller af hvem, i tilfælde af at du får besked om, at du har været eksponeret for smitte.

Man må da håbe at der er en eller anden indikation på hvornår det var. Den nye test strategi siger jo for eksempel at man bør testes ca. 4 dage efter kontakt.

  • 1
  • 0
#14 Bo Zachariasen

Hvis appen rammer for mange (f.eks. fordi den har et "smittetal på 3 eller 4 frem for f.eks. 0,9 for selve virusen), så er det et problem. Det vil betyde at alt alt for mange vil få besked om en konstateret potentiel smitte.

Det appen skal bruges til er at nedbringe smittetrykket ved at bringe potentielle smittede til test fordi de fleste der ved at de er smittede isolere sig selv og smittekæderne derfor brydes.

Projektet handler ikke om at demonstrere om en app er en teknisk løsning der er næsten perfekt.

Når appen finder ud af at man måske er smittet vil det være godt hvis der står med småt at det ikke er 100% sikkert at man er smittet p.g.a. det ene og det andet men at man alligevel opfordres til at tage en gratis test. Så burde forventningen være afstemt. Appen indkalder ikke til test men opfordre til at man tager en frivillig testen.

Det er bedre at teste for mange end for få fordi det bremser smitten mere.

Den manuelle smitteopsporing og test af personale i frontlinjen o.s.v. er også fylt med "nittere". Pt er der testet 444.562 men "kun" 10.496 er smittede. Altså er ca. 42 bliver testet for hver gang der bliver fundet 1 smittet. De nævnet tal er sumtal for hele perioden så det kan være at den relative andel af nittere (42:1) er højere nu.

Det er et nødvendigt vilkår at teste mange ikke smittede for at finde de smittede fordi denne virus smitte asymptomatisk. Derfor er det vigtigt med let fysisk og administrativt adgang til test i nærheden. Mange test er et af de midler som har vist sig effektiv til at være med til at sikre et lavt smittetryk.

  • 0
  • 0
#15 Bjarne Nielsen

• Hvis du bliver smittet med COVID-19, kan du i appen vælge at logge ind med NemID og få valideret smitten via den danske mikrobiologidatabase (MiBa) med henblik på anonymt at advisere personer, som du har været i tæt afstand af.

• Dine NemID oplysninger slettes straks efter, at det er verificeret, at du har COVID-19.

• Det er anonymt at dele oplysninger om smitte via appen, og du vil ikke få besked om, hvor, hvornår eller af hvem, i tilfælde af at du får besked om, at du har været eksponeret for smitte.

Tak Louise, det var et godt citat.

Jeg er måske mistroisk, men det er ikke ligefrem fordi at det offentlige har en god track-record på løfter om anonymitet, så hvorfor skal vi lige tro på dem her?

Vi kan jo spørge os selv, om der er tale om "anonymt i juridisk forstand", som det jo efterfølgende viste sig ikke at være tilfældet med Trivselsundersøgelserne.

Vi kan også spørge os selv, om sletning sker "straks i juridisk forstand" (og om det så betyder "uden ugrundet ophold" fremfor "straks" som i almindelige tale), eller om der, som i forbindelse med ANPG oplysninger er et ikke nærmere forklaret behov for "teknisk lagring" ... for ANPG er det vist oppe på 2 måneder eller mere, og nok reelt for evigt i en permanent kæde af "særlige indsatser".

Vi kunne også spørge, om der er sket overførsel til andre systemer inden sletning ... som med DAMD, hvor man godt kunne få oplysninger i DAMD slettes, men ikke alle de steder, hvor den var kopieret til. Bortset fra, at det kunne man så ikke, fordi noget med Rigsarkivet eller noget. Og nu er loven vist fikset, så alt er OK ... eller noget.

Jeg ihukommer også en anekdote fra Anders Kjærulff (det var i Aflyttet på den nu hedengangne Radio 24/7 ... inden det blev udsat for et politisk attentat, RIP, I er savnet), hvor han fortalte om, at han havde været forbi sundhedsvæsenet i sin studietid til en anonym undersøgelse ... for så nogle årtier senere, kunne læse om det på sundhed.dk!

Så når man siger "anonymt" og "slettes straks", hvilken form for "anonymt" snakker man mon så om, og hvor meget "slettes" det, og hvor øjeblikkelig er "straks" mon? Er der mon igen tale om embedsmands-newspeak, som er omhyggeligt lavet til ikke at være direkte løgn, men samtidigt egnet til blive misforstået af os udenforstående.

PS: ...og hvad mon der sker med alle de data, som man opsamler ifm. alle testene? Positive som negative.

  • 3
  • 0
#16 Bjarne Nielsen

PS: ...og vi har haft en snak om det uhensigtsmæssige i de små bekvemme hvide nødløgne, som er flydt i en lind strøm fra officielt hold de sidste mange år. Flere gange. Når man bliver taget i at lyve og fordreje og vildlede, så er det altså svært, at komme og sige "nu mener vi det altså", selv når det virkelig gælder. Men det er desværre lidt sent, at komme i tanke om det nu.

  • 2
  • 0
#18 Louise Klint

Appen lanceres nu, som nævnt, med en ”tilvalgsmodel”.

Selvom appen nu baseres på en decentral kontaktregistrering, kan man samtidig vælge af sende sine kontaktdata til myndighederne alligevel.

Derudover er der personidentifikation, via log ind med NemID, til ”validering af smittestatus”. Personoplysninger som skal slettes ”straks” efter.

Umiddelbart kan den nye løsning måske virke tillids- og tryghedsskabende, transparent. Fordi den enkelte bruger nu har et valg. Og kan træffe sin afgørelse på et oplyst grundlag. Sådan ser det i hvert fald ud.

Men jeg synes, tværtimod, at det – reelt set – bliver mindre gennemskueligt. Fordi, for brugeren, vil disse ”tilvalg” alene bero på myndighedernes (appens) udsagn. Appens beroligende forsikringer ”bare rolig...” og tilsagn om at data er ”aggregeret” og ”anonyme”. Hvad vil det sige?

Vi bliver en håndfuld få, der skal prøve at få klarhed over dette. For den enkelte bruger bliver det et spørgsmål om tillid.

Jeg er ikke sikker på, at flertallet af almindelige brugere ved eller forstår, hvad der sker med deres data og oplysninger, hvis de samtykker til disse ”tilvalg”. Hvad sker der med dem? Derudover har vi forskellig erfaring med, at politikerne knapt ved eller forstår den slags.

Jeg bryder mig ikke om den nye løsning. Jeg synes, at man (myndighederne, beslutningstagere) skulle have holdt sig på måtten, behersket sig. Respekteret det politiske flertal, der var for en decentral løsning. Stoppet dér. Respekteret borgernes ret og privatlivets fred. Frem for nu, i stedet, at pakke tingene endnu mere ind, og længere væk, fordi man vil have i både pose og sæk. Det giver mig en dårlig smag i munden.

^^ Desangående fra den politiske aftale, indgået her fredag, 15.05.20:

Understøttelse af smittesporing

Partierne er enige om, at appens formål er smitteopsporing, hvor borgere kan vælge anonymt at give besked til de personer, som pågældende har været i tæt kontakt med op til smittetidspunkt. Den teknologiske løsning skal baseres på decentral kontaktregistrering, hvor borgeres kontakter kun gemmes på telefonen, og hvor matchingen mellem kontakter og smittede også sker decentralt.

Desuden skal appen baseres på danske sikkerheds-og infrastrukturkomponenter, hvor NemID og sundhedsregistret MiBA bruges til validering af den enkeltes smittestatus, så det ikke er muligt at erklære sig smittet uden at være det. Når NemID anvendes til validering af, om en borger har COVID-19, skal oplysninger om borgerens identitet slettes umiddelbart efter, at validering er foretaget og tilknyttes således ikke MiBA eller andre databaser.

Kontaktdata til myndighederne som tilvalg

Data fra appen kan give vigtig viden om smittespredning til brug for planlægning af testkapacitet og til beslutningsgrundlaget om genåbning af Danmark.

Partierne er derfor enige om, at appen udvikles med en tilvalgsmodel, så man som borger i appen kan vælge til, om man ønsker, at kontaktregistreringer alene anonymt og aggregeret kan videregives til at tælle med i datagrundlaget til myndighederne, og appen vil derefter også opfylde dette yderligere formål.

Det skal være tydeligt for borgeren i appen, når de benytter tilvalgsmodellen som supplement til smittesporing. Det skal være tydeligt til hvilke formål borgere vælger at dele deres kontaktdata anonymt og aggregeret med myndighederne, og data vil blive opbevaret af myndighederne i kortest mulig tid henset til formålet. Ligeledes skal det være gennemsigtigt for borgerne, hvilke data de deler, og hvem der får adgang til data.

http://www.sum.dk/Aktuelt/Nyheder/Coronavirus/2020/Maj/~/media/Filer%20-...

  • 1
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere