En app til borgernes smartphones skal styrke smitteovervågningen. Den melding kom 8. april fra Digitaliseringsstyrelsen, der skulle stå bag appen sammen med it-leverandøren Netcompany, og i en rapport fra Statens Serum Institut ugen efter kunne man læse, at fagfolkene regnede med appen til at understøtte kontaktopsporingen.
Langt de fleste voksne har en smartphone, og ideen er, noget forsimplet, at Bluetooth-funktionen skal registrere, når brugeren er tæt på en anden Bluetooth-bruger. Sammenkoblet med validerede tests skal man som borger kunne få besked, hvis man har været i tæt kontakt med en smittet person – eller i hvert fald med vedkommendes telefon.
Siden er løsningen dog blevet forsinket, og selvom spørgsmålene er mange, er svarene få.
Virker det overhovedet?
Et af de største og stadig ubesvarede spørgsmål er, hvad myndighederne præcis regner med at få ud af en ‘corona-app’.
Flere steder i verden har man allerede lanceret lignende løsninger, men bortset fra den kinesiske total-overvågning, der næppe ville få et ben til jorden i Danmark, er det svært at få øje på de bragende succeser. Singapore var blandt de første og lancerede en app helt tilbage i marts måned.
Resultaterne har dog efter alt at dømme været mindre end prangende, og Jason Bay, der står i spidsen for ø-statens svar på Digitaliseringsstyrelsen, advarede i slutningen af april mod at sætte forventningerne for højt:
»Hvis du spørger mig, om noget Bluetooth-sporingssystem, der er installeret eller under udvikling over alt i verden, er klar til at erstatte manuel kontaktopsporing, vil jeg sige uden undtagelse, at svaret er nej,« sagde han, og herhjemme lød samme advarsel fra DTU-professor og Bluetooth-ekspert Sune Lehmann:
»Det er slet ikke oplagt, at kontaktsporing på denne her måde er den rigtige løsning,« sagde han og advarede om, at Bluetooth-teknologi sandsynligvis vil give en masse falske ‘kontakter’, da den ikke kan se, om der for eksempel er et vindue eller en glasvæg mellem to telefoner.
Herhjemme er man også stødt på tekniske udfordringer, allerede inden man har lanceret en app. Midt i april kom det frem, at den danske app tilsyneladende ikke ville til virke på iPhones, da en sikkerhedsfunktion i Apple-telefonerne kapper Bluetooth-forbindelsen, når de går i dvale. Et betydeligt problem i Danmark, hvor omkring halvdelen af alle smartphones kommer fra Apple.
I denne uge har sundhedsministeren så meldt ud, at man på trods af tidligere varsler om det modsatte vil basere appen på det framework, Apple og Google har lagt frem, og dermed vil iPhone-problemet være løst.
Gider folk bruge den?
Ud over at teknologien har sine begrænsninger, er det en udfordring at få tilstrækkeligt mange mennesker til overhovedet at bruge den.
I demokratier er app-løsningerne frivillige, men hos fagfolk er der enighed om, at mange skal bruge dem, hvis de for alvor skal virke.
Eksperter fra Oxford University, der rådgiver det britiske sundhedsvæsen om deres app, har vurderet, at ca. 80 procent af de britiske smartphone-ejere skal bruge appen, hvis den skal have en seriøs effekt, og fra EU lyder meldingen, at 60 procent af en given befolkning helst skal bruge løsningen.
»Uden teknologi vil det blive meget vanskeligt at åbne i den grad, vi alle ønsker,« lød det for nylig fra EU-kommissær Margrethe Vestager i mediet EUobserver.
Jo færre borgere, der bruger appen, des mindre sandsynlighed for, at to borgere i tæt kontakt begge har den installeret – og des større huller i den digitale smitteopsporing.
Digitaliseringsstyrelsen har tidligere fremhævet Singapore som førende på området, og her hedder målsætningen 75 procent af befolkningen. Men halvanden måned efter lanceringen har kun ca. hver fjerde borger downloadet appen. De danske myndigheder har tidligere meldt ud, at man lader sig inspirere af vores norske naboer, og i Norge lancerede man appen ‘Smittestopp’ i april måned.
Men pr. 5. maj var der kun 749.000 brugere – omkring 14 procent af befolkningen.
I Danmark mangler vi stadig at få svar på, hvor mange danskere, der skal bruge den kommende app, for at den giver mening – og hvordan man vil få danskerne til det.
Hvornår kommer den?
Et andet ubesvaret spørgsmål er, hvornår de danskere, der måtte have lyst, kan begynde at bruge den danske app.
Tidligt i april bebudede sundhedsminister Magnus Heunicke (S), at en dansk app ville være klar »om få uger«. Siden har der med enkelte undtagelser været radiotavshed. Ingeniøren har i ugevis uden held forsøgt at få interviews i stand med både Netcompany og Digitaliseringsstyrelsen, og appen har i skrivende stund ingen offentligt kendt udgivelsesdato.
I mellemtiden har der på Christiansborg opstået splid om, hvorvidt man overhovedet vil have en app.
Både Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative protesterede 1. maj mod den, fordi der var lagt op til at opbevare data i en central database, hvilket har skabt bekymringer for borgernes privatliv.
I stedet ønsker partierne at basere sig på en løsning fra Apple og Google. De to tech-giganter stiller et såkaldt ‘framework’ til rådighed, som de enkelte lande kan basere deres apps på, og hovedprincippet er, at data skal opbevares lokalt på den enkelte borgers telefon – og altså ikke på en central server hos staten, som der lægges op til med appen fra Netcompany.
Regeringen fangede tilsyneladende budskabet om, at den centraliserede model er upopulær mange steder, og i denne uge kunne sundhedsministeren så i folketingssalen fortælle, at den danske app alligevel skal baseres på den decentrale løsning fra de amerikanske tech-giganter.
Men selvom smittesporing via app fremføres som en central del af den spritnye corona-strategi, Mette Frederiksen præsenterede tirsdag, mangler vi stadig at få præciseret, hvad Regeringen præcis regner med at få ud af appen, hvordan Regeringen vil få tilpas mange danskere til at bruge den, hvornår Regeringen regner med at have en app klar, og om Regeringen kan komme med et konkret eksempel på, at en app til smittesporing har givet gode resultater.
...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
