Mens politikerne kræver udflytning: ITU vil udvide med 200 studiepladser i København

12. januar 2022 kl. 15:413
Mens politikerne kræver udflytning: ITU vil udvide med 200 studiepladser i København
Illustration: ITU.
IT-Universitetet er klar til at imødekomme den massive efterspørgsel på it-talenter fra erhvervslivet med en udvidelse af antallet af studerende i København. Det kræver dog fuld finansiering fra politikerne, der samtidig forsøger at rykke studiepladser til provinsen.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Der trækkes konstant i de studerende og ikke mindst deres studiepladser fra flere sider. Regeringen ønsker sammen med et bredt flertal på den ene side, at flere skal tage en uddannelse uden for de store byer. Samtidig kræver erhvervslivet behovet for blandt andet digitale kompetencer dækket.

Politikernes krav har fået IT-Universitetet i København til at komme med en spektakulær udmelding i deres såkaldte ‘institutionsplan', der netop er blevet offentliggjort.

Her slår uddannelsesinstitutionen fast, at universitetet er parat til øge optaget med 200 pladser frem mod 2024, hvis der kommer ekstra midler på bordet.

Samtidig afviser ITU at imødekomme kravet om at udflytte 10 procent af sine studiepladser frem mod 2030.

Artiklen fortsætter efter annoncen

»IT-Universitetet har ikke mulighed for at udflytte studiepladser uden at gå på kompromis med den høje kvalitet af forsknings-, lærings- og studiemiljø, der kendetegner institutionen, og set i lyset af den akutte mangel på højtuddannede it-specialister i såvel København som mange andre steder i landet, vil det være stærkt problematisk at beskære antallet af uddannelsespladser på IT-Universitetet,« skriver universitetet i en pressemeddelelse.

Årsagen til, at IT-Universitetet mener, at man kan se bort fra det ellers politisk italesatte krav om udflytning, er et punkt i aftalen, der tilgodeser uddannelser med særligt høj efterspørgsel og beskæftigelse.

»Behovet for højtuddannede it-specialister har aldrig været mere akut. Digitale kompetencer på allerhøjeste niveau er en så stor mangelvare i Danmark, at mange virksomheder ifølge IT-Branchen angiver netop dette som en hovedårsag til, at de må takke nej til ordrer. Manglen på digitale kompetencer hæmmer væksten i private virksomheder og truer selve den infrastruktur, som vores velfærdssamfund bygger på – fra sundhed over skat til energi, transport og forsvar,« står der videre i skrivelsen.

Senest er behovet for it-kompetencer blevet betonet i af regeringens digitale partnerskab, der afleverede sine anbefalinger i efteråret. Men tidligere har blandt andet IDA og IT-Branchen også bragt faretruende undersøgelser om, at der kommer til at mangle tusindevis af it-folk om få år, samt at mange virksomheder ikke får besat åbne stillinger, når de søger efter it-folk.

Artiklen fortsætter efter annoncen

På IT-Universitet er man da heller ikke bage for at understrege, at bliver det ikke til bliver udvidelse, så bliver det til afvikling.

»Hvis der ikke er politisk opbakning til IT-Universitetets ønske om at bevare eller øge antallet af studiepladser i København, har IT-Universitetet til hensigt at reducere studiepladserne i perioden indtil 2030 med den laveste procentsats i den politiske aftale, 5 pct. Dette vi ske proportionalt på (stort set) alle uddannelser.«

Aftalen om udflytningen af studiepladser blev i sommer indgået af regeringen sammen med Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Alternativet og Kristendemokraterne.

3 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
3
13. januar 2022 kl. 13:26

Det kan sikkert ikke lade sig gøre, men man kunne jo overveje at gøre ligesom politikerne støtter et eller andet område. Først beskærer man, så støtter man.

F.eks. kunne man nedlægge 2000 studiepladser. Og så øge optaget med 2000 eller flere nye pladser.

2
13. januar 2022 kl. 12:23

I det hele taget har jeg aldrig forstået det geniale i den kortslutning af de øvrige universiteters uddannelse af IT-specialister.

1
13. januar 2022 kl. 10:51

Det var det alle uddannelsesinstitutioner skulle have sagt, men det er nok lettere på ITU end på indoeuropæisk komparativ lingvistik.