En lang række amerikanske byer har forbudt ansigtsgenkendelse – og flere er på vej.
Det skriver magasinet Wired.
San Francisco og Oakland i forbundsstaten Californien og Somerville i Massachusetts har allerede forbudt brug af ansigtsgenkendelsesteknologi fra byernes myndigheder.
Seattles politi stoppede med at bruge det sidste år, og byen Detroit har meldt ud, at ansigtsgenkendelse kun kan bruges i forbindelse med efterforskning af voldelige forbrydelser og indtrængning i hjemmet.
Portland i Oregon vil afholde et offentligt møde om forbud mod privat og offentlig anvendelse af teknologien.
I oktober sluttede Californien sig til staterne New Hampshire og Oregon, ved at forbyde ordensmagten at bruge ansigtsgenkendelse og anden biometrisk sporingsteknologi i såkaldte kropskameraer, som er udbredt i amnerikansk politivæsen.
Staten Illinois vedtog en lov, der tillader enkeltpersoner at sagsøge over indsamlingen og brugen af en række biometriske data, herunder fingeraftryk og nethindescanninger samt teknologi til ansigtsgenkendelse.
I EU er der mindst 10 ud af 25 medlemslande, der har en politistyrke, som bruger ansigtsgenkendelse. Det fremgår af en nylig kortlægning fra forsknings- og interesseorganisationen Algorithmwatch.
Fem andre lande har planer om at introducere teknologien i de kommende år. Kun to lande, Spanien og Belgien, har forbud mod anvendelsen. Fire politistyrker har ikke besvaret Algorithmwatchs spørgsmål.
Manglende viden om falske positive
Selv om ansigtsgenkendelse kan matche et ansigt med 99 procents nøjagtighed, gør den store mængde ansigter, der findes i politiets databaser, at antallet af falske positive bliver stort, skriver Algorithmwatch i forbindelse med kortlægningen.
Det vides ikke, hvor mange falske positive – et match med uskyldige borgere – disse systemer skaber. I London resulterede en testkørsel i 2018 i 104 match, hvoraf kun to var sande positive.
Herhjemme vil Københavns Politi gerne have muligheden for at bruge systemer til ansigtsgenkendelse, der vil være 'en kæmpe fordel' for politiet.
Det har chefpolitiinspektør i Københavns Politi Jørgen Bergen Skov tidligere meldt ud i et interview med Berlingske.
Men hvordan det skal foregå er i første omgang en politisk drøftelse, siger chefpolitiinspektøren, der fortæller, at der ikke må være nogen tvivl om, at ansigtsgenkendelse vil være et effektivt redskab i politiets arbejde, og at det er Københavns Politi selv, der har bedt om mulighed for mere overvågning.
Justitsminister Nick Hækkerup (S) fremlagde for nylig det synspunkt i Folketinget, at mere overvågning af borgerne øger friheden:
»Det er logisk, at det ville ødelægge trygheden i samfundet, hvis vi sagde, at vi ikke kriminaliserede forhold. Hvis vi ødelægger trygheden i samfundet, ødelægger vi friheden i samfundet. Uden tryghed, ingen frihed. Det er sandheden, det er derfor, vi kriminaliserer. Det er i virkeligheden det, vi gerne vil. Hvis det er rigtigt, så følger det logisk heraf, at med overvågning stiger friheden.«
