Mennesker har aflyttet indhold fra danskeres brug af Googles og Apples stemmestyringstjenester

Menneskelige medarbejdere har lyttet til og nedskrevet indhold fra danskernes interaktioner med Apples Siri og Googles Assistent. Det inkluderer også fortroligt indhold.

Medarbejdere hos Google og Apple kan lytte med, når danskere interagerer med de digitale assistenter i deres telefoner eller smarthøjttalere.

Det skriver Politiken.dk, der har været i kontakt med tidligere ansatte hos underleverandører til både Google og Apple.

Her har deres arbejde bestået af at lytte til og nedskrive interaktioner, som danske telefon- og smarthøjttalerejere har haft med deres digitale assistenter. De tidligere ansatte har gennem deres arbejde blandt andet fået leveret materiale af klart fortrolig karakter.

Det fortæller en tidligere ansat, der i 2016 arbejdede med aflytning af Siri, Apples digitale assistent.

»Alt blev transskriberet. Når optagelserne kom ind, filtrerede vi ikke nogen fra. Arbejdet var det samme: at skrive ned, hvad der blev sagt. Jeg har overhørt skænderier, samlejer og almindelige samtaler, der tydeligt ikke henvender sig til Siri,« siger den tidligere ansatte til Politiken.

Læs også: Ikke kun AI: Amazons medarbejdere lytter med til Alexas samtaler

En anden kilde, der i 2017 arbejdede med optagelser fra Apples Siri, fortæller, at der ganske vist var krav til medarbejderne om, at de skulle anmelde optagelser, der indeholdte ulovligt materiale.

Men der var ingen krav til eller retningslinjer for, hvordan man skule behandle fortrolige oplysninger, sensitive oplysninger eller samtaler, der var »optaget fejlagtigt«, som den anonyme kilde definerer det.

Ligesom det gør sig gældende for flere andre techvirksomheder, har både Google og Apple i deres privatlivsreglementer defineret, at optagelser via digitale assistenter kan opbevares og bruges til videreudvikling teknologien.

Og ligesom det gør sig gældende for flere andre techvirksomheder, står der intet sted i hverken Googles eller Apples reglementer, at menneskelige medarbejdere har adgang til lydfiler og personlige oplysninger.

Læs også: Folkene bag Amazons Alexa kan spore sig frem til brugernes bopæle

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (9)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Anne-Marie Krogsbøll

Jeg har rigtigt meget på hjerte vedr. denne sag, men vil ikke igen skrive alt det, jeg allerede har skrevet om det i morges - jeg nøjes med at linke til det:
https://www.version2.dk/artikel/apples-underleverandoerer-lytter-brugere...

Disse firmaer er forbrydere. Borgerne opfører sig som zombier. Vore politikere - i hvert fald en alt for stor del af dem, selvfølgelig ikke dem alle - er hjernevaskede eller bestukne, Datatilsynet er nogle skvatmikler og politiet ....Er de efter egen opfattelse afhængige af disse giganter for at kunne opklare forbrydelser og forebygge terror - eller hvorfor er der ikke rejst en masse sager?

Har Google udviklet sig til den 3. statsmagt?

Eller er dette trods alt dråben, der får bægret til at flyde over?

  • 4
  • 1
Kenn Nielsen

Disse firmaer er forbrydere. Borgerne opfører sig som zombier. Vore politikere - i hvert fald en alt for stor del af dem, selvfølgelig ikke dem alle - er hjernevaskede eller bestukne, Datatilsynet er nogle skvatmikler og politiet ....


Ingen vågner ved dette.

Nu har Google og apple meldt ud at "man suspenderer transkripteringen indtil der er evalueret på det".
Apple lokker yderligere med at brugeren selv - senere - kan få lov til at give feedback.

Wow !
Jeg tror fuldt og fast på at Google+apple véd meget mere om hvad de skal sige og lokke deres kunder med end jeg gør.
Så jeg tror at de fleste brugere "æder det råt".

Skræmmende.

K

  • 1
  • 0
Anne-Marie Krogsbøll

Datatilsynet er nogle skvatmikler


I dagens Politiken er der dokumentation for, at vi ikke kan stole på vores Datatilsyn i disse sager:

"Datatilsynet har endnu ikke modtaget en klagesag fra danskere, der har mistanke om, at deres lydoptagelser fra digitale assistenter kan være blevet behandlet forkert, og har derfor ikke haft anledning til at føre sager.
Han opfordrer berørte danskere med en begrundet frygt til at indsende en klage, men siger, at ansvaret til dels ligger hos den enkelte forbruger.
»Selv om det er leverandøren, der har ansvaret for, at vi klart kan læse vilkårene, så skal vi også som brugere være bedre til – rent faktisk – at læse de her vilkår. Man bør som forbruger vide, at en af ’priserne’ ved at bruge techgiganternes udstyr og services ofte er, at vi giver vores data til dem«, siger Allan Frank."

https://politiken.dk/viden/art7337387/Fort%C3%B8rnet-udenrigsminister-pu...
(kræver desværre abonnement)

Så i stedet for at komme efter giganterne, har Datatilsynet af en eller anden obskur grund travlt med at nedtone og undskylde giganternes overgreb på verdens befolkninger - "det er jeres egen skyld".

"Karen Melchior ønsker derimod, at de europæiske datatilsyn i højere grad tager sagen i egen hånd, og ser gerne, at det danske datatilsyn gør brug af den undtagelsesregel i GDPR-forordningen, der gør de nationale datatilsyn i stand til midlertidigt at indføre påbud for techgiganter uden om moderlandets tilsyn, hvis datasikkerhedsfaren er akut.
Den gjorde datasikkerhedskommissæren i Hamburg for første gang brug af i starten af august, da han forbød Google at overhøre og transskribere samtaler i EU frem til 1. november."

(samme link som ovenfor)

Klogt forslag - men vort Datatilsyn er nogle skvatmikler, som åbenbart hellere vil modarbejde de kloge tiltag, som andre lande griber til. Hvorfor er man så fodslæbende? Hvorfor afventer man en klagesag - som man så kan skyde ned med den begrundelse, at det er for ressourcekrævende, og man kan jo bare slå aflytningen fra (se historien for et par dage siden) - i stedet for at bruge det redskab, som man faktisk har, og som Tyskland nu har taget i brug? Er man direkte ansat med et politisk styret formål om ikke at jage tech-giganterne ud af Danmark, for der er penge og karrierer i dem?

Jeg har mistet al respekt for Datatilsynet - de kan rette lidt op på det ved at komme i gang med deres arbejde, og i lighed med Tyskland sætte tech-giganterne stolen for døren på dette område så længe som muligt. det er ikke deres opgave at undskylde overgreb på befolkning, lovens ånd og frihed og demokrati.

  • 0
  • 0
Kenn Nielsen

og man kan jo bare slå aflytningen fra (se historien for et par dage siden)


Nu ved jeg ikke hvad det er for en historie....Men..

Google og apple har meldt ud at man stopper transkripteringen indtil videre.
På dansk:
Vi stopper med at nedskrive samtalerne, som vi uretsmæssigt overhører.
Læg mærke til at det ikke siges:
Vi stopper med at optage alt fra mikrofonen.
Heller ikke:
Vi stopper med at gemme alt fra mikrofonen.
Og slet ikke:
Vi lover aldrig at genoptage transkripteringen fra hvor vi er kommet til.

Røgslør.

K

  • 6
  • 0
Anne-Marie Krogsbøll

Tak for svar, Kenn Nielsen.

Nu ved jeg ikke hvad det er for en historie....Men..


Det er denne, jeg bruger som parallel:
https://www.version2.dk/artikel/datatilsynet-afviser-at-bruge-kraefter-p...

Røgslør.


Helt enig - de gør ikke andet, end hvad de er tvunget til - og bruger den metode, som Shoshane Zuboff beskriver som deres foretrukne måde at kuppe os på: Ud over grænsen, strategisk tilbagetog når man møder modstand, afvente tilvænning, nyt fremstød et stykke tid senere... (sådan ca.)

Det er pinagtigt at se, at Datatilsynet bøjer sig for den manipulation. I mine øjne er de - i lighed med mange andre styrelser de senere år - politiske håndlagere for den tidligere regerings (forhåbentligt ikke dennes) digitale ambitioner med hovedet under den ene arm og tech-giganterne under den anden.

  • 0
  • 0
Cristian Ambæk

Jeg syntes det er udover ekstremt naivt at tro at Google, Apple, Sony med flere igennem deres enheder såsom telefoner, assistenter, konsoller ikke optager alt hvad de kan.

Tale, søgninger, video med mere.

Jeg sagde i sin tid at det var naivt at tro at disse firmaer filterede eller ikke lyttede med på samtaler og se hvor vi er nu, nu må vi se om nogle tør stå frem og også sige at de faktisk lytter med på ALT.

De har nok bare en en anden afdeling som er mere ligeglade til de mere hardcore ting, end dem vi indtil videre har hørt om.

  • 1
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere