Menneske vandt debat med IBM's kunstige intelligens

14. februar 2019 kl. 08:502
Menneske vandt debat med IBM's kunstige intelligens
Illustration: Graham Carlow for IBM / Flickr.com.
En menneskelig debatmester besejrede IBM's debatmaskine, Project Debater, i en debat om statstilskud til børnehaver.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Under Think-konferencen i San Francisco stod IBM's AI-debatmaskine, Project Debater, overfor Harish Natarajan, som er indehaver af verdensrekorden for flest sejre i debatkonkurrencer samt VM-finalist i 2016 og europæisk mester i 2012.

Det skriver Bloomberg.

Efter 25 minutters debat erklærede publikum mennesket for dagens vinder af debatten.

Til trods for Harish Natarajans sejr krediterede publikum IBM's Project Debater for at være bedre til at øge publikums viden om emnet og fremhævede derudover debatrobottens humoristiske sans.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Emnet for debatten var statstilskud til børnehaver, og debatdeltagerne fik oplyst emnet på præcis samme tid. Derefter fik de 15 minutter hver til at forberede en 4 minutters tale, 4 minutters modsvar og en 2 minutters opsummering.

Project Debater er ikke IBM's første erfaring med at producere robotter, der udfordrer mennesker. Tilbage i 1996 skabte firmaet et computersystem, der dystede mod en stormester i skak. Dengang løb IBM's computer med sejren.

I 2011 formåede IBM's Watson-supercomputer desuden at besejre to personer, der hver især havde rekordmange sejre i quizkonkurrencen Jeopardy.

2 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
2
14. februar 2019 kl. 09:40

Hej Thomas Tak for opmærksomheden. Det er fluks rettet. De bedste hilsner Caroline, Version2

1
14. februar 2019 kl. 09:28

Preschool er børnehave. De har allerede offentlig støtte til deres folkeskoler.