Medlem af Dataetisk råd: Tillid og privacy by design er afgørende for coronapas

Illustration: petovarga / Bigstock
Det kommende, digitale coronapas skal følge idéerne bag privacy by design, siger medlem af Dataetisk Råd, der følger udviklingen tæt.

At corona-passet bliver en digital løsning er den rigtige vej at gå, men det stiller krav til, at løsninge opbygges efter principperne i ”privacy by design”.

Det skriver K-News, der har talt med Janne Rothmar Herrmann, professor MSO på Københavns Universitet, der forsker i retlig regulering af sundhedsteknologi, sidder med i Dataetisk Råd og er medlemfra advisory boarded, der følger udviklingen.

Hun peger på, at det giver god mening, at løsningen bliver digital, når tanken er, at den kan kobles op på Smittestop-app’en og fælleseuropæiske løsninger. Hun understreger dog, at der skal være et fysisk alternativ og, at det er vigtigt, at man har for øje, hvilke oplysninger der skal indgå.

»Den digitale løsning kan faktisk designes, så man ikke skal vise bestemte oplysninger, men alene en verifikation af om man opfylder betingelserne for et ’grønt lys. Men det er helt afgørende, at vi har tillid til løsningen. Og derfor er det vigtigt, at det digitale pas udvikles som privacy by design,« siger hun til K-News.

Det er Netcompany, der skal levere app’en, mens Trifork skal stå for infrastrukturen. App’en forventes at blive lanceret i maj måned.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (2)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Claus Bobjerg Juul

Tillid og privacy by design

Det ikke noget som staten kan levere, så medlemmet af dataetisk råd siger drop det digitale corona pas.

Statens rådgivere er gode til at pakke deres holdning ind, bare ærgeligt at de ikke tager konsekvensen og melder sig ud af de råd, hvor de tydeligt kan se at staten kun bruger rådet som en undskyldning for at fortsætte på det spor som staten allerede er på.

  • 15
  • 0
#3 Jørgen L. Sørensen

Statens rådgivere er gode til at pakke deres holdning ind, bare ærgeligt at de ikke tager konsekvensen og melder sig ud af de råd, hvor de tydeligt kan se at staten kun bruger rådet som en undskyldning for at fortsætte på det spor som staten allerede er på.

Tja, men hvis de skeptiske/fornuftige smutter, er det jo et meget ensidigt råd der fortsætter...

Hvis rådets medlemmer i stedet bliver siddende, og melder klart ud om deres holdninger/anbefalinger, kan regering/folketing ikke dække sig ind med "jamen, alle i rådet bakkede op om vort forslag".

For at det kan få en effekt, kræver det naturligvis også en presse, der udfører journalistik (og ikke er mikrofonholder/pressebureau), samt at vælgerne tager stilling...

  • 2
  • 1
Log ind eller Opret konto for at kommentere