Professor og it-projektrådsmedlem afviser kritik af ringe it-modenhed i Københavns Kommune

Skarp kritik af silodannelse og manglende gevinstrealisering i Københavns Kommune møder nu et svar fra it-projektrådsmedlem. Kommunen er 'ekstremt progressiv,' lyder det.

Københavns Kommune er bestemt ikke ringere til at håndtere it-projekter end så mange andre kommunale myndigheder. Indtrykket er faktisk stik modsat.

Sådan lyder reaktionen nu fra medlem af it-projektrådet i Københavns Kommune, professor Stephen Alstrup, Datalogisk Institut, Københavns Universitet, på den afdækning af forholdene omkring bl.a. gevinstrealisering ved it, implementering og tværgående it-læring i forvaltningerne, som Version2 har udgivet omkring Københavns Kommune siden ultimo marts.

Læs også: PriceWaterhouseCoopers: It-projekter i Københavns Kommune cementerer forældede arbejdsgange

»Det falder mig for brystet, at det kommer til at se ud, som om man gør det dårligere i Københavns Kommune. Min opfattelse er, at kommunen er meget langt fremme med it-arbejdet i forhold til andre offentlige og også private organisationer,« siger Stephen Alstrup.

Konkret nævner han, at it-udviklingen i kommunen efter hans vurdering har udviklet sig fra at være ’brandslukning’ af akutte sager, hvor servere falder ud, websites går i sort, og lønsystemer er gået i stå, til at være præget af et højt investerings- og ambitionsniveau, opsamling og udveksling af best practices samt solid it-planlægning.

»Københavns Kommune er efter min opfattelse ekstremt progressiv. Kommunen investerer 500 millioner kroner i nye it-services, netop for effektivere og etablere bedre borgerservice,« siger han.

Kritikken af Københavns Kommune har taget udgangspunkt i en analyse af it-modenheden i fire ud af syv forvaltninger, som revisions- og konsulenthuset PriceWaterhouseCoopers har gennemført. Analysen var bestilt af Københavns Kommune selv for at sikre, at der prioriteres rigtigt.

Konsulenterne konkluderede på baggrund af interviews med 60 ansatte i kommunen bl.a., at forvaltningerne har svært ved at realisere forventede gevinster, at man bare sætter strøm til eksisterende arbejdsgange, og at forvaltningerne fungerer som siloer med en for ringe erfaringsudveksling.

Læs også: Københavns Kommune ignorerer it-succeser fra ildsjæle

Også København kan forbedre sig

»Selvfølgelig er der forbedringsmuligheder i Københavns Kommune, men spørgsmålet er, om andre kommuner overhovedet er på et niveau, hvor de kunne gennemføre en sådan modenhedsanalyse,« spørger Stephen Alstrup.

»Alle er enige om, at man skal være bedre til at lære på tværs af forvaltningerne – det store spørgsmål er, hvordan man gør det. Der ville f.eks. være forbundet med store risici, hvis man valgte et stort harmoniseret it-system til på tværs af forvaltningerne. Så mister man både de fordele, der er ved lokalt forankrede it-projekter, og den frihed, som de enkelte enheder har, og som også hænger godt sammen med, at der er forskel på, hvor vores lovreguleret de arbejder,« siger han.

Version2 har beskrevet et eksempel fra Socialforvaltningen i Københavns Kommune med en veludført investering i it-systemet NetForvaltning Sundhed, som imidlertid var næsten umulig at få sat i drift.

Sagsbehandlingstiden faldt markant i projektfasen, men da systemet skulle i drift, anede man ikke, hvem der skulle stå for den daglige drift. Så det endte hos en chef, der ikke har tid til at følge op på gevinsterne.

Læs også: IT-projekt i Københavns Kommune fik ejermand i 11. time

Stephen Alstrup vil ikke forholde sig til specifikke cases, men fastslår, at netop it-projektrådet er sat i verden for at samle op på de gode og dårlige erfaringer, der gøres i kommunen.

»Det er meget ofte sådan, at der ikke kun er ét problem og én løsning, når et it-projekt kører skævt. Men i projektrådet vurderer vi risici, gevinster, budget- og tidsoverholdelse, og samtidig indhenter vi erfaringer fra også private it-projekter, som netop skal sikre, at man i alle faser af it-projekterne bliver bedre,« siger han.

»Jeg oplever med andre ord, at man formår at samle op på viden og dele på tværs af organisationen, og at man både får givet god feed-back på og identificeret nye risici, så man mindsker risikoen for, at noget går galt,« siger han.

Der mangler indsigt i it-gevinster

Professor Kim Normann Andersen, CBS, har over for Version2 fastslået, at det er ledelsernes utvetydige ansvar at sikre, at gevinster ved it-realiseringerne hentes hjem.

Læs også: It-professor på CBS: Topledelse i i Københavns Kommune ansvarlig for ringe it-gevinstmåling

Stephen Alstrup er enig i, at der skal være et fokus på, at man får de høstet de gevinster, som man gerne vil have.

»Men man har ofte ikke nogen stor indsigt i, om en investering virkelig giver en gevinst. Det gælder også i mange private organisationer. Det er dog vildt vigtigt at opstille gevinstmål, og der skal være udpeget projektfolk, der er ansvarlige for at hente dem hjem. Og det kræver, at de har en opbakning i hele organisationen – fra øverste ledelse og helt ned på gulvet,« siger han.

Stephen Alstrup vil som nævnt nødigt fremhæve specifikke problemer og løsninger – da størrelsen af projekterne ifølge ham er alt for komplekse til at blive reduceret til et par få 'slagord'.

Men han vil dog gerne fremhæve, at politikerne har et ansvar for at skabe bedre rammer for IT-projekter. Det kunne bl.a. ske ved at:

  • skabe mere fleksible budgetter/mål for it-projekter. Da it-projekter ofte er meget svære at forudsige.
  • skabe bedre rammer for udbud/leverandør-dialog og mindre nervøsitet for 'fair' konkurrence.

Med det sidste mener han, at dialogen mellem indkøber i det offentlige og leverandører er stærkt lovmæssigt reguleret. Det er en medvirkende faktor til, at it-kravspecifikationen kan blive uhensigtsmæssig, indkøbet for dyrt, og processen mangle agilitet. Den nye udbudslov fra 1. januar 2016 forsøger at afbøde sådanne forhold. Det bliver interessant at se effekten af dette, siger professoren.

Business cases skal genvurderes

En forøget fleksibilitet til dem, der i praksis udfører projekterne, skal så følges op med krav om løbende genvurdering af business casen og vurdering af gevinstrealisering ved afslutning.

Endelig så Stephen Alstrup gerne flere digitale kompetencer på ledelsesniveau – men man skal være opmærksom på, at der er generel mangel på it-kompetencer i Danmark.

Stephen Alstrup understreger også, at it-projekter ikke umiddelbart kan sammenlignes med andre teknologiprojekter.

»Man kan have glæde af en bro i mange år – men IT-investeringer skal oftest realiseres på meget få år. Det er derfor nødvendigt, at it-projekter kan gennemføres hurtigt, hvilket kræver agilitet og tillid til den udførende part. Rammer, som kan være vanskelige at opnå mange steder i den offentlige sektor.«

En andet karakteristik har været, at der er modstand blandt medarbejdere i det offentlige som følge af en frygt for en fyreseddel, når arbejdsgange digitaliseres og dermed også kan automatiseres.

Læs også: Forsker: Massiv it-modstand blandt offentligt ansatte skyldes frygt for fyresedlen

»Jeg er enig i, at der kan opstå modstand mod digitalisering af forvaltningen. Men hvis man spørger, om Københavns Kommune har en kompetent it-ledelse, der kan sikre den bedste mulige digitalisering af borgerbetjeningen og forvaltningen til den lavest mulige pris, så er det bestemt mit indtryk.«

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (6)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Kenn Nielsen

[quote..]it-udviklingen i kommunenefter hans vurdering har udviklet sig fra at være ’brandslukning’ af akutte sager, hvor servere falder ud, websites går i sort og lønsystemer, der er gået i stå, til at være præget af et højt investerings- og ambitionsniveau, opsamling og udveksling af best practices samt solid it-planlægning.[/quote]

På Dansk (min oversættelse):

Vi har fået voldsom kritik for hovsa-løsninger , ustabile services, og manglende aflønning af vore medarbejdere.

For at afhjælpe dette problem (kritikken, forstås, - ikke de dårlige løsninger), bruger vi nu en skamløs mængde penge på hvidvaskende konsulentrapporter, og meget dyrere kontrakter, ved leverandører som kan tage skylden når noget går galt.

Dette er vi helt åbne om, fordi; når potentielle leverandører ser vi sidder på en stor pose penge til frikøb af ansvar, ser de ingen interesse i at udtale offentlig kritik af os.

Samtidigt giver vi de interne kræfter et ekstra par opgaver med at identificere "den optimale måde".Dette mest fordi, medarbejderne så selv føler et ansvar overfor 'ulykken' , og derfor ikke kommer med offentlig kritik.

Hvis det påpeges at vi gør som vi plejer, er dette bare "solid IT-planlægning".

Vi er åbne om at ambitionsniveauet er højt, og det kan ses af budgettet. Hvis der tvivles på ambitionsniveauet, kan man bare se på de udgifter vi er villige til at acceptere.<<

K

  • 12
  • 0
#2 Stephen Alstrup

Hvis man kan kritisere kommunen for at lave modenhedsanalyse - så kan man vist kritisere dem uanset hvad de gør. Se den glimrende artikel om manglen på modenhedsanalyse de fleste steder.

"Ved at optimere processerne kan it-virksomheder forbedre sin indtjening ganske markant. Men desværre har alt for få i branchen fokus på at øge modenheden i deres udviklingsprojekter, mener Per Hartlev, CEO og Partner i Whitebox." ....

https://itb.dk/news/styrk-din-forretning/debat-umodenhed-koster-v%C3%A6kst

  • 0
  • 0
#3 René Nielsen

Stephen Alstrups indlæg virker politisk, som om han er ”sendt i byen” af andre for at tage brodden af kritikken fra PwC-rapporten.

Manden kan jo ikke være blevet professor inden for IT, hvis han ikke på lang afstand kan spotte de ydre tegn på ”en brændende IT-platform”. I dette tilfælde lyder det ikke som en enkel platform, men som om at hele feltet potentielt er i brandfare.

Jeg kan ikke vurderer om andre kommuner gør det dårligere eller bedre end København, men skulle jeg gætte, vil jeg tro at København gør det dårligere end gennemsnittet af kommuner, fordi jeg anser det for en utroværdig påstand, at disse servicesvigt ikke havde nået pressen (at f.eks. Århus, Odense eller Ålborg ikke havde kunne betale løn til deres ansatte).

  • 6
  • 0
#5 Deleted User
  1. Nej, tværtimod! Påstandene er helt grundløse.

  2. De andre er i øvrigt også dårlige.

  3. Vi bruger best practices.

  4. Jeg vil ikke forholde mig til konkrete beviser på jeres påstande.

Denne opskrift ser ud til at have dannet skole i de sidste par årtier. Hermed videregivet til alment brug.

Mvh. Mogens.

  • 6
  • 0
#6 Bent Jensen

Er cykler og Legepladser IT projekter. eller hvorfor er det blevet det i Købbenhavns komunne. Og har de gjort det godt, når en helt legeplads endte op med en enkelt bænk.

Hvad løber hver enket cykkel efter hånden op i. hvis altså der er nogen på gaden som virker og som er loveligt. Selv om man ikke lige LOGGER på en for en kort tur. Man kan hvis nå en havnerundtfart på den tid det tager at låse en op ?

Hvis de andre kommuner er lige så dårlige, så kan liberal alliance have en pointe med at der er meget at spare.

http://politiken.dk/forbrugogliv/forbrug/forbrugersikkerhed/ECE1231995/k...

https://ing.dk/artikel/oversigt-koebenhavns-nye-bycykler-i-kroner-og-oer...

https://www.dr.dk/nyheder/indland/den-koebenhavnske-baenk-der-kostede-en...

  • 1
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere