Medier overdænger Datatilsynet med anmeldelser af ulovlige databaser

26. august 2014 kl. 08:043
Se & Hør-sagen har gjort mange danske medier opmærksomme på, at kildekataloger er i strid med Persondataloven. Nu haster medier for at få undtagelse for loven af Datatilsynet.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Researcharkiver, kildelister og personoplysninger samlet i en såkaldt redaktionel database. En af danske mediers foretrukne digitale redskaber er i udgangspunktet i strid med Persondataloven, og Datatilsynet løbes over ende med anmodninger om at blive undtaget. Det skriver Politiken.

Datatilsynet kan undtage en redaktionel database fra Persondataloven, men det kræver at mediet registrerer sig. Ifølge Politiken havde blot 80 ud af 1.000 medier gjort det i juli. Men nyheden om, at Se & Hør risikerer straf for sin redaktionelle database, har fået flere medier ud af busken.

»Man må sige, at alvoren er gået op for medierne. Det vælter ind med anmeldelser af redaktionelle databaser, og vi har ikke et overblik over antallet lige nu. Vi halser efter og forsøger at få det hele registreret så hurtigt som muligt«, siger Birgit Kleis, konstitueret direktør i Datatilsynet, til Politiken.

Persondataloven sætter rammer op for, hvordan personoplysninger skal håndteres af virksomheder. Blandt andet har alle personer ret til at få udleveret og slettet eventuel information, som er blevet gemt om dem.

3 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
3
26. august 2014 kl. 15:30

Har datatilsynet givet frit lejde til de medier, der endnu ikke har registreret deres redaktionelle databaser? Har datatilsynet i det hele taget hjemmel til at give frit lejde?

Hvis der ikke kan svares ja til ovenstående, så må en naturlig konsekvens være, at alle redaktionelle databaser skal renses fuldstændig for oplysninger, der er indsamlet inden anmodningen er afleveret.

2
26. august 2014 kl. 11:54

som har en stor del af deres kilder i hukommelsen, skal de så have elektrochock eller hovedet hugget af, hvis deres medie ikke kan få godkendt databasernrne ?

1
26. august 2014 kl. 11:54

som har en stor del af deres kilder i hukommelsen, skal de så have elektrochock eller hovedet hugget af, hvis deres medie ikke kan få godkendt databasernrne ?