I juli blev virksomheden Garmin ramt af et stort ransomware angreb, der lukkede en stor del af de tjenester, der er forbundet til virksomhedens ure. I sidste uge kunne brugerne imidlertid konstatere, at tjenesterne, der er forbundet til urene, langsomt vågnede igen.
Nu spekulerer flere medier i, at Garmin skulle have betalt den løsesum på 10. mio. dollars, som bagmændene krævede.
Sky News udgav i sidste uge en artikel, om at Garmin skulle have modtaget en dekrypteringsnøgle fra hackerne. Anonyme medarbejdere oplyste angiveligt til Sky News, at Garmin ikke havde betalt hackerne. I artiklen fremgår det dog, at overførslen at penge kunne være sket gennem et tredjeparts firma.
I weekenden skrev mediet Bleeping Computer også, at Garmin havde modtaget dekrypteringsnøglen, og konkluderede på baggrund af det, at Garmin måtte have betalt hackerne.
Hvis det viser sig, at Garmin har betalt løsesummen, kan firmaet retsforfølges af de amerikanske myndigheder.
Garmin har ikke bekræftet at betalingen af løsesummen, men har kommenteret angrebet i en pressemeddelse.
»Vi forventer ikke, at nedbruddet kommer til at påvirke materiel eller de økonomiske resultater. Funktionaliteten af Garmins produkter blev ikke påvirket, udover at de ikke havde adgang til online services,« Skrev Garmin.