Mediegiganter laver tv-kanal med 24-timers eSport

En britisk tv-kanal skal dække gaming i alle døgnets timer.

Britiske tv-seere kan snart se Counterstrike, Dota 2 og League of Legends-kampe 24-timer i døgnet.

Medie-kæmperne Sky og Virgin Media er gået sammen om at lancere kanalen Ginx eSports TV, der går i luften den 23. juni.

Det skriver Engadget.

Læs også: Verdens første olympiske lege i computerspil allerede denne sommer

Ginx eSport-kanalen er en genlancering af den eksisterende Ginx TV-kanal, der har dedikeret sig til at dække spilkultur i en bred forstand.

Fra næste uge skal sendefladen imidlertid domineres af livedækning af større eSport-events som Valves internationale Dota 2-turnering og FACEITs eSport Championship Series, hvor hold dyster i Counterstrike.

Læs også: Norsk gymnasium opretter gaming som valgfag

Alt sammen skal diskuteres og kommenteres fra Ginx eget studie i London, der også skal lave unikke produktioner til at supplere live-begivenhederne.

Tidligere har også BBC forsøgt sig med begrænset eSport-dækning, mens ESPN har lavet et segment dedikeret til gaming. De tiltag er dog langfra en 24-timers kanal som Ginx, der bliver tilgængelig online og som klassisk kanal i tv-pakker fra Virgin Media og Sky.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (2)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere
IT Company Rank
maximize minimize