Mediegigant: Google skal adskille søgemaskine og annoncesalg

Illustration: photogearch/Bigstock
Mediegiganten News Corp har anmeldt Google til den australske konkurrencemyndighed.

Det er ikke fair, at Google sidder på så “overvældende” en del af annoncemarkedet, mener den australske afdeling af den amerikanske mediegigant News Corp. Derfor har virksomheden indberettet Google til den australske konkurrencemyndighed.

Det skriver The Guardian.

»Googles markedskræfter på tværs af forsyningskæden for annoncetech services er overvældende,« skriver News Corp i deres indberetning.

Medievirksomheden ønsker, at Google bliver brudt op i to virksomheder med søgemaskinen i én og annonceforretningen i en anden. Det skal gøre det nemmere for andre digitale medier at konkurrere på annoncemarkedet.

Det er ikke første gang, at der er snak om at splitte Google op. I 2014 stemte Europa-Parlamentet for en såkaldt ikke-bindende resolution, som udtrykte deres ønske om at bryde Googles monopol ved at dele virksomheden om i en europæisk og en amerikansk del.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (5)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Michael Aggerholm

Googles søgemaskine drives af annoncesalget. Hvad har de kloge hoveder i australien forestillet sig skulle betale for søgemaskinen?

Det er simpelthen så patetisk at høre på klynk fra de gamle medievirksomheder, som ikke har formået at skabe konkurrencedygtige produkter. Hykleriet vil ingen ende tage når de vil bruge politisk muskelkraft til at overstyre markedskræfterne som jo allerede har fravalgt virksomheder som News Corp.

Det skal ikke være nemmere for "andre digitale medier" at konkurrere. Alle skal konkurrere på samme vilkår og med samme grundforudsætninger. Hvis News Corp er løbet tør for gode idéer så må de jo købe aktier i Google og ride lidt med på deres succes. Eller finde på noget andet at lave, det er nok en endnu bedre idé.

Det her er akkurat ligesom når der lovgives om hvor mange kvinder der skal sidde i en bestyrelse,. Det stinker af forfordeling og tjener i bedste fald intet formål. Mere sandsynligt er det at forbrugerne rammes af dårligere eller dyrere produkter og services. Sådan går det altid når politikere prøver at være klogere end markedskræfterne.

  • 7
  • 8
Hans Nielsen

Michael Aggerholm - Nej helt almindeligt kapitalisme

Hvor man er nød til at spille firmaer op, og lovgiv hvis nogle firmaer er tæt på monopol, da det ødelægger den frie konkurange.

Der er mange eksempler på at begge ting er sket, at et monopol har ødelagt konkurangen, og at firmaer er splittet op.

I mange tilfæde klare de opsplittet firmager sig langt bedre opsplittet ind samlet.

  • 3
  • 2
Log ind eller Opret konto for at kommentere
IT Company Rank
maximize minimize