Medie: Yngre er til NemID, ældre til MitID
De yngre aldersgrupper kan bedst lide NemID, mens de ældre aldersgrupper sætter MitID højest.
Det skriver ITWatch, der har fået foretaget en undersøgelse med analysevirksomheden Wilke, hvor de har spurgt 1025 danskere, hvilken løsning de foretækker.
Læs også: Nordisk Råd: Der er brug for en en fælles nordisk cybersikkerhedsstrategi
Generelt foretrækker 40 pct. af de adspurgte MitID, mens 32 pct. foretrækker NemID. 25 pct. mener, løsningerne er lige gode. 2 pct. har ikke aktiveret MitID.
Men i aldersgruppen 30-39 årige er det 45 pct., der foretrækker NemID, mens 31 pct. foretrækker MitID. Til sammenligning er det i aldersgruppen 70+ derimod 16 pct., der foretrækker NemID, mens 58 pct. foretrækker MitID.
Læs også: YouTube, DreamWorks og Mattel anklages i søgsmål for at overvåge børn
Resultatet er ikke overraskende for vicedirektør i Digitaliseringsstyrelsen Adam Lebech
»Det kan virke kontraintuitivt når de unge typisk er de bedste til at bruge andre digitale tjenester. Men det er faktisk ofte de unge, der er de sidste til at komme på offentlige digitale løsninger og som finder dem svære. Det ser vi også med digital post,« siger Adam Lebech til ITWatch.

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.