På trods af advarsler fra Forsvarets Efterretningstjeneste bruger danske soldater en en populær fitness-app, som deler oplysninger om deres lokation.
Det skriver Ekstra Bladet.
Center for Cybersikkerhed, der hører under Forsvarets Efterretningstjeneste har udtrykkeligt frarådet al deling af oplysninger om, hvor ansatte er placeret på sociale medier og i fitness-apps.
Men alligevel er ansatte i det danske brugere af appen Strava, hvor træningsdata kan deles offentligt. Ifølge Ekstra Bladet er det muligt at finde frem til flere højstående ansatte via appen.
Soldaternes trænings-oplysninger kan bruges til spionage, mener Jeppe Teglskov Jacobsen, der er assisterende professor ved Forsvarsakademiet.
»Det kan bruges til almindelig spionage, men også til informationskampagner, hvor man lægger dokumenter på et strategisk smart tidspunkt eller får ansatte i det danske forsvar til at se uprofessionelle ud,« siger Jeppe Teglskov Jacobsen til Ekstra Bladet.
Appen Strava har tidligere været i vælten, efter at det lancerede en kortfunktion, som visuelt gengav alle brugernes løberuter som heat maps. I den forbindelse blev hemmelige amerikanske militæroperationer i Afghanistan afsløret.