Medie: Telenor har udleveret data uden ordentlig retskendelse

Illustration: zeatrue | Bigstock
Telenor oplyser, at man arbejder på at få »præciseret kendelserne«.

De data, Telenor har sendt til politiet ad flere omgange, er så omfattende, at det kun må ske, hvis der er tale om en sag, hvor straframmen er mere end seks år, skriver Politiken.

Læs også: Telenor tavs om sms-skandale: Her er det, vi ved indtil videre

I et dokument, mediet har fået adgang til, skriver Telenor til Rigspolitiet:

»Vi er enige i, at udlevering af denne information alene kan udleveres efter reglerne i retsplejeloven kapitel 71 om indgreb i meddelelseshemmeligheden (...).«

»Ikke desto mindre er denne information om modtagende/afsendende part en dybt integreret del af 'signaleringsdata', som Telenor anvender til fejlretning i netværket«, skriver Telenor i en mail til Rigspolitiets databeskyttelseschef 8. august 2019.

Dermed indrømmer Telenor, at de afsendte data kun må udleveres under særlige betingelser, men samtidig er det for besværligt at frasortere de såkaldte B-numre fra resten af signaleringsdata.

Telenors juridiske direktør fortæller til Politiken, at selskabet har en igangværende dialog med politiet om at få »præciseret deres kendelser«.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (4)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Mogens Ritsholm

Efter al sandsynlighed er der tale om data for kunder på master i bestemte perioder (udvidet teleoplysning også kaldet mastesug), hvor der så kom for meget med ved udlevering.

Det kan man godt sige er i strid med reglerne om udvidet teleoplysning, der blev lovgivet om i 2001. Efter retsplejeloven kræves klart en kendelse om indgreb i meddelelseshemmeligheden, og det kan kun bruges i "en sag når mistanken vedrører en forbrydelse, som har medført eller som kan medføre fare for menneskers liv eller velfærd eller for betydelige samfundsværdier", Sådan står der i par 781 stk.5.

Så det er i strid med loven, når politiet opnår adgang til udvidet teleoplysning med en editionskendelse.

Men det er jo ikke Telenors fejl. De skal efterleve en retskendelse, selv om den er forkert, og de har formentligt ikke haft nogen chance for at møde op i retten og gøre indsigelse inden kendelsen blev udstedt.

I øvrigt har politiet og domstolene i mere end 20 år stædigt fastholdt at bruge editionskendelser til udvidet teleoplysning, selv om loven klart siger noget andet. Det skyldes formentlig, at edition allerede var anvendt inden reglerne for udvidet teleoplysning blev formaliseret i 2001. Og så gav mand fanden i lovgivers krav (ja, det er helt utroligt).

Telenors fejl i sammenhængen er alene, at de udleverede mere end masteoplysningerne for de kunder, der befandt sig under bestemte master i bestemte perioder.

  • 5
  • 0
Mogens Ritsholm

Så vanker der dagbøder.

Men det lyder meget mærkeligt, at Telenor udleverer alle de gemte signaleringsoplysninger og ikke kun masteoplysningerne. Måske ville politiet ikke betale for en sortering.

Der er simpelthen et syndigt rod i logning og anden bistand til politiets efterforskning fra telesektoren. Og så er det ikke underligt, at vi får den ene skandale efter den anden.

I denne sag indgår:

-Ulovlig opbevaring af signaleringsdata, der bortset fra logningspåligtige teleoplysninger skal slettes straks efter kommunikationen.

-Forkert brug af editionskendelse, hvor der i stedet burde være anvendt retskendelse efter indgreb i meddelelseshemmeligheden, der har særligt strenge krav til udlevering af masteoplysninger via udvidet teleoplysning.

  • Et åbenbart uafklaret spørgsmål om raffinering og sortering af oplysninger, som er endt med at Telenor udleverede for meget. Denne uklarhed opstår, fordi man helt uden for reglerne påstår, at signaleringsoplysninger ikke er teleoplysninger. En teleoplysning er selvfølgelig en teleoplysning uanset om oplysningen logges i switch eller indfanges i signaleringen. Og de personlige oplysninger i signaleringen, der ikke er logningspligtige teleoplysninger, må ikke gemmes overhovedet.

Rodet skyldes dybest set, at Justitsministeriet sammenblander sine roller som lovgivende og udøvende magt for politiet på en meget uheldig måde.

Et rent lovgivningskontor i ministeriet ville aldrig tillade et sådant rod i den praktiske forvaltning af reglerne.

Der skal nok blive flere skandaler

  • 8
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere