Medie: Telenor har udleveret data uden ordentlig retskendelse

3. februar 2020 kl. 10:414
Medie: Telenor har udleveret data uden ordentlig retskendelse
Illustration: zeatrue | Bigstock.
Telenor oplyser, at man arbejder på at få »præciseret kendelserne«.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

De data, Telenor har sendt til politiet ad flere omgange, er så omfattende, at det kun må ske, hvis der er tale om en sag, hvor straframmen er mere end seks år, skriver Politiken.

I et dokument, mediet har fået adgang til, skriver Telenor til Rigspolitiet:

»Vi er enige i, at udlevering af denne information alene kan udleveres efter reglerne i retsplejeloven kapitel 71 om indgreb i meddelelseshemmeligheden (...).«

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Ikke desto mindre er denne information om modtagende/afsendende part en dybt integreret del af 'signaleringsdata', som Telenor anvender til fejlretning i netværket«, skriver Telenor i en mail til Rigspolitiets databeskyttelseschef 8. august 2019.

Dermed indrømmer Telenor, at de afsendte data kun må udleveres under særlige betingelser, men samtidig er det for besværligt at frasortere de såkaldte B-numre fra resten af signaleringsdata.

Telenors juridiske direktør fortæller til Politiken, at selskabet har en igangværende dialog med politiet om at få »præciseret deres kendelser«.

4 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
4
3. februar 2020 kl. 15:32

Så vanker der dagbøder.

Så der vanker bøder hvis man udleverer og bøde hvis man ikke udlever...

Den eneste skandalte jeg kan se i denne sag er udført af politiet, hvis der er noget af den data de har fået de ikke kan bruge i denne sag, så kan de se bort fra den og bruge det data de finder relevant

3
3. februar 2020 kl. 14:05

Så vanker der dagbøder.

Men det lyder meget mærkeligt, at Telenor udleverer alle de gemte signaleringsoplysninger og ikke kun masteoplysningerne. Måske ville politiet ikke betale for en sortering.

Der er simpelthen et syndigt rod i logning og anden bistand til politiets efterforskning fra telesektoren. Og så er det ikke underligt, at vi får den ene skandale efter den anden.

I denne sag indgår:

-Ulovlig opbevaring af signaleringsdata, der bortset fra logningspåligtige teleoplysninger skal slettes straks efter kommunikationen.

-Forkert brug af editionskendelse, hvor der i stedet burde være anvendt retskendelse efter indgreb i meddelelseshemmeligheden, der har særligt strenge krav til udlevering af masteoplysninger via udvidet teleoplysning.

  • Et åbenbart uafklaret spørgsmål om raffinering og sortering af oplysninger, som er endt med at Telenor udleverede for meget. Denne uklarhed opstår, fordi man helt uden for reglerne påstår, at signaleringsoplysninger ikke er teleoplysninger. En teleoplysning er selvfølgelig en teleoplysning uanset om oplysningen logges i switch eller indfanges i signaleringen. Og de personlige oplysninger i signaleringen, der ikke er logningspligtige teleoplysninger, må ikke gemmes overhovedet.

Rodet skyldes dybest set, at Justitsministeriet sammenblander sine roller som lovgivende og udøvende magt for politiet på en meget uheldig måde.

Et rent lovgivningskontor i ministeriet ville aldrig tillade et sådant rod i den praktiske forvaltning af reglerne.

Der skal nok blive flere skandaler

2
3. februar 2020 kl. 12:54

Så må telenor jo bare i fremtiden undlade af sende signaleringsdata til politiet.

1
3. februar 2020 kl. 11:56

Efter al sandsynlighed er der tale om data for kunder på master i bestemte perioder (udvidet teleoplysning også kaldet mastesug), hvor der så kom for meget med ved udlevering.

Det kan man godt sige er i strid med reglerne om udvidet teleoplysning, der blev lovgivet om i 2001. Efter retsplejeloven kræves klart en kendelse om indgreb i meddelelseshemmeligheden, og det kan kun bruges i "en sag når mistanken vedrører en forbrydelse, som har medført eller som kan medføre fare for menneskers liv eller velfærd eller for betydelige samfundsværdier", Sådan står der i par 781 stk.5.

Så det er i strid med loven, når politiet opnår adgang til udvidet teleoplysning med en editionskendelse.

Men det er jo ikke Telenors fejl. De skal efterleve en retskendelse, selv om den er forkert, og de har formentligt ikke haft nogen chance for at møde op i retten og gøre indsigelse inden kendelsen blev udstedt.

I øvrigt har politiet og domstolene i mere end 20 år stædigt fastholdt at bruge editionskendelser til udvidet teleoplysning, selv om loven klart siger noget andet. Det skyldes formentlig, at edition allerede var anvendt inden reglerne for udvidet teleoplysning blev formaliseret i 2001. Og så gav mand fanden i lovgivers krav (ja, det er helt utroligt).

Telenors fejl i sammenhængen er alene, at de udleverede mere end masteoplysningerne for de kunder, der befandt sig under bestemte master i bestemte perioder.