Medie: Silent Circles sikrede Android-telefoner sælger dårligt

Der er ikke rigtigt salg i Blackphones, der er markedsført som værende ekstra sikre Android-telefoner.

Den særlige Android-telefon Blackphone er tilsyneladende ikke særlig populær. Salget har i hvert fald ikke været som forventet. Det fortæller The Register.

Det fremgår ifølge det britiske medie af et sagsanlæg fra den ene af parterne bag telefonen, Geekphone, mod den anden part, Silent Circle. Geekphone vil have 5 mio. dollars (ca. 33,5 mio. kroner).
Ifølge de juridiske dokumenter (PDF) er det gået skidt med salget af Android-telefonerne, og Silent Circle skulle være forgældet og på udkig efter kapital.

I marts i år skrev general counsel fra Silent Circle Matt Neiderman et brev (PDF), som The Register citerer fra. Her står der blandt andet:

»Hardwareforretningen har vist sig at være et betydeligt finansielt dræn for Silent Circle.«

Han fortæller desuden at som følge af nogle store købsordre, så lånte Silent Circle penge til lagerbeholdning og dele, der skulle bruges til at levere enhederne. Men ordrerne viste sig ikke at holde vand.

Købere faldt fra

I 2015 havde Silent Circle indgået kontrakt om levering af telefoner med tre partnere, Dubai-baserede Big On Group, koreanske Sumion og sydamerikanske América Móvil.

De tre firmaer havde tilkendegivet, at de ville købe 250.000 Blackphones i alt. Men to af virksomhederne Big On Group og Sumion faldt fra og América Móvil endte med kun at skulle bruge 6.000 telefoner mod forventede 100.000.

Geekphone har ifølge The Register 5 mio. dollar til gode hos Silent Circle, fordi Silent Circle tilbød at købe dets partner, altså Geekphone, ud. Parterne blev enige om, at det skulle koste 30.750.000 dollar i alt. Det svarer til ca. 206 mio. kroner.

Silent Circle skulle betale 750.000 dollar til at starte med, og så endnu en betaling 30. april 2016 på 5 mio. dollar. Og endeligt 25 mio. dollar, når aktierne blev overdraget til Silent Circle.

Men der blev ikke foretaget nogen betalinger. I stedet begyndte Silent Circle i et brev, dateret 10 dage efter april-deadlinen, at sætte spørgsmålstegn ved GeekPhones ret til flere penge.

I brevet fra Matt Neiderman bliver Geekphone blandt andet beskyldt for ikke at lægge tilstrækkeligt med arbejde i partnerskabet og for at læsse sine personaleomkostninger over på partnerskabet på en unfair vis.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (7)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Poul-Henning Kamp Blogger

Det største problem for Silent Circles business-model er at de ikke tilbyder en sikker telefon.

Hvor er alle sikkerhedsexperterne som lovpriser telefonen og har købt en selv ?

Der er masser af tilfældige avisanmeldere der er faldet i svime og har citeret fra markedsføringsmaterialet ord for ord, men hvor er heavy-duty sikkerhedsfolkene der har vurderet BP2 uafhængigt ?

  • 4
  • 0
Bent Jensen

Men i dette tilfælde kan man modbevise et par af de helt centrale påstande med bare et par times arbejde med telefonen og så er sagen sådan set lukket.


Så de er ved at gå konkurs.
Fordi de har svært ved at sælge og tage overpris, for et produkt, som de ikke har ?
Hvis de have produktet, så slulle det jo stadig være med åben kildekode, så man kunne stole på det. Også kunne man bare installere det på en vilkårligt telefon ?

Men er der nogen der ved om det er et produkt, som er så moden, og samtidig baseret på andriod som er kommet så langt. At man kan bruge det, og med næsten sikkerhed sige at der ikke er huller, alle ikke så mange. Bare en ren android uden google og andet, så er man vel kommet langt. Du var igang med at teste noget PHK, men det har du hvis dumpet. Men har du fundet noget andet ?

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere
IT Company Rank
maximize minimize