Medie: Rusland har brugt Solarwinds til at stjæle amerikanske efterretninger
Illustration: Iskra Dinkova.
Efter sidste års SolarWinds-hackerangreb er den russiske efterretningstjeneste SVR RF angiveligt kommet i besiddelse af amerikanske »oplysninger om efterretningsundersøgelser«.
8. oktober 2021 kl. 10:22
Ældre end 30 dage
Den russiske efterretningstjeneste SVR RF, der menes at stå bag sidste års Solarwinds-hackerangreb, har efter angrebene fået fat i amerikanske »oplysninger om efterretningsundersøgelser, politik om sanktionering af russiske enkeltpersoner og landets reaktion på COVID-19.«
Det skriver Reuters på baggrund af interview med anonyme kilder.
Solarwinds-angrebet kompromitterede it-sikkerheden hos mere end 18.000 selskaber, regeringsapparater og organisationer på verdensplan, da hackere installerede en bagdør i en SolarWind-netværks-software og derefter kunne overtage, overvåge eller ødelægge infrastrukturen indefra hos de mange ramte organisationer, der benytter Solarwinds' software.
