Udbetaling Danmark skal fremover kunne samkøre oplysninger om danskernes elforbrug fra den såkaldte 'Datahub' med oplysninger om bopæl, lyder det i aftaleudkastet.
Det viser et indtil videre hemmeligt regeringsudspil, som Fagbladet 3F er kommet i besiddelse af.
Formålet er at afsløre, om folk lyver om deres bopæl for at kunne modtage sociale ydelser, som de ellers ikke ville være berettigede til at få.
Udspillet er et led i en politisk aftale, som skal dæmme op for misbrug af kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse.
Udspillet vækker kritik fra Catrine Søndergaard Byrne, der er advokat og medstifter af tænketanken DataEthics.
Hun peger på, at regeringens nye initiativ er på kant med Persondataforordningen, GDPR.
»Man kan ikke bruge data, som er indsamlet med én grund, til noget helt andet. Man må ikke bare skifte formål,« siger Catrine Søndergaard Byrne til fagbladet 3F og fortsætter:
»Det skal også være nødvendigt og proportionalt. Man må ikke lave en masseovervågning for at identificere enkeltpersoner. Der skal være en begrundet mistanke, før man iværksætter den slags indgribende foranstaltninger. Masseovervågning for at se, om man kan finde mønstre, må man ikke. Her har vi klare udtalelser fra EU-domstolen i forbindelse med logning af teletrafik.«
