Medie: Prisen for Aula stiger med 50 millioner kroner

Illustration: Kombit
Skolernes kommunukationsplatform, Aula, har kostet flere penge end forventet, og derfor stiger prisen på systemet nu med 50 millioner kroner, oplyser Kombit, der er leverandøren bag projektet.

Prisen for skolernes kommunikationsplatform, Aula, stiger med 50 millioner kroner.

Det skriver Skolemonitor, der har set en mail, som Aulas leverandør, Kombit, har sendt til landets kommunale projektledere og systemansvarlige, hvor der varsles om prisstigninger.

Overfor Skolemonitor forklarer Sanne Mi Poulsen, der er projektleder på Aula hos Kombit, at prisstigningen skyldes, at GDPR har stillet specifikke nye lovkrav til systemet, at kommunernes behov har været mere komplekse end forventet, og at omkostningerne til implementering, support og pilotfase har været større end planlagt.

»Det er et kæmpestort it-system til to millioner brugere. Der vil altid være behov for justeringer undervejs, og vi kan bare konstatere at antallet af ønsker og behov, som vi har modtaget fra kommunerne, har været meget stort. For at kunne videreudvikle Aula har vi derfor nu været nødt til at hæve prisen,« siger Sanne Mi Poulsen til Skolemonitor.

Aula blev lanceret i slutningen af 2019, hvor den afløste it-systemet Skoleintra. I forvejen var Aula dobbelt så dyr som dens forgænger.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (4)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Christian Richter-Pedersen

Nej, det har det ikke. Det lyder meget smart når man skriver det, men kravene har været klar for leverandøren inden udviklingen blev sat i gang.

Enten har kommunerne ikke været skarpe nok på hvad kravene egentlig var / er eller også har leverandøren heller ikke styr på det.

Lige en tankestreg....

Jeg har selv oplevet, at min data blev migreret 3 gange, men man kunne ikke finde mine korrekte oplysninger, der ellers var tilgængelige i Forældreintra.

Det lykkedes derfor aldrig og jeg fik beskeden - "Du kan jo bare selv gå ind og rette dem. Vi ved ikke fra hvilken database vi skal trække dine data."

Det skulle man også have haft styr på inden GDPR kom på banen.

  • 9
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere