Medie: Politi-tech kan ikke længere knække iPhones

Illustration: malwarebytes.com
Værktøjet GrayKey kan ikke længere knække pinkoden på iPhones med iOS 12 eller derover, skriver amerikansk medie.

Myndigheder på udkig efter let og billig adgang til låste iPhones må måske til at lede andre steder end ved den amerikanske virksomhed Grayshift.

Virksomheden har ellers haft succes med deres lille GrayKey-kasse, som de i marts lovede kunne knække pinkoden på de nyeste iOS-modeller. Det har ført til kontrakter med blandt andet det amerikanske immigrationspoliti.

Men nu har Apple tilsyneladende fundet en løsning, der blokerer værktøjet, skriver det amerikanske medie Forbes på baggrund af flere kilder bekendte med teknologien.

Læs også: Iværksætter: Vi kan knække din iPhone-kode - billigt

Den lille kasse - som politiet kan købe 300 oplåsninger på for 15.000 dollars eller ubegrænsede oplåsninger for det dobbelte - kan nemlig ikke længere få fuld adgang til iPhones med iOS 12 eller derover.

Her kan værktøjet kun foretage 'delvise udtrækninger,' som giver adgang til ukrypterede filer og metadata som filstørrelser og mappe-struktur, fortæller kilder i det kriminaltekniske miljø ifølge Forbes.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (0)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere