Medie: Netcompany vinder udbud af Digital post – fællespostkassens fremtid er usikker

Illustration: MI Grafik
Netcompany har ifølge Altinget vundet udviklingen og driften af den offentlige postkasse, som hidtil har været drevet af e-Boks. Dermed er der ikke sikkerhed for, at borgerne fremover kan få både offentlige og private henvendelser i samme postkasse – som hidtil i e-Boks.

Opdateret kl. 16:02. Der er slået en kile ned i danskernes nuværende tjeneste, hvor breve fra det offentlige og en stor del af det private havner i samme digitale postkasse, nemlig i e-Boks.

Det står klart, efter at flere kilder har fortalt Altinget, at Netcompany har vundet udbuddet om at drive den offentlige postkasse, Digital Post.

Hvis det står til troende, ligger der nemlig et væsentligt arbejde foran med at sikre, at private leverandører af post kommer til at levere ind til den nye løsning fra Netcompany, således at både offentlig og privat 'pligtpost' vises ét sted.

I dag har e-Boks over 30.000 private og offentlige virksomheder i hele Norden, som leverer post via den nuværende digitale postkasse.

Alternativt kan e-Boks, som fortsætter med at drive postkasse for kommunikation med private aktører, også fremover vise digital post. Men det er ikke belyst, om e-Boks vil tage den offentlige post ind i fremtiden.

Administrerende direktør hos e-Boks Ulrik Falkner Thagesen har klaget over afvisningen af deres tilbud.

»Vi er 19 procent billigere, og vi har en tårnhøj kvalitet. Set i sammenhæng er hele forløbet meget mystisk for os. Det er grunden til, at vi klager,« siger han til Altinget.

Tidligere tilbud afvist

I maj kunne Version2's søstermedie DigiTech fortælle, at tidligere tilbud fra både e-Boks og Netcompany på næste generation Digital Post blev afvist med henvisning til fejl i leverandørernes tidsplaner for det allerede forsinkede projekt.

E-Boks opfyldte ifølge projektets tidsplan ikke et test-krav om uafbrudt drift på 30 arbejdsdage. Driftsprøven skulle teste effektivitet og svartider på den nye løsning.

Netcompanys tilbud på Digital Post blev afvist på grund af en fejlbehæftet tidsplan. Netcompany krævede dog i forbindelse med aktindsigten hemmeligholdelse af, hvad der konkret var galt.

Med afvisningen af de to tilbud var det dengang anden gang på mindre end et halvt år, at Digitaliseringsstyrelsen udskød valget af leverandør til Digital Post.

I en tidligere version af artiklen fremgik det, at danskerne fremover ville få to digitale postkasser fra hhv. e-Boks og Netcompany med hhv. offentlig og privat post. Det er imidlertid endnu ikke godtgjort, at hverken e-Boks eller Netcompany vil kunne levere samme ydelse, som det sker i dag via e-Boks.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (23)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Axel Nielsen

Så hvorfor blive ved med at lave "alternativer", andet end af meget specifikke grunde:

  1. At det er muligt at "tilbagetrække" fremsendte oplysninger.
  2. At loven foreskriver at "såfremt beskeden er fremsendt til den digitale postkasse, er den også afleveret i retsmæssig forstand".

Det åbner muligheder for ren og skær svindel, og er allerede anvendt i forbindelse med E-boks-løsningen (Fejlsendte lønsedler).
Skal man have nogen i "fedtefadet" kan man indkalde dem til at vidne i retten, via e-boks, tilbagetrække indkaldelsen og anholde folk fordi de ikke dukker op.
Så slap man for de "Tibet-demonstranter" i dén periode...

Det er noget fusk som enhver med lidt sund fornuft kan se ikke holder i det virkelige liv. Det kan have voldsomme konsekvenser for folks liv at overse en besked i E-boks (Ikke alle er lige gode til at se hvad der dumper ind, mange har problemer med at udtrække de oplysninger de skal pga. OS, skiftende browsere etc.).
Hvis det var control-interfacet i et fly man havde designet således at vigtige meddelser var "kvitteret" ved at der kom en hændelse i "systemloggen" - Så var det aldrig blevet godkendt.

Få det flyttet over på email!

  • 14
  • 4
Martin Kofoed

@Axel: fuldstændig korrekt.

Det, man burde have lavet, var et system til at indeholde befolkningens public keys og emailadresser. Her kunne myndigheder og virksomheder så requeste nøgler og derefter kryptere helt almindelige emails via helt almindelige funktioner i helt almindelige mail clients efter eget valg.

Man skulle som bruger naturligvis selv kunne uploade sin egen public key, revoke den osv., men der skulle også være mulighed for at teknisk tilbagestående kunne anvende et simpelt interface til det.

Det kunne laves ret hurtigt og billigt med åbne standardkomponenter.

  • 11
  • 3
Peter Valdemar Mørch

Hvad med at starte med at gøre det muligt at sende en kopi af e-Boks "emailen", som i praksis et en PDF fil, til min egen valgte email konto? Så kan jeg selv vælge... Præcis det samme kan siges om forældreintra i øvrigt.

I det hele taget den slags løsninger hvor man er tvunget til at se det fulde indhold af asynkrone notifikationer udelukkende i deres interface , og der ikke er noget API så man kan lave sin egen eller 3dieparts bridges eller klienter, er uacceptabelt SKOD!

  • 5
  • 4
Jan Larsen

To postkasser er ingenting, vi har allerede postkasser til Bank(er) , Forsikring(er), Fagforening, a-kasser, Pensionskasse(r), arbejdsgivers udbetalingssystem som mener det er for dyrt at sende til e-boks.
Udover naturligvis E-boks i flere varianter, hvis man også er selvstændig.

Hvor jeg dog savner Poul Schlüter som mente det skulle være enklere at være dansker.

  • 4
  • 0
Jens Beltofte
  • 6
  • 1
Jens Beltofte

Vil det ikke blot stille krav til at danskerne installerer en desktop e-mail klient der understøtter PKI og signering af e-mails?

Det udelukker en stor gruppe danskere der ikke har viden om at vælge den rigtige e-mailklient og konfigurere det.

F.eks. er det jo ikke ligefrem enkelt for den alm. danskere at få det til at fungere i Mail på iOS. Se https://www.ssl.com/how-to/ios-smime-email-installation/.

  • 4
  • 0
Palle Due Larsen

Hvad med om jeg tilmelder mig den sikre, digitale postkasse, jeg synes bedst om, og at offentlige myndigheder og private firmaer så sender til den?
Sådan fungerer det faktisk med min fysiske postkasse, jeg er ikke tvunget til at have en postkasse af et bestemt mærke eller farve.

  • 7
  • 0
Denny Christensen

Du får ellers mulighed for 3 postkasser, i den fysiske verden ville det pynte svært foran boligen og mindst 1 af dem ville ikke opfylde betingelserne for korrekt opsætning.

Når det er sagt kunne det være rart at e-Boks, Digital Post og hvad der ellers kommer fremover alle kunne sættes op til at dirrigere mails videre og modtage accept for at mail er ankommet (og evt læst).

Nå, digitalisering er smart, dobbelt digitalisering er dermed dobbelt så smart.

Og min skal azurblå, det er sådan en pæn farve...

  • 2
  • 0
Denny Christensen

Skal alle dem der af den ene eller anden grund er fritaget for digital post så gøre noget, fordi fortolkning af fritagelsen er rettet specifikt mod den nuværende løsning?

Nå det får de at vide i den nye digitale postkasse når den kommer en dag....

  • 2
  • 0
Knud Larsen

Hvis Skat ser man har betalt for tidligt eller for meget (iflg deres egen opfattelse) sendes beløbet retur.
Men ikke til den firmakonto beløbet e rindbetalt fra men til Nemide, som ikke har noget med forretningen at gøre, udover et muligt cpr nummer sammennfald - men kun delvis hvis det er et IS.
Fuldkommen tåbeligt og naragtigt.

  • 1
  • 2
Ditlev Petersen

Vi har ud over kravet om at rende i e-boksen hele tiden tilsyneladende også fået et krav om at besidde en printer. En gang om året får jeg et ligegyldigt dokument fra kommunen, som jeg skal underskrive og sende tilbage senest en uge fter det er modtaget. Dvs. en uge efter det er sendt til e-boks (kommunen sender det dog ikke i den normale sommerferieperiode, det kommer i september). Det kan ikke sendes retur med digital signatur (i det hele taget har jeg stadig til gode at modtge en mail i e-boks, der kan besvares elektronisk). Okay, jeg har en printer. Og min pc fungerede faktisk i begyndelsen af september. Problemet var nærmere at finde en postkasse (den nærmeste er 3,5 km væk, og jeg kommer sjældent forbi nogen til daglig).

Så jeg skrev kommunens adresse med de værste kragetæer, jeg kunne finde på. Lidt ond har man lov at være.

En anden absurditet var, at jeg skal skrive mit personnummer (det står på blanketten i forvejen). Det skal kun være nemt den ene vej, Einbahndigitalisierung!

Selvfølgelig kan jeg bare gå på biblioteket og skrive det åndssvage papir ud, hvis jeg ikke haar en printer. Så kan jeg ved samme lejlighed aflevere min kode til nemid til den nærmeste gangster.

  • 4
  • 0
Søren Kyndi-Wiuff

Hvad med at flytte markedskræfterne væk fra Offentlige IT udbud over til forbrugernes valg?

Vi kunne lade udbyderne (e-boks: digital post, etc) lave de løsninger de ville. Det offentlige kunne så have en procedure for at godkende udbyderen og ellers afregne ud fra antal brugere/post beskeder.

Derudfra kunne det offentlige selv drive et register over hvor borgernes postkasser er.

Taget ud af det blå kunne formatet f.eks være: borger_id@udbyder.dk ... eller noget i den stil.

  • 3
  • 0
Hans Nielsen

Den vil vel have været helt død, hvis der ikke var et statslig monopol, hvor der betaler overpris for levering af mail.

Når man ser på en pris, som er tæt på at sende et brev, så synes man som borger, at lidt mere konkurange vil være fint.

Synes vi stadig mangler en forklaring på at vi ikke kan bruge den åbne Engelsk løsning, hvor der er valg på alle hylder ?

Igen. Før i tiden kunne man mistro inkompetance og dovenskab i det offenlige. Men i dag efter Atea, Kemp & Lauritzen eller andre "lovelige" sager.
Som for staten, meget dyre praktikpladser til Politiker eller Embedsmænd, som til Corydon efter DONG.
Så ser jeg anderleds på sagen.

Når man tænkers på NET's værdi på 30 milliarder, som mest kommer fra snablen i det offenlige Danmark, eller et monopol ligende betaling i det private. Så bliver det nok også lidt til overs til samlige partikasser, til Partier som har indflydelse på beslutninger om indløb og regler.

Men der er håb, også for Dansk IT.
Når en Engelsk minister med forstand på tingende, uden binding til eller betaling fra erhverslivet kan lave en forskellen i England. Så kan vi også ændre kulturen i Danmark.
Store ændringer i SKI, hvor mindre virksomheder får en chance, vil være en start.

Men det vil gøre ondt på de gamle monopler som KMD,Artea, DXC Technology (CSC),... , så måske et krav om rene hænder, eller ingen tilknytning til de gamlge monopol virksomheder, som ikke tænker helhed, efektivitet, løsninger men kun kaptial til moderselvskabet.

  • 2
  • 1
Jan Nielsen

Det udelukker en stor gruppe danskere der ikke har viden om at vælge den rigtige e-mailklient og konfigurere det.

F.eks. er det jo ikke ligefrem enkelt for den alm. danskere at få det til at fungere i Mail på iOS


Du har ret at det kan være svært for "den almindelige dansker" Selv har jeg anskaffet en signatur fra SwissID" - det var nu ikke så svært som i det vedlagte link.
Men hvis man nu valgte at tilbyde en PKI-løsning, ville det nok ikke koste så meget at lave en autokonfigurerbar løsning. - Så selv min mor ville kunen finde ud af det!

På e-boks erhverv er det faktisk muligt at videresende beskederne som krypteret email - og jeg har ikke problemer med at læse dem på min iphone eller ipad. Jeg skal bare huske at opdatere krypteringsnøglen i begge ender, når den skal fornyes.

Men jeg tror ikke at "det offentlige" ønsker at sende eller modtage mails på den måde.
De har brug for at kunne bevise at de har sendt beskeder til borgeren (de er i princippet ligeglad med om den er modtaget - derfor "nød"loven om e-boks)
Og de vil helst undgå ustrukteret information fra bogeren - derfor har de gjort det så vanskeligt at sende almindelig email til dem - og derfor de mange selvbetjeningssystemer - hvor man kan styre indhold og struktur.

  • 1
  • 0
Georg Sluyterman

Jeg forstår ikke hvorfor man genopfinder email og gør Digital Post så utilgængeligt. Lav dog blot en mailserver med en mailboks til hver dansker+firma mv. Lad klienterne forbinde med IMAP (så behøver man ikke engang udvikle et nyt API). Så er det krypteret og der er garanteret levering (det har noget af kritikken af SMTP lydt på), og de borgere der ikke ønsker login med egen MUA på sin PC eller smartphone kan bruge den webmail-klient, som det offentlige selvfølgelig også stiller til rådighed. Hyldevare og problemet er løst!

Når de nu insisterer på at genopfinde det varme vand, så giv os i det mindste et API og muligheden for at suge vores post ud af de elendige systemer. Gerne med muligheden for at delegere det til 3. part. Det må være mit valg, som borger i et frit samfund, hvordan jeg vælger at forvalte det.

  • 5
  • 0
Povl H. Pedersen

I offentlige udbud, så bør man bruge sin erfaring, og gange udbudsprisen med den faktor man i snit har betalt for meget for tidligere projekter.

Så hvis eksempelvis CSC projekter plejer at løbe 50% over budget, så bør man gange deres pris med 1.5 - Dette vil give leverandørerne et incitament til at komem med realistiske priser, da det ellers vil ramme dem på selv på sigt.

  • 0
  • 0
Jarnis Bertelsen

Så hvis eksempelvis CSC projekter plejer at løbe 50% over budget, så bør man gange deres pris med 1.5


Som udgangspunkt er jeg fuldstændig enig i, at virksomheders historiske successrate (både på pris og tid) bør medregnes når vi sammenligner tilbud. Et skrottet projekt som PolSag burde udelukke leverandøren fra alle offentlige udbud i en længere periode, fx 10 år.

I praksis tror jeg det er ret svært at skrue en ordning sammen, så det både er svært at snyde sig udenom, og ikke er for besværligt/bureaukratisk. Hvordan vurderer vi for eksempel et konsortium eget 99,8% af KMD og 0,2% af Morfars Databiks? Hvad hvis ejerforholdet var omvendt eller 50/50? Hvad med virksomheder, der bliver opkøbt eller fusionerer?

Det er også svært at sætte grænsen for forsinkelse/fordyrelse, specielt hvis man foretrækker en mere agil process, hvor alle acceptkrav til løsningen ikke er beskrevet i detaljer, når kontrakten indgås. Hvordan håndteres scope creep? Skal leverandøren nægte, fordi det vil skade hans fremtidige forretning, hvis det medfører at projektet bliver forsinket? Hvad hvis den primære årsag til fordyrelse/forsinkelse er mangelfuld projekt-deltagelse og -ledelse fra kundens side?

Måske skal det vendes om, så vi belønner successhistorier i stedet for at straffe syndere. Det vil nok gøre det endnu sværere for nye virksomheder at få deres første kontrakt, men vil til gengæld give dem en mulighed for ved dygtighed at sikre sig flere fremtidige kontrakter.

  • 0
  • 0
Jarnis Bertelsen

For mig er en af de værste konsekvenser ved valg af en enkelt leverandør til kritisk infrastruktur, at jeg som borger TVINGES til at acceptere vilkårlige licensbetingelser, som en privat virksomhed selv kan skrue sammen. Enten skal den slags tvang fastsættes ved lov, så lovgivere kan stilles politisk ansvarlig for beslutningen, eller også må det være et reelt frit valg, om jeg vil indgå en aftale med en specifik virksomhed på specifikke vilkår. Det formildner situationen meget hvis der er konkurrence mellem leverandørerne, så jeg enten kan vælge den, der træder mindst på mine rettigheder, eller i yderste konsekvens selv oprette en leverandørvirksomhed.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere