Medie: Milliardregning for spillerlicenser på vej til stor udvikler

14. oktober 2021 kl. 09:53
Medie: Milliardregning for spillerlicenser på vej til stor udvikler
Illustration: Electroinc Arts.
Ifølge New York Times, skal Electronic Arts betale mere end en milliard dollars for fire års spillerlicenser.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Electronic Arts' fodbold-serie FIFA sidder efterhånden ganske alene på fodboldspils-tronen - især efter den direkte modstander, eFootball (tidligere PES), havde en katastrofal launch efter at have skiftet forretningsmodel.

Men nu er udviklerne fra EA Sports endt i hårde forhandlinger med fodboldorganisationen, som fodboldspillet har fået sit navn fra, FIFA.

Ifølge New York Times søger FIFA mere end det dobbelte af, hvad de på nuværende tidspunkt får fra EA Sports, og ifølge kilder tæt på forhandlingerne, er der tale om et tal, der løber op over en milliard dollars for hver fireårige VM-cyklus.

For nylig har EA Sports i en pressemeddelelse luftet tanken om at skifte spil-seriens navn.

Artiklen fortsætter efter annoncen

FIFA-serien har ellers levet på at være spillet, der har flest licenser, i mange år. I vores artikel »Spillenes svar på Iphone vs Android: Derfor dumper ny forretningsmodel for sportsspil« fortalte spilforsker ved ITU, Rune Lundedal Nielsen:

»Historisk set har fans af Pro Evolution Soccer ment, at det var et fodboldspil for feinschmeckere. FIFA er for dem, der går op i, at spillerne og klubberne hedder det rigtige, og Pro Evolution Soccer er for dem, der går op i realisme«.

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger