Medie: Microsoft investerer 680 mio. kr. i taxi-appen Uber

3. august 2015 kl. 10:428
Medie: Microsoft investerer 680 mio. kr. i taxi-appen Uber
Illustration: Uber.
Det har vakt undren, at Microsoft efter sigende vil investere hundredevis af millioner - måske milliarder - i den kontroversielle startup Uber.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Uber har ikke umiddelbart så meget til fælles med softwaregiganten Microsoft, men alligevel har sidstnævnte angiveligt valgt at investere 680 millioner kroner i taxa-appen ifølge New York Times.

Dermed vil Uber nå en svimlende værdiansættelse på over 347 milliarder kroner og være den startup i verden, der er vurderet til at være mest værd. Endda mere end den kinesiske smartphone-producent Xiaomi. Hvis investeringen ender med at blive gennemført, vil Microsoft måske gå så langt som at investere 6,8 mia. kr. i Uber, forlyder det.

Uber er i øjeblikket i gang med kraftig ekspansion i Kina, Indien og det større sydøstlige Asien. Og Microsoft er ikke den eneste virksomhed, der står bag en søgemaskine (Bing), og som har valgt at investere i Uber. Kinesiske Baidu har også investeret i taxa-appen.

Hverken Uber eller Microsoft har offentliggjort nogle planer om eventuelle partnerskaber som følge af investeringen, men alligevel har de to virksomheder haft et par fællesnævnere på det seneste.

Artiklen fortsætter efter annoncen

For nylig hapsede Uber 100 udviklere fra Microsofts Bing, og opkøbte samtidig en del af Microsofts kortteknologi. Selskabet er meget afhængig af kortfunktionen i appen, og opkøbet var således et forsøg på at blive mere selvforsynende med korttjenester i stedet for at være afhængig af kortteknologi fra Apple, Baidu og Google.

Microsofts investering kan være et boost for selskabets egne dataanalyse-produkter og -tjenester, da Uber via sin app indsamler store mængder af blandt andet trafikdata i byerne ifølge engelske Business Insider.

Samme medie undrer sig dog også over Microsofts investering, da den ikke umiddelbart hænger sammen med selskabets seneste fokus på produktivitet.

8 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
7
5. august 2015 kl. 11:12

Nok er Uber en ny form for økonomi som udfordrer den gamle verden, men 347 milliarder! Så skal der godt nok mange billige taxa ture til. Ideen med Uber AirBnB og den slags er at formidle ydelser til en billigere pris. Noget siger mig dog at prisen kan blive endnu billigere, hvis 347 milliarder kan forrentes.

2
3. august 2015 kl. 11:52

"Uber har ikke umiddelbart så meget til fælles med softwaregiganten Microsoft,"

Andet end deres lyssky og umoralske forretningsmetoder.

1
3. august 2015 kl. 11:45

Man må sige at Microsoft for bevæget sig ind på nogen forretnings områder der ikke lige har noget med deres core business at gøre.

Og en anden ting, Uber værende et startup? Det har eksisteret siden marts 2009, så det må vist være en af de ældste startup virksomheder i historien.

Men Microsoft er måske også et startup firma, det blev jo også startet på et tidspunkt ;).

4
3. august 2015 kl. 14:54

Man må sige at Microsoft for bevæget sig ind på nogen forretnings områder der ikke lige har noget med deres core business at gøre.

Det er sådan set hele pointen.

Microsoft sidder på en enorm pengekiste og enten skal de investere pengene fornuftigt, eller også skal de udbetale dem til deres aktionærer.

At udbetale dem til aktionærene er dem af ideologiske årsager meget imod, det ville klassificere dem i markedet som "stort gammelt firma til bedstemors pensionspenge".

Derfor har Microsoft de sidste ca. 10-15 år forsøgt sig med den ene desparate investering efter den anden, uden at have andet end større og mindre tab og nedskrivninger at fremvise som resultat.

Det var disse "næsten konsekvente vådeskud" der var den direkte årsag til at de store investorer forlangte galningen Steve Balmer fyret, Nokia var dråben der fik bægeret til at skvulpe over.

5
3. august 2015 kl. 19:51

Enig med den overordnede betragtning, men deres investering i Facebook i 2007 var vel ikke helt tosset, når nu de ikke selv kunne bruge Office-pengene til noget bedre.

3
3. august 2015 kl. 12:04

Og en anden ting, Uber værende et startup? Det har eksisteret siden marts 2009, så det må vist være en af de ældste startup virksomheder i historien.

Uber indsamler stadig venturekapital-investeringer til sin ekspansion, så derfor vil man stadig kunne kalde det et startup. Men jeg vil give dig ret i, at det kan skurre lidt i ørerne, når man kalder en virksomhed, der er værdisat til knap 350 mia. kr. for noget, der får det til at lyde som om, den lige er start op.

Det ville dog være relevant med en diskussion af de ret ekstreme værdisættelser, som nogle startups får uden nødvendigvis at have en forretningsmodel, der har skabt overskud.