Medie: Instagram vil advare brugere om vaccine-misinformation

Illustration: bigtunaonline/Bigstock
Det virker bedre at advare om misinformation fremfor at fjerne den, lyder det fra Instagram.

Instagram vil sætte en pop up-advarsel på usandt eller upræcist indhold om vaccinationer for at mindske spredningen af denne type indhold.

Det fortæller mediet The Hill. En talsmand har udtalt, at Instagram er i gang med at udvikle en særlig besked, der skal advare brugerne, hvis de går ind på et opslag med misinformation.

Ifølge en Instagram-talsmand har en advarsel større effekt, end hvis man fjernede misinformationen. SoMe-tjenesten vil dog også begrænse udbredelsen på mediet, når der er tale om misinformation.

Det er uoplyst, hvilken tekst pop up'en vil indeholde, men det er ifølge mediet sandsynligt, at indholdet vil ligne det, der findes på eksisterende advarsler på tjenesten.

De seneste måneder har Instagram advaret brugere ved indhold om opioider og selvskader, dvs. det fænomen, at et menneske lemlæster sig eller påfører sig selv smerter.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (0)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere