I Det Hvide Hus, Washington, USA, er man gået i gang med at forberede anvendelsen af en software, der skal samle information om virkningerne ved endnu ikke testet medicin, der potentielt kan fungere som kur mod Covid-19.
Det er, ifølge New York Times, Oracle, der har udviklet softwaren, de har fået informationerne fra fem ledende embedsmænd.
Efter sigende er det en online-platform, hvor stofferne chloroquin og hydroxychloroquin, der ellers bruges til at behandle malaria, skal testes.
Den amerikanske præsident, Donald Trump, har udtalt, at stofferne er en ’game changer’, mens flere sundhedsfaglige eksperter og fagfolk har udtalt skepsis om stoffernes virkning mod Covid-19. Men den amerikanske Food and Drug Administration, FDA, er i gang med at undersøge stoffernes potentielle virkning.
De samme eksperter har henvist til kinesiske undersøgelser af stofferne, der ikke har vist resultater, der peger i retning af, at stofferne virker. De er desuden bange for, at platformen vil tilsidesætte de procedurer, der normalt er, når man skal teste, om et stof virker.
Både FDA og Department of Health and Human Services er dog involveret i projektet.