Medie: Google vil rangere søgeresultater efter fakta frem for links

Fremover vil Google angiveligt vurdere, om indholdet på en hjemmeside er sandt. Vurderingen afgører placeringen i søgeresultaterne, og det kan vende op og ned på den måde, søgemaskineoptimering fungerer på i dag.

Søgegiganten Googles algoritmer er skiftende, og de søgemaskineoptimeringseksperter, der kan gætte sig frem til de bedste resultater kan spinde guld på det. Nu er Google ved at ændre fundamentalt på den måde, hvorpå en hjemmesides troværdighed beregnes på, skriver NewScientist.

For søgemaskineeksperter er måden at opnå højere troværdighed hos Google - og dermed en højere placering i søgeresultaterne - i stor udstrækning baseret på såkaldt linkbuilding. Internettet er sammenvævet af links på kryds og tværs, og jo flere, der linker til din side, desto mere relevant må den være. Sådan har tankegangen indtil nu været - altså baseret på links. Men fremover kan søgeresultaterne meget vel været påvirket af det faktuelle indhold.

Ifølge NewScientist arbejder et udviklingshold hos Google i øjeblikket på en algoritme, der automatisk vurderer, om udsagn på en given side er sande eller falske. Det giver siden dens troværdighed, og det kan altså ende med at påvirke søgeresultatet. Algoritmen skulle efter sigende nedprioritere indhold, der har modstridende informationer. Det fremgår dog ikke, hvordan Google tjekker, om noget nu reelt er faktuelt korrekt. Mens det er de færreste, der vil stille spørgsmålstegn ved en lighters egenskab til at skabe ild, er debatten om livets begyndelse en del mere spredt.

Der eksisterer allerede flere tjenester, der kan hjælpe internetbrugere med at vurdere, hvorvidt en side er troværdig eller ej. En af dem er browserudvidelsen LazyTruth.

»Hvordan kan du rette folks misforståelser? Folk bliver meget nemt defensive,« siger udvikleren bag LazyTruth, Matt Stempeck, til NewScientist og fortsætter:

»Hvis de bruger Google til at søge efter et svar, er de måske i en langt mere modtagelig tilstand.«

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (14)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Leif Lodahl

Hvem afgør hvad der er sandt og falsk?
Hvordan mon Google vil forholde sig til kontroversielle emner, som religion og seksualitet?
Mon lokale regeringer (læs: Kina, Rusland og Nordkorea) kan købe sig til konkrete 'sandheder'?

  • 5
  • 1
Allan S. Hansen

Mon lokale regeringer (læs: Kina, Rusland og Nordkorea) kan købe sig til konkrete 'sandheder'?

Hvis vi antager Google kan udlede "sandheden" algoritmemæssigt - hvor en sandhed findes - så kan du være 100% sikker på den algoritme vil blive justeret baseret på landes lovgivning og censur.

Google bukker allerede/har bukket under i stor stil i lande som Kina m.fl. - så præcedens er der allerede og der er intet der skulle stå for at ændre dette.

Men dette sætter interessante problemstillinger under lys - fordi ja, hvad er sandheden....
Men endnu værre - selv hvis de holder sig til videnskabelige fakta og kan udlede "sandheden", så vil enhver der så blev linket til fra Google kunne påstå deres side er "sandhed" fordi Google linker til dem.
Så enten skal der være en "This site is fiction"/troværdigheds rating advarsel eller også kan de kun linke til "sande" sider.....

Jeg tror ikke på det. Det kan godt være de vil forsøge at udlede sådan en algoritme, men jeg tror ikke den bliver brugt som rangerings faktor - men mere som en troværdigheds faktor de kan poste på deres link.

  • 0
  • 0
Rune Jensen

En videnskabelig teori kan pr. definition ikke bevises - den kan alene modbevises.

Mmmm... Men teorien om at jorden er rund, er endnu ikke modbevist. Faktisk bevises den hver dag. Ellers, så kan du jo prøve at booke en jordomrejse, og så følge den på Google Earth og sammenligne hvor lang tid det tager med hastigheden samet afstanden.

Hvis du kommer til en anden konklusion, vil jeg sige, enten lyver du, eller du tror selv på det, hvilket kun beviser, det er sandt for dig, men ikke for resten af verden.

Videnskabelige teorier er smarte, i og med, de er testbare. Dvs. at du kan komme med en teori, bevise den i dit laboratorium, derefter dokumentere metoder og fremgangsmåder, så andrew har mulighed for at gentage eksperimentet, og evt. mod bevise resultatet.

Tror ikke det er andet end religiøse fjolser, som vil påstå, de har "beviser" på, at jorden er flad. Og i såfald er det netop "trosbetingede" beviser, hviket vil siges, de kan ikke testes af andre end dem, som kommer med beviserne. Fuldstændigt som jo0mfrufødsel for 2000 år siden ikke kan bevises. Der er hverken nedskrevet dokumentation for de medicinske teknikker de brugte eller udstyr eller andet.

Creationister vil gerne påstå, at jorden er 6000 år gammel. Nuvel... hvor er beviserne for det... Beviserne for, at jorden er meget ældre, vil jeg sige er en del stærkere. Man kan teste hvor gamle ting er ved at måle halveringstiden for radioaktive stoffer. Det er jeg ikke så meget inde i, men igen, videnskabelige tests er helt åbne. Find beregningerne, metoderne mv. på biblioteket.

Samme gælder for evolution. Ikke bare fossiler i forskellige stadier beviser, vi nedstammer fra den samme simple organisme. Vores DNA ligger ret tæt op ad chimpansens, hvilket undersøtter en sammenhæng med en fælles forfader og ikke en overnaturlig skaber.

Igen, metoderne er helt åbne. Bare om også at åbne sine øjne også.

https://www.youtube.com/watch?v=DP53WAkQ5Yc

...som eksempel.

  • 0
  • 0
Magnus Lund

Mmmm... Men teorien om at jorden er rund, er endnu ikke modbevist. Faktisk bevises den hver dag. Ellers, så kan du jo prøve at booke en jordomrejse, og så følge den på Google Earth og sammenligne hvor lang tid det tager med hastigheden samet afstanden.


Fordi du oplever at jorden er rund, betyder ikke at den er rund. Ifølge vores sanser, instrumenter og vores oplevelser/eksperimenter, mener vi den er rund.

Men du kan ikke bevise det. Som du siger, teorien er ikke modbevist - derfor er den sand... lige nu. Vores sanser er begrænset til 3-4 dimensioner (vores opfattelse af tid er lidt funky) - vi ved ikke om jorden er rund i den 5.+ dimension, for vores sanser og instrumenter kan heller ikke hjælpe os her. I morgen kan vi opfinde et instrument, der viser os at jorden har en anden form.

Du ved ikke, at eksperimentet kan gentages med samme resultat næste gang - du ved kun at alle de eksperimenter, der er foretaget indtil nu viser det samme.

Videnskabelige teorier er smarte, i og med, de er testbare

Nej, teorier er ikke testbare - eksperimenter er. Det er to helt forskellige ting. Eksperimentet er afgrænset af dit test-scenarie, det er teorien ikke.

Man kan teste hvor gamle ting er ved at måle halveringstiden for radioaktive stoffer. Det er jeg ikke så meget inde i, men igen, videnskabelige tests er helt åbne. Find beregningerne, metoderne mv. på biblioteket.

Men du ved ikke om halveringstiden for radioaktive stoffer er konstant. Igen, at vores eksperimenter indtil nu har vist det, gør ikke teorien sand.

  • 1
  • 1
Thorvald Johannes Pedersen

Mennesket har også udviklet videnskaben. Hvem siger at 2+2 = 4. Det er jo noget som mennesket har defineret, ligesom definitionen på 1 kg, 1 m og mange andre ting.

Men derudover er det vel en fejlfortolkning at Google vil søge efter hvad der er sandt/falsk/videnskabeligt korrekt osv i linkene. Egentligt vil de vel adskille fup hjemmesider sådan at de rangerer lavest eller udebliver fra søgeresultatet. Det var sådan jeg umiddelbart tænkte det - men det er ikke det artiklen skriver. Men det ville måske være mere relevant end at søge efter "om udsagn på en given side er sande eller falske" på den måde som debatten går i retning af.

  • 0
  • 0
Magnus Lund

At sige videnskab minder om religion er ret uvidenskabeligt.


Hvorfor? Udgangspunktet er det samme. Religion går ud fra en antagelse om at der er noget overnaturligt, der har indvirkning på verden. Videnskab går ud fra en antagelse om, at bestemte teorier er sande.

Forskellen er alene, at videnskabsmænd prøver at modbevise deres egne teorier, det gør religiøse ikke. Og det er iøvrigt en sandhed med modifikationer. Der var fx enorm modstand i videnskabelige kredse, da Nicolaus Copernicus kom med hans teori om at jorden drejede rundt om solen - og ikke omvendt.

Der er masser af videnskabelige teorier, som ikke kan efterprøves (endnu) - for eksempel Higgs-partiklen. Teorien blev dannet i 1960'erne, men det er først nu, man tror man kan eftervise, at den eksisterer.

  • 1
  • 1
Log ind eller Opret konto for at kommentere
IT Company Rank
maximize minimize