Medie: EU-Kommissionen mål for spionage med israelsk spyware

12. april 2022 kl. 09:053
EU-flag foran Berlaymont-bygningen i Bruxelles, Europa-Kommissionens hovedkontor.
Illustration: Amio Cajander/Wikimedia Commons.
Flere personer tilknyttet EU-Kommissionen, herunder kommissæren for retlige anliggender, belgiske Didier Reynders, har været mål for spionage-forsøget.
Artiklen er ældre end 30 dage

EU-kommissær for retlige anliggender, belgiske Didier Reynders, fire ansatte ved EU-Kommissionen og yderligere en person, har været for mål for spionage.

Det skriver Reuters.

Læs også: Skarp kritik af it-sikkerheden i EU: »Niveauet står ikke mål med truslerne«

EU-Kommissionen blev opmærksom på sagen, da Apple i november 2021 sendte en meddelelse til tusindvis af brugere om, at de var mål for statsstøttet spionage. Dengang kom det ifølge Reuters frem, at modtagerne af meddelelsen havde været mål for softwaren ForcedEntry, der giver brugeren kontrol over målets iPhone.

Artiklen fortsætter efter annoncen

ForcedEntry er formentlig er kædet sammen med det israelske spyware-firma NSO Group, der står bag den berygtede Pegasus-software, som gør det muligt at hacke iPhones og læse data, herunder beskeder og anden kommunikation.

Læs også: Hackerangreb på Grønlands selvstyre var cyberspionage

Det er uvist, hvem der står bag spionage-forsøget, hvad der kom ud af det, og om Europa-Kommissionen stadig undersøger sagen.

Hverken Didier Reynders, EU-Kommissionen eller Apple har kommenteret sagen overfor Reuters.

3 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
3
19. april 2022 kl. 13:47

Hvis anbefaling var af den årsag, så havde det jo nok være bedre at anbefale ikke at bruge den usikre beskedform som SMS er. Så nej det var ikke fornuftigt, ej heller at købe en telefon privat som så også var uden for sikkerhedsstyring fra Folketinges IT afdeling.

2
19. april 2022 kl. 10:45

Så var det måske alligevel ganske fornuftigt, da statsministeren blev rådet til at slette beskeder af sin departementschef? Hvem skulle have troet det? Nå det er sagt, er det nok en god idé at omtalte beskeder journaliseres inden sletning, nu hvor der næppe er nogen, der er i tvivl om, at slettet betyder "helt væk".

Næppe. Hvis beskeder allerede havde ligget på telefonen i en måned så har der været god mulighed til at opsnappe dem - fx i real time. Derfor er det meget problematisk hvis de er brugt til følsom kommunikation ...

1
13. april 2022 kl. 23:43

Aha!

var det måske alligevel ganske fornuftigt, da statsministeren blev rådet til at slette beskeder af sin departementschef? Hvem skulle have troet det? Nå det er sagt, er det nok en god idé at omtalte beskeder journaliseres inden sletning, nu hvor der næppe er nogen, der er i tvivl om, at slettet betyder "helt væk".

(Fedt, reddet af "redigeringvinduet")