Medie: Amerikanske it-kæmper udleverer kildekode til russiske myndigheder

Illustration: diy13/Bigstock
Ruslands myndigheder kræver, at amerikanske softwareselskaber udleverer deres kildekode for at få adgang til det russiske marked. Amerikanske politikere er nervøse for, at det giver bagslag.

Russiske it-folk har fået lov til at se kildekoden på SAP, Symantec og McAfee.

Det er sket, da amerikanske it-virksomheder ønsker adgang til det russiske voksende marked, men de russiske myndigheder er lige så skeptiske overfor amerikansk software, som amerikanerne er for russisk, skriver Reuters.

Derfor kræver de russiske myndigheder, at al amerikansk software bliver godkendt, før det kan sælges på det russiske marked - og det tillader en lang række softwarevirksomheder altså.

Bange for, at det kan føre til angreb

Amerikanske politikere er nu bange for, at de softwarevirksomheder, der har udleveret deres kildekode, har gjort en række offentlige instanser forsvarsløse, hvis russerne faktisk opdager svagheder i systemet.

Læs også: Medie: Rusland har set kildekode brugt til at sikre Pentagon

Derfor er der nu et forslag om, at alle, der har udleveret sin kildekode til de russiske myndigheder, underretter de amerikanske myndigheder om, hvad de har afleveret.

Reuters pointerer, at der ikke endnu ikke er dokumenteret et angreb, der er sket på baggrund af et kildekodetjek.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (10)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Povl H. Pedersen

At hvis man udleverer kildekoden til eksempelvis Kina eller Rusland, så er software ikke længere troværdig.

Hvis et akkrediteret revisionsfirma ser kildekoden, så skal deres maskiner nok hackes inden de kommer ind. Det er jo hacker-nationen der er sponsor.

Jeg tror at det er er vi ender. At vi får nogle få blokke, hvor software ikke kan handles til flere blokke på samme tid, og Open Source risikerer at blive mål for state sponsored patches.

Og et lille land som Danmark, hvor alt er outsource til Indien, og al software kommer fra en stor blok, og hvor vi har meget IT, vi bliver nok hårdest ramt i en konflikt. Vi har software fra alle steder. Selv har jeg flere enheder der gerne vil tale med Kina. Både WiFi stikkontakter, IP cam, og nok også andet.

René Nielsen

To ting:

1) Deres BNP opgøres på en anden måde. I DK er det f.eks. positivt for BNP når der sker en trafikulykke fordi lægernes arbejde tillægges BNP. Der sker ikke i Rusland plus en del andre forskelle som gør at DK er overvurderet eller Rusland undervurderet - om du vil.

2) BNP er sagen uvedkommende når man sælger software. Der drejer det sig om antal brugere og den slags. Nogle af de russiske energiselskaber er kæmpestore, hvorfor det for Microsoft, Oracle eller SAP er meget interessante kunder.

Benjamin Bach

1) Deres BNP opgøres på en anden måde.

Det ved jeg ikke, om de gør? Men opgjort i BNP på købekraft, er Rusland verdens 6. største økonomi. Det med Spanien holder ikke, hverken nominelt eller i købekraft.

Ruslands økonomi går rigtig godt, så der er intet mystisk ved, at der købes software og stilles krav til producenterne.

Baldur Norddahl

Men opgjort i BNP på købekraft, er Rusland verdens 6. største økonomi

Hvis du som leverandør i et andet land end Rusland, ønsker at sælge dine produkter til Rusland, så er du rimelig ligeglad med at russerne kan købe billigt brød og at deres husleje er lav. Den købekraft der udregnes her er lokal købekraft, altså evnen til at købe lokalt produceret produkter.

EU har et nominelt BNP der er 12 gange større end Ruslands og følgende EU lande har alle enkeltvis større nominelt BNP: Tyskland, UK, Frankrig og Italien. Og ja Spanien har cirka det samme BNP som Rusland.

Man skal huske på at der "kun" er 129 millioner russere. Der er omkring 510 millioner borgere i EU.

På den anden side, så er et marked på 129 millioner mennesker et stort marked, uanset at andre markeder er endnu større.

Log ind eller Opret konto for at kommentere