Medie afslører op mod 20 falske basestationer i London

10. juni 2015 kl. 11:072
Det britiske medie Sky News har i op mod 20 tilfælde kunnet konstatere IMSI-catching i London. Politiet vil hverken be- eller afkræfte, om det bruger falske basestationer til overvågning.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Endnu en gang kan et medie løfte sløret for en række falske basestationer, der ukritisk opsnapper al mobil-kommunikation. Denne gang er det i millionbyen London, hvor mediet Sky News har fundet tegn på op mod 20 af de såkaldte IMSI-catchere (International Mobile Subscriber Identity, red.).

Basestationerne, der narrer alle mobiltelefoner til at koble op på masten i det område, de dækker, er en kontroversiel overvågningsform, da den er svær at målrette mod konkrete mistænkte. Særligt i urbane miljøer såsom London vil mage uskyldige menneskers kommunikation også blive opsnappet.

Der har længe været mistanke og medieforlydender om, at de britiske myndigheder havde indkøbt og gjorde brug af IMSI-catchere i en eller anden udstrækning, men det er første gang, at håndfaste beviser ser dagens lys.

Sky News har forgæves forsøgt at få politiet i tale om, hvorvidt politimyndigheden står bag de opstillede basestationer, men myndigheden vil hverken be- eller afkræfte sit kendskab til overvågningen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det er derfor ikke bekræftet, at myndighederne står bag overvågningen, ligesom det heller ikke er tydeligt, hvor mange basestationer der egentlig er opstillet i London, og om de bruges aktivt.

2 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
1
10. juni 2015 kl. 21:30

En lille klap på bagsiden, med dip switches på undersiden, hvor man fysisk kan slukke hver enkelt radiokomponent i telefonen. Hurtigt og enkelt, og helt sikret mod bagdøre, kan man så nemt vælge hvilke af telefonens funktioner man ønsker at bruge.

Rent markeringsmæssigt vil det nok være en fordel at lægge et lille stykke staniol med i æsken, der tager form som en hat når man folder det ud. Men idéen er da stadig god. Angela Merkel vil også gerne købe den.

2
11. juni 2015 kl. 01:43

Præciiis!

Hardware-switches, ja tak.