Medie: Disse 5 teknologier sikrer konstant overvågning af borgerne i Kina

Kina er en digital politistat, konkluderer Danmarks Radio i en artikel, der opsummerer overvågningsteknologierne i 'riget i midten'.

Den kinesiske befolkning overvåges i stadigt stigende omfang af myndighederne.

DR har i en artikel under overskriften 'digital politistat' oplistet fem måder, som er taget i anvendelse for at holde styr på borgerne.

»Kina er ved at udvikle den perfekte politistat, der spionerer om alt mod sine borgere,« skriver statsradiofonien.

Ansigtsgenkendelse:
Med anslåede 176 millioner overvågningskameraer i Kina er det muligt med tilhørende ansigtsgenkendelse at overvåge det enkelte individs færden.

GPS-tracking:
I Xinjiang, der er en provins i det vestlige Kina, har lokalregeringen bestemt, at alle biler skal udstyres med en GPS-sender. Hvis man nægter, så mister man muligheden for at kunne tanke sin bil op.

Også apps, der anvendes til en ordning til deling af cykler, anvendes også af myndighederne til overvågning.

Indkøbs- og finansdata:
Handelsplatformen Alibaba deler data med myndighederne, som derfor bl.a. kan overvåge, hvad borgerne køber - og hvor.

Chatdata:
Wechat er en kommunikationsplatform på linje med Whatsapp med indbygget betalingskort, videoopkald, taxabestilling og meget andet. Også via den holder myndighederne øje med de 700 millioner kinesernes gøren og laden

Teledata:
Provinsregeringen i det uroplagede Xinjiang forlangte for få måneder siden, at alle indbyggere installerer en overvågnings-app i deres smartphones. Appen registrerer alt, man foretager sig med sin telefon, og sender det til en regeringsserver.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (3)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere