Medicinsk formand: »Embedsmænd og politikere lider af religiøs dataforhekselse«

Der argumenteres falsk for, at danskernes fortrolige oplysninger om sundhed og andre forhold bør samles i en fælles superdatabase, lyder det fra formand for lægefagligt udvalg.

Formand for Dansk Selskab for Almen Medicin Anders Beich langer nu hårdt ud efter tendensen i tiden med at samle patientdata i centrale superdatabaser.

Nogle borgere sparer på detaljerne for at undgå, at følsomme og relevante oplysninger om for eksempel tobaksrygning, misbrug, seksuel adfærd eller jobstress afgivet i en konkret behandlingssammenhæng havner i de forkerte hænder

»Dataforhekselsen eller dataforbandelsen er over os. Topembedsmænd, forskere og politikere er ramt af en nærmest religiøs tro på at data – jo flere, des bedre – skal 'revolutionere sundhedsvæsenet', som det udtryktes forleden,« skriver han i en klumme på Altinget.

Det mest udtalte eksempel på en ny superdatabase er - som omtalt på Version2 i forsommeren - ved at blive opbygget af Sundhedsdatastyrelsen netop nu.

Databasen vil indeholde data om hundredtusindvis af danskeres individuelle udrednings- og behandlingsforløb, idet landets 75 regionale kliniske kvalitetsdatabaser nu bliver tvunget til at indberette.

Læs også: Staten vil samle stærkt følsomme patientdata i ét centralt it-system

Det betyder, at centralmagten får adgang til stærkt følsomme oplysninger om tilfælde af f.eks. demens, skizofreni, ADHD eller endetarmskræft hos samtlige danskere, der har modtaget behandling inden for disse områder - eller i alt 75 sygdomme og lidelser, som de kliniske kvalitetsdatabaser dækker.

Argumentet bag superdatabaserne er, at det vil kunne optimere behandlingen.

»Det er naturligt, at vi som sundhedsdatastyrelse også kan belyse kvalitetsaspekterne i sundhedsvæsnet. Til gavn for patienter, læger og hele sundhedsvæsnet,« sagde Sundhedsdatastyrelsens direktør, Lisbeth Nielsen, til Version2 i juni.

Læs også: Sundhedsdataboss: Kritik af centralt it-system med patientdata undrer os

»Embedsmændene dagdrømmer«

Men det er også et blålys, anfører Anders Beich.

»Der dagdrømmes om alle danskeres data i en fælles superdatabase, og det hævdes at skulle kunne hjælpe lægen til at stille hurtige og korrekte diagnoser,« skriver han.

Ifølge hans viden vil man anvende intelligent software til at regne på data og bl.a. automatisk indkalde patienter til de nødvendige undersøgelser på baggrund af en risikoalgoritme.

Men man er helt på galt spor, anfører Anders Beich:

»Hvis man ikke arbejder med borgere og deres lidelser, er det åbenbart meget nemt at blive ramt af denne dataforhekselse. Eksemplerne er så ureflekterede, at man har lyst til at sende afsenderne i erhvervspraktik i sundhedsvæsenets dagligdag, indtil de forstår, hvordan de fagprofessionelle arbejder,« skriver han.

»Der argumenteres altså på en måde falsk for, at danskernes fortrolige oplysninger om sundhed og andre forhold bør samles i en fælles superdatabase, som mange skal kunne tilgå,« siger han.

De mulige gevinster er ifølge ham altså spekulative og ikke undersøgt, mens eksemplerne på lovovertrædelser og lækager allerede er talrige, og 'ideologisk kontrol af befolkningen ligger ligefor'.

Også andre kritikere har udtrykt bekymring for, at når data om f.eks. toppolitikeres demens, kulturpersonligheders impotens eller førende erhvervsfolks hiv-diagnose samles centralt, ja, så er der skabt grobund for misbrug.

Anders Beich oplever ifølge klummen allerede, at nogle borgere sparer på detaljerne for at undgå, at følsomme og relevante oplysninger om for eksempel tobaksrygning, misbrug, seksuel adfærd eller jobstress afgivet i en konkret behandlingssammenhæng havner i de forkerte hænder.

»Hvis borgerne hos deres praktiserende læge, lige på grænsen til sundhedsvæsenet, bliver forsigtige med, hvilke oplysninger de deler med lægen, af frygt for, hvor disse informationer kan havne, så kan almen praksis ikke fungere. Lægearbejdet i det primære sundhedsvæsen bygger på tillid, relation og åbenhed,« skriver Anders Beich.

Ret til privatliv er det vigtigste

»Fortalerne for ophobning af store mængder fortrolige sundhedsdata i superdatabaser, øget deling og udvidet brug af disse data i sundhedsvæsenet må leve i en verden, hvor det enkelte menneske er skrevet ud af ligningen. Der rynkes på næsen af etiske spørgsmål, eller de nævnes i en bisætning, mens der hastes videre med en retorik omkring sundhedsdata, som, hvis man skiftede ordet data ud med Gud, ville lyde som et manifest fra en nyreligiøs sekt,« tordner den lægefaglige formand.

Forskning og udvikling er vigtigt, men ikke vigtigere end borgernes ret til privatliv og fortrolighed i sundhedsvæsenet, og en superdatabase vil alligevel erodere med tiden, mener Anders Beich:

»Når borgerne opdager, at deres personlige oplysninger ikke længere er personlige.«

I Storbritannien er man gået i stik modsat retning. De britiske sundhedsmyndigheder (NHS) har sat en stopper for det såkaldte care.data-projekt - en samlet database for britiske borgeres sundhedsdata.

Læs også: Storbritannien skrotter udskældt national database til sundhedsdata

Formanden for Danske Regioner, Bent Hansen, mener ifølge et indlæg på regionernes hjemmeside under overskriften 'Stop skræmmekampagnen om sundhedsdata', at data-debattørerne, som også omfatter flere bekymrede praktiserende læger, giver 'indtrykket af én stor datasuppedas, hvor danskernes sundhedsoplysninger sejler rundt frit tilgængeligt.'

»Det er ikke tilfældet, og det tjener intet formål at male et sådan skræmmebillede,« skriver Bent Hansen.

»Tillidsforholdet mellem patient og læge er fundamentalt for det danske sundhedssystem, og det må vi ikke sætte over styr. Alle bør være rungende enige om, at sikkerheden om borgernes sundhedsdata skal være 100 procent i orden,« fastslår Bent Hansen.

Ingeniørens chefredaktør, Arne Steinmark, kritiserede i en leder det besynderlige i, at patientdata i Sundhedsdatastyrelsens nye database ikke anonymiseres til almindelig statistisk brug, men at vores CPR-nummer følger med.

»Styrelsen leverer ingen argumenter for, hvorfor man vil medtage borgerens unikke markør og dermed give anledning til dybe panderynker af bekymring for datalæk og misbrug,« skrev chefredaktøren.

Halvanden måned efter lederen kom det frem, at en anbefalet postforsendelse med to cd'er fra Statens Serum Institut (SSI) til Danmarks Statistik med godt fem millioner ukrypterede danske CPR-numre og helbredsoplysninger ved en fejl blev leveret til kinesisk firma.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (27)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Stanley Dakin

Rigtig gode pointer i artiklen!

Samtidig går jeg også ind for at patientdata skal kunne deles effektivt i hele sundhedssektoren. Til glæde for dem det handler om. Os, der af og til er patienter.

Indtil nu har det dog slået mig, at hver gang jeg møder en ny specialist i væsenet, kender vedkommende intet til min historik. Vi skal starte forfra på nul, med de samme grundlæggende undersøgelser, inden vi kan komme videre.

Jeg kunne godt tænke mig at råde elektronisk over min journal, så jeg kan forwarde den til en relevant sundheds medarbejder, efter mit valg.

Kenn Nielsen

Indtil nu har det dog slået mig, at hver gang jeg møder en ny specialist i væsenet, kender vedkommende intet til min historik.

Fordi jeg skulle stå for kontakten for en udskrevet patient, har jeg oplevet at skulle genfortælle samme 'historie' flere gange til samme enhed i sundhedsvæsnet.
Helt tydeligt at de enten ikke kigger i journalen, ikke opdaterer den, eller begge dele.

Måske fordi jeg ikke var patienten, havde jeg overskud til at forlange de konsulterede deres notater i patientens journal.

Det er ikke et system for syge mennesker, der ikke har mentalt overskud til at forholde sig kritisk til gentagne spørgsmål om det samme.

K

Jesper Hitch

Personligt er jeg ret ligegyldig mht hvad andre ved om mig og er derfor stor foretaler for at persondata m.m. samles så de kan tilgåes.
Har selv alt for ofte oplevet at historikken i forskellige forbindelser er ukendt, hvor det kunne være til stor hjælp.
Har arbejdet med IT/software-udvikling i mere end 25 år og fatter ikke at man ikke kan udvikle sådanne registre/databaser så det fungerer i det offentlige.
Men gætter på at der er alt for mange persondata-forskrækket eller bare udvidende indblandet !!

Gert Madsen

Indtil nu har det dog slået mig, at hver gang jeg møder en ny specialist i væsenet, kender vedkommende intet til min historik


Og på hvilken måde forestiller man sig at det skulle ændres ved at samle dybt personfølsomme data i en database i en statslig styrelse uden adgangskontrol ?
Det er som Anders Beich skriver, falsk argumentation.

Vi er virkelig på niveau med den (vist nok falske) vandrehistorie om Marie Antoinettes kommentar til sulten i Paris: "Hvis ikke de har brød, så lad dem spise kage"

Jesper Hitch

Personer som er persondata-forskrækket skal da have mulighed for at fravælge/begrænse adgang til visse data.
Visning/ændring af persondata skal også være styret udfra rettigheder m.m. samt logges på alle niveauer, således at adgang til sammen er 100% sporbart.
Sådanne systemer er lavet rigtig mange gange før og virker fint, men vil nok aldrig være ok for paranoide personer.
Man kan ikke gøre alle tilfredse, men jeg er ret sikker på at hovedparten af befolkningen ønsker den bedste/hurtigste service fra det offentlige mf. ved at de kan tilgå korrekt opdateret historisk persondata.

Michael Aggerholm

Jeg tror der er behov for en tydeliggørelse af hvad det er for data vi taler om, og hvordan adgangen til dem bliver administreret. Der bliver selvfølgelig ikke tale om at data kan tilgås "uden adgangskontrol". Tvært imod er der tale om en IT infrastruktur der er hegnet ind på alle måder, og hvor tilgang til data logges så borgeren selv kan se hvem der har haft fat i hvad og hvornår og hvorfor. Man vil kunne skjule specifikke oplysninger så informationen kun kan ses med eksplicit tilladelse fra borgeren selv. Systemerne er efterset og trykprøvet af nogle af de skrappeste sikkerhedsfirmaer i verden og jeg tror kun man skal være glad for at det er staten der driver det, og ikke en privat virksomhed. Det er lidt frustrerende at statslige styrelser fremstilles som særligt utroværdige, når det forholder sig lige omvendt.

Jeg kan ikke se hvorfor det skulle være mere usikkert at data ligger samlet under statslig kontrol i forhold til hvis de ligger spredt rundt i landet hos små, lokale sundhedsautoriteter. Skulle det virkelig være mere sikkert på den måde?

Det er i alles interesse at vi samler så mange sundhedsoplysninger som muligt i centrale systemer, dels så vi kan stole på sikkerheden og dels så vi kan få gavn af den viden der kan opsamles gennem anonymiseret analyse af mange tusinde borgeres sygdoms- og behandlingsforløb. Hvis fru hansens behandling for cancer ikke virkede, skylder vi så ikke hendes efterladte at gøre en indsats for at finde årsagen så vi kan tilbyde fru nielsen en endnu bedre behandling? Eller skal det hele bare gemmes og glemmes i et lokalt arkiv et sted, på baggrund af et forældet og unuanceret syn på sikkerhed og sundhed?

http://www.forbes.com/sites/bernardmarr/2016/05/24/big-data-a-game-chang...

Anne-Marie Krogsbøll

De store databaser og sundhedsregistre er slet ikke lavet for at forbedre behandlingen - der ville flere hænder jo gøre mere nytte, så læger og plejepersonale faktisk havde tid til at læse journalerne. Disse registre og databaser er lavet for politikeres og lægemiddelindustriens skyld. Der er nemlig mange penge i det.

Og der er for længe siden indgået en uhellig allliance mellem disse parter. Se bare her, ministre og industri hånd i hånd: http://di.dk/Opinion/Sundhed/Pages/SundhedsindustriensDag2016.aspx

Det er en meget stærk alliance, som det er stort set umuligt for os andre at beskytte vores ret til privatliv imod. Det er Davids kamp mod Goliat, som kun kan lykkes, hvis befolkningen gør oprør, inden det er for sent.

TV-serierne lige nu på DR "De raske syge" og "Sygdom søges" forsøger at kaste lyst over, hvor lidt vi kan stole på myndighederne, når det kommer til fastslå bedste behandling. Det er pengene og industrien, der styrer, og vore myndigheder er biased til fordel for medicinsk behandling, som skæpper i kassen hos firmaerne.

Desværre har vi jo meget begrænset indsigt i diverse parti- og kandidatkasser, så vi er sitting ducks mht. at lade pengene styre vores magthavere.

https://www.facebook.com/BevarTavshedspligten
http://www.skrivunder.net/signatures/nej_til_udlevering_af_dine_helbreds...
laegerudensponsor.dk

Gøtzsche, P.: Dødelig medicin og organiseret kriminalitet.
Gøtzsche, P.: Dødelig psykiatri og organiseret fornægtelse.
Disse to bøger er de rene krimier, som for altid vil kurere dig for lyst til at dele dine helbredsdata med medicinalindustrien!

Anne-Marie Krogsbøll

" Tvært imod er der tale om en IT infrastruktur der er hegnet ind på alle måder, og hvor tilgang til data logges så borgeren selv kan se hvem der har haft fat i hvad og hvornår og hvorfor. Man vil kunne skjule specifikke oplysninger så informationen kun kan ses med eksplicit tilladelse fra borgeren selv. "

Det bedes du dokumentere - mig bekendt indholder de nye tiltag om centralisering indtil videre ingen tiltag om at logge og give borgerne adgang til at se egen log, få oplyst hvad der registreres, eller styre, hvad er udleveres. Det har netop været et af kritikpunkterne. Kan du dokumentere, at disse rettigheder er indført nu?

Gert Madsen

Det er lidt frustrerende at statslige styrelser fremstilles som særligt utroværdige, når det forholder sig lige omvendt.


Det kunne måske hænge lidt sammen med de eksempler, som enhver kan læse, der understreger at det du skriver simpelthen ikke er sandt.
Det er påfaldende hvor hårdt der kæmpes for at undgå at ansatte hos offentlige myndigheder skulle kunne ifalde straf, ved læk af personfølsomme oplysninger. Jvnf. EU's persondataforordning.
Bemærkelsesværdigt er også den totale mangel på interesse for at finde de kriminelle bag feks. den ulovlige DAMD database.

Michael Aggerholm

Hvis du med "de kriminelle" mener Danske Regioner og PLO så blev det først klart i 2014 for jurister med speciale i sundhedsret at indberetningen var i strid med lovgivningen. Da databasen blev etableret i 2008 var ingen klar over dette, og det kunne være interessant at høre om du finder at staten har nogen "særlig" kriminel skyld i den sammenhæng? Som jeg ser det så er det lidt ligesom når en ambulance overtræder hastighedsgrænsen på vej ind med en kritisk syg patient. Hvem vil forfølge disse kriminelle chauffører på en ren jurateknisk baggrund? Jeg tænker at patienterne i den sammenhæng har været væsentlig mindre kritiske end juristerne (og DR's journalister).

https://da.wikipedia.org/wiki/Dansk_AlmenMedicinsk_Database

Der er MANGE flere tilfælde på at private virksomheder forvalter dine data uden omtanke, sælger dine data eller ikke formår at etablere den nødvendige adgangskontrol, end der er tilfælde hvor staten gør det samme. Det var også den pointe jeg prøvede at aflevere. Staten gør det meget bedre end så mange andre, det synes jeg vi skal anerkende.

Der er efter min mening langt flere fordele end ulemper ved at indsamle og aggregere sundhedsoplysninger. Vi opnår viden der kommer samfundet til gavn, og som vi kun kan opnå gennem denne type analyse, og vi kan effektivisere overgangen fra den ene sunhedsinstitution til den anden fordi oplysningerne kan trækkes centralt. Det er i alles interesse.

Anne-Marie Krogsbøll

så blev det først klart i 2014 for jurister med speciale i sundhedsret at indberetningen var i strid med lovgivningen.


Bør man ikke sikre sig, at det man foretager sig, er lovligt inden man gør det? Skal jeg også bare sige til retten, næste gang jeg bliver anklaget for et eller andet, at jeg ikke vidste, at det var ulovligt? Og når et par kvikke læger kunne regne ud, at det var ulovligt, hvorfor kunne diverse sundhedsjurister, politikere og embedsmænd så ikke regne det ud?

Det er lidt ligesom, når topoverlæger - velsagtens anset for nogle af landets bedste - på trods af jævnligt mediefokus og diverse oplysningskampagner overfor lægerne - angiveligt ikke kan forstå reglerne om at skulle deklarere tilknytninger til medicinalindustrien, selv om alle vi andre mindre kloge hoveder sagtens kan forstå dem:
http://www.jv.dk/artikel/2366616:Indland--Toplaeger-oplyste-ikke-om-Oeko...
http://www.jv.dk/artikel/2371909:Indland--Overlaege--Jeg-mistolkede-det
http://www.jv.dk/artikel/2371907:Indland--Toplaege-tav-om-baand-til-laeg...

Og man var godt nok meget længe om at rette ind, da det først var slået fast, at DAMD var ulovlig - faktisk er de sidste rester af basen stadig ikke slettet - på trods af, at den nu er kendt ulovlig. Læs på mit link ovenfor til Patientdataforeningen, som stadig kæmper en op ad bakke kamp for at få det sidste slettet.

Systemerne er efterset og trykprøvet af nogle af de skrappeste sikkerhedsfirmaer i verden og jeg tror kun man skal være glad for at det er staten der driver det, og ikke en privat virksomhed.


Ja, jeg kan give dig ret i, at det skal blive indenfor det offentlige - så langt kan vi blive enige. Men jeg forstår simpelthen ikke, at man stadig kan fremføre argumenter om, hvor god sikkerheden er - skandalesagerne vælter jo ind. Læser folk aldrig aviser og ser fjernsyn? Eller lukker de simpelthen ørerne for skandalesagerne for fortsat at kunne hævde, at sikkerheden er i orden inden for det offentlige? Det er da ingen trøst eller undskyldning, at det står endnu værre til indenfor det private.

Og så har du ikke svaret på mit spørgsmål om dokumentation for dine påstande vedr. logning, indsigelsesret osv. Det er påstande, som lobbyisterne fra industrien og ministerierne ustandseligt fremfører - helt løsrevet fra virkeligheden. Hvor har du dine oplysninger fra? Det vil da være glædeligt, hvis ministeren har givet sig på de punkter, men jeg tvivler.

Anne-Marie Krogsbøll

Anne-Marie, udlicitering af rengøring og ældrepleje til private selskaber udgør også et "erhvervseventyr" med afsæt i personfølsomme data. Foreslår du at vi helt afskaffer denne type samarbejder i databeskyttelsens hellige ånd?

Michael: Det kommer nok ikke bag på dig, at jeg ikke er nogen stor tilhænger af udlicitering af den slags - bla. andet af denne grund. Hvem holder i øvrigt øje med, hvad der sker med de data?

Vil du svare på følgende: Går du simpelthen ind for, at privatliv helt skal afskaffes? Eller hvad er din definition på privatliv?

Bjarne Nielsen

... så blev det først klart i 2014 for jurister med speciale i sundhedsret at indberetningen var i strid med lovgivningen.

Det er for længst slået fast, at ukendskab til regler og lovgivning nok kan være en forklaring, men aldrig en undskyldning.

Ellers skulle vi til at sige undskyld til folk, som ikke havde set vejskilte, og ikke havde hørt at SMS under kørsel er forkert.

Bjarne Nielsen

Intet af dette er med i den nye database under Sundhedsdatastyrelsen.

Præcist. Og intet i den nye database hos Sundhedsdatastyrelsen vil gøre at læge og sygehus vil blive bedre til at kommunikere.

Så når man spørger folk om de har oplevet manglende kommunikation i sundhedsvæsenet og derefter spørger dem, om de synes at det offentlige skal være bedre til at dele data, så har man dels lagt ordene i munden på dem, og dels så har de netop ikke sagt noget om tiltag som ovenstående. Men det bliver udlagt på den måde.

Bjarne Nielsen

Tvært imod er der tale om en IT infrastruktur der er hegnet ind på alle måder, og hvor tilgang til data logges så borgeren selv kan se hvem der har haft fat i hvad og hvornår og hvorfor.

Når man læser anmeldelserne til Datatilsynet om de data, som er fordelt rundt til "forskningsformål", så der et tydeligt at det er forskerne selv som står for databehandlingen. Og selvom jeg ikke har grund til at tvivle på deres forskerevner, så er det næppe dem alle, som har IT sikkerhed som kernekompetance.

Og læg dertil at man i slipstrømmen af DAMD prøvede at slippe afsted med den undskyldning, at man ikke havde overblik over, hvor data var havnet (og jeg ved ikke, hvad der er værst: at man ikke vil indrømme det, eller at man faktisk ikke ved det).

Gert Madsen

blev det først klart i 2014 for jurister med speciale i sundhedsret at indberetningen var i strid med lovgivningen


Det fremgik også af deres melding at det stod tydeligt og eksplicit, hvilke sygdomme, den pågældende tilladelse var gældende for.
Der er altså ingen basis for at påstå noget om uklarhed eller fortolkningsmuligheder.

Tilbage står at en eller flere chefer i Region Syddanmark har ageret direkte ulovligt. At forsøge at dølge det bag ved organisationer som Regioner og Staten, er decideret ansvarsforflygtelse, og gør bare at vi ikke får ryddet op, og står i stampe, i stedet for at få indført noget reel sikkerhed.

Anne-Marie Krogsbøll

.... fra Patientdataforeningen i interview på Altinget.dk i dag: http://www.altinget.dk/velfaerdsteknologi/artikel/patientformand-databes...

Det er desuden absurd, at man i den grad hænger sig i de unøjagtigheder, det kan skabe, hvis nogen melder sig ud af registreringen, når man set, hvad man finder sig i af fusk og lusk med medicinalindustirens forskning. Det er det rene hykleri, for medicinalindustriens fusk og lusk er langt farligere for befolkningen, end de unøjagtigheder frivillighed ville skabe, og som alligevel vil opstå, hvis patienterne begynder at lyve for lægen for at undgå registrering.

Claus Nedergaard Jacobsen

Mange af bidragsyderne her lader til at antage, at det handler om IT-sikkerhed eller om transparens mht. hvem, der har adgang til data. Glem ikke, at selvom alt det er på plads, så vil vi kunne blive tvunget til at give andre adgang til vore personlige data. Allerede nu er vi tvunget til at give forsikringsselskaber adgang til vore sundhedsdata, hvis vi ønsker bestemte forsikringer. Vi er tvunget til at give visse arbejdspladser adgang til vore data, hvis vi søger jobs bestemte steder eller i bestemte fag. Kunne man så bare sikre sig, at data blev fortolket rigtigt, men i disse sammenhænge, vil "al tvivl blive brugt mod den anklagede", for de læger, der på den måde får tilgang til dine data, er ikke ude på at hjælpe dig, tværtimod. Og så bliver det som Anders Beich så helt rigtigt ser, at så tør ingen være åbne overfor den læge, som skal hjælpe dem. Herligt at der endelig er en fra sundhedssystemet, der tør tage til genmæle mod DJØF'erne.

Jesper Lund

Hvis du med "de kriminelle" mener Danske Regioner og PLO så blev det først klart i 2014 for jurister med speciale i sundhedsret at indberetningen var i strid med lovgivningen.

Ikke korrekt. Check bilaget her
http://www.ssi.dk/Aktuelt/Nyheder/2014/2014_DAMDudredning.aspx
Der er 7 års korrespondance om manglende godkendelser.

For landets borgere gælder det, at manglende kenskab til lovgivningen ikke kan bruges som undskyldning for ulovligheder. Jeg formoder at det samme gør sig gældende for Danske Regioner, omend jeg til tider bliver i tvivl..

Log ind eller Opret konto for at kommentere
Pressemeddelelser

Welcome to the Cloud Integration Enablement Day (Bring your own laptop)

On this track, we will give you the chance to become a "Cloud First" data integration specialist.
15. nov 2017

Silicom i Søborg har fået stærk vind i sejlene…

Silicom Denmark arbejder med cutting-edge teknologier og er helt fremme hvad angår FPGA teknologien, som har eksisteret i over 20 år.
22. sep 2017

Conference: How AI and Machine Learning can accelerate your business growth

Can Artificial Intelligence (AI) and Machine Learning bring actual value to your business? Will it supercharge growth? How do other businesses leverage AI and Machine Learning?
13. sep 2017
Jobfinder Logo
Job fra Jobfinder