Medicin til 3.000 patienter forsvandt efter servernedbrud på Sundhedsplatformen

Illustration: Morten Egedal
For tre uger siden forsvandt tusindvis af medicinordinationer i Sundhedsplatformen efter et it-nedbrud, der varede et døgn.

Medicinordinationer til cirka 3.000 patienter forsvandt fra det østdanske sundheds-it-system Sundhedsplatformen under et servernedbrud for tre uger siden.

Det fortæller Politien søndag i en omtale af et for offentligheden hidtil ukendt it-nedbrud i systemet.

Ifølge Svend Hartling, der er koncerndirektør i Region Hovedstaden, har ingen patienter lidt skade efter nedbruddet.

Problemet opstod, fordi to servere ud af ti gik ned, så medicinordinationer og bestillinger ikke gik igennem.

»It-systemer kan altid gå ned. Det gjorde de gamle systemer, vi havde, i ekstrem grad,« siger Svend Hartling til Politiken med henvisning til de, ifølge regionen, ca. 30 »forældede og usammenhængende it-systemer«, som tidligere var i drift i regionen.
Peter Marckmann, der er overlæge på Roskilde Universitetshospital, kalder over for avisen fejlen 'forrykt' og fastslår, at fejl af den type potentielt kan være farlige for patienterne.

Nedbruddet varede et døgn.

Version2 har tidligere omtalt Sundhedsplatformens nedbrud. I december 2017 betød et nedbrud, at det ikke var muligt f.eks. at bestille blodprøver eller hjerteundersøgelse med EKG via it-systemet.

Læs også: Sundhedsplatformen ramt af it-nedbrud: Stop for bestillinger og svar

Sundhedsplatformen skal ifølge regionen 'øge kvaliteten, sikkerheden og sammenhængen i behandlingen.'

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (10)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Niels Dybdahl

Ja servere kan gå ned, men de plejer ikke at miste data i den forbindelse. Hvad er årsagen til datatabet i denne forbindelse? Dårlig serversoftware? Fejl da systemerne blev sat i drift igen?

  • 8
  • 0
Morten Borg

Selvfølgelig går servere ned. Og nogle gange går mange ned samtidig i en uheldig kombination.

Men det er ingen undskyldning for datatab.

Jeg er ret sikker på at det også regelmæssigt sker hos eksempelvis danske banker - men derfor mister jeg ikke pludselig penge eller transaktioner på min bankkonto. Fordi systemerne fra start at det designet så det under ingen omstændigheder må være en mulighed.

Jeg forstår simpelthen ikke at disse meget komplekse systemer leveres som outsourcede løsninger, hvor man med års mellemrum laver et big bang hvor alting udskiftes. Før eller siden skal der laves et nyt udbud, og så kan man bare krydse fingre igen, når der skal laves en gigantisk migration.

Ligesom med mange andre af regionernes IT-løsninger, burde de have udviklet disse systemer in-house, og som en mere evolutionær model. Men jeg ved godt, at det er svært at gøre nu hvor systemerne ER blevet så omfattende.

  • 13
  • 0
Kenneth R.B.
  • 0
  • 0
Louise Klint

Men al data ligger da lige netop i Region Sjælland og Region Hovedstadens egne datacentre?!?

Ja, det kunne jeg da egentlig også godt lide at vide.

Jeg kommer i tanker om OnBase, som er en database for dokumenter i relation til patientjournalen, der benyttes parallelt med Sundhedsplatformen i både Region H og Sjælland.
https://www.nobly.dk/onbase/

Mig bekendt kom Region H på OnBase i forbindelse med forberedelserne til SP, i 2015/16.
Under overgangen til Sundhedsplatformen skulle udvalgt journalmateriale, der kun foreligger på papir, indskannes. For aktuelle, åbne patientforløb.
(De mange afsluttede ligger sandsynligvis som papirjournaler på arkiv).

Databasen rummer således indskannet journalmateriale fra overgangen til SP (historisk) så vel som aktuelle dokumenter tilhørende åbne patientforløb siden (patienter i aktuel behandling).

Relevante dokumenter, som ellers kun foreligger på papir.
Fx dokumentation, erklæringer eller dokumenter, der ikke findes et skema/skabelon for til at indtaste oplysningerne i Sundhedsplatformen.
(Af historisk materiale, fra overgangen til SP, kan det fx være tidl. henvisninger, tidligere anæstesijournal, samtykkeerklæringer, oplysningsskema med patientens personlige oplysninger, mm.)

Det var, så vidt jeg forstår, individuelt, hvor meget de enkelte hospitalsafdelinger valgte at indskanne, dengang ved overgangen. Nogle indskannede hele journalen, med kontinuationer, histologisvar, etc., ark for ark, men det var et omfattende arbejde, efter et sindrigt system, udtænkt i en forbedringsafdeling langt fra virkeligheden, har jeg hørt. En enkelt hospitalsafdeling ligger nemt inde med flere tusind journaler, overvej det engang.
I dag indskannes relevante papirdokumenter til OnBase fx via enkeltarks-bordskannere hos sekretærerne.
https://www.version2.dk/artikel/offentlige-skal-have-printere-800-millio...

Lagres data fra OnBase mon i regionernes egne datacentre?
Eller ligger data mon eksternt hos leverandøren?

Leverandøren skriver selv, på sin hjemmeside, at de, parallelt med håndteringen af borgernes personhenførbare patientjournalmateriale, også leverer løsninger til forsikringsbranchen…
(Nederste afsnit på forsiden):

Vi har siden 2012 udviklet og driftet OnBase for hele Region Syddanmark, og har siden januar 2015 været foretrukken leverandør på drift og vedligehold af Region Hovedstaden og Region Sjællands OnBase løsning.
Alka Forsikring og Nykredit er blandt vores kunder i finanssektoren.
Nobly servicerer dermed mere end 50.000 daglige brugere af systemet.

  • 3
  • 0
Finn Christensen

Uf, det var da en ubehagelig kombination...

nok på flere adskildte systemer ;) US-firmaer evner nogle gange ikke en nødvendig fintuning af holdninger/sprog til lokale forhold.

Men Sundhedsplatformen er jo skabt efter helt almindelig "Gyngerne og Karrusellen" systematik i USA, således der hos dem kobles klientens f o r s i k r i n g (US Social Security System [1]) på, samt andet skrammel jeg ikke kende, da der skal opsamles ydelses data om klienten til fakturering med meget mere.

Personligt mener jeg, at Sundhedsplatformen er en total misforståelse og uegnet til vores skandinaviske mentalitet[2].

Herhjemme sker n ø j a g t i g t det samme - indtil nu i adskilte systemer - hos din læge, tandlæge, specioallæger, hospital, apotek m.fl. (behandlersystemet), da de alle bruger dit gule sygesikringskort, og behandleren(ydernr) kobler ydelsen (honarar, medicin mm.) på, og faktura havner hos din hjemkommune m.fl.

Vi laver så pga. de her adskilte systemer utallige mere eller mindre uheldige registersammenkørsler (bl.a. ulovlige DAMD-base), da forskningen (læger m.fl.) og især forsikring + medicinalindustrien jo pokkers gerne vil have gulerødderne ned i kunderne helbred - de mindske usikkerhed, aktuarberegninger, øger salg og målretter PR-arbejdet og dermed øget indtjening.

[1] ..https://en.wikipedia.org/wiki/Social_Security_(United_States)

[2] ..Men de gamle "amtslige" politiske tågehorn og følgagtige læger var og er ikke klogere.
Kjøvenhavnstrup & Co lapper glad et uegnet system, uanset vi har en brugbar kandidat i landet.
Kjøvenhavnstrup & Co smider glædeligt mia. af skattekroner ud af landet, hvor et dansk system..
- sikrede xxx mio. skattekroner rullede tilbage til fælleskassen
- havde udbygget + øget vores it-viden for sektoren i utallige år
- havde skabt mange gode job i mange år
- havde givet os en god bunke "street kredit" i omverdenen.

  • 2
  • 0
Louise Klint

Dette her er the never ending story…

Ligesom Ekspertrådets rapport, der kom for nylig, endnu engang fremlægger en løsningsmodel/forbedringsplan, som ikke baserer sig på en forudgående analyse.
Man kender mao. ikke problemernes omfang, eller har en samlet plan for, hvordan de skal udbedres.
Vi ved derfor ikke, om det kan lade sig gøre, eller er for dyrt.
(Man går bare i gang fra en ende af, med en styrket ledelsesstrategi).

En stor del af ansvaret for at løse problemerne uddelegeres samtidig til
hospitalsledelserne, hvilket jeg finder dybt problematisk og bekymrende
(på nævnte baggrund).
https://www.version2.dk/artikel/rapport-sundhedsplatformen-uklart-hvad-b...
https://www.scribd.com/document/421947257/Ekspertr%C3%A5dets-Rapport-Om-SP

Derfor har jeg en bøn til Version 2:

Ville det være en mulighed, måske at tale med Jørgen Bansler,
og høre ham, hvor langt han er med dette projekt?

29.10.18: https://twitter.com/jpbansler/status/1056825984140435456

Jeg indgår gerne i en dialog. Jeg forsker i sundheds-it og har fulgt Sundhedsplatformen siden indførelsen.
Er p.t. i gang med et forskningsprojekt om mulighederne/begrænsningerne for at tilpasse systemet til lokale behov og arbejdsgange.

Få en status på projektet?
Hvad undersøger han og hvordan (fokus, afgrænsning og metode)?
Hvornår forventes et resultat?

Det er i høj grad relevant, da arbejdsgangene i it-systemet på lange stræk ikke matcher vores effektive, danske sundhedsvæsen, hvor der skal være færrest mulige klik til mål.
Ligesom det koster på produktiviteten, at lægerne har overtaget sekretærernes arbejde og fagområde.
Såvel som systemet mangler (en konsekvent) struktur, hvorfor det kræver uforholdsmæssigt megen opmærksomhed samt udenadslære af et stort antal forskellige, ulogiske eller nonsens-procedurer og kommandoer.
Hvilket alt sammen koster tid (ekstra-, dobbelt- og overarbejde), penge (lavere produktivitet, ineffektivitet) og arbejdsglæde (medarbejderne siger op).

Dette forhold er relativt væsentligt ifm. Ekspertrådets forbedringsplan,
som regionerne nu følger.
Det kan blive meget dyrt, hvis tilretningerne af it-systemet er for omfattende.

Ekspertrådet har ikke analyseret problemernes omfang eller karakter.
Ingen ved/har overblik over dette forhold.

(Er de, reelt set, for gennemgribende til, at det kan lade sig gøre/svare sig at løse?)

For mig har Banslers projekt^^ stået, som et lys i mørket. Et håb.

I hvert fald siden Region Hs 1. Forbedringsplan til Sundhedsplatformen, for 1 år siden, har vi talt om, at det kunne være relevant, at få en analyse af problemets omfang.
https://www.version2.dk/artikel/efter-kras-kritik-rigsrevisionen-saadan-...
Konservative fremsatte et tilsvarende forslag for regionsrådet, men det blev ikke vedtaget.

En analyse af, hvilke forbedringer, der er behov for og hvorvidt det overhovedet er muligt at gennemføre dem, centralt og lokalt, samt hvorvidt det kan betale sig.
Ressourcespørgsmålet indgår muligvis ikke direkte i Banslers projekt, men vi kan få en indikation af opgavens omfang, når resultatet foreligger.
Projektet rummer, i det hele taget, mange relevante og interessante aspekter, tror jeg.

Jeg har, i denne sammenhæng, klog af skade og bl.a. groteske businesscases, efterhånden kun tillid til vurderinger fra uvildige eksperter.

  • 3
  • 0
Mogens Lysemose

Jeg er virkelig rystet over at den ansvarlige, Svend Hartling, der er koncerndirektør i Region Hovedstaden, bagateliserer problemerne:

omkring 3.000 patienter blev berørt af fejlen, men da der blev sendt advarsler ud til personalet, var der ingen patienter, der kom til skade.

  • når man kan læse forløbet (Politiken):

Nogle timer efter at nedbruddet var blevet opdaget, fik medarbejderne i Region Sjælland en advarsel fra it-afdelingen om, at mange ansatte »ikke kunne se den indlagte patients medicin« i Sundhedsplatformen.

De kunne heller ikke se medicinen, når patienten skulle udskrives, »og der kan derfor ikke tages stilling til, hvilken medicin, patienten skal fortsætte med efter udskrivelse«.

Læger og sygeplejersker blev derfor opfordret til at skrive ned på papir, når de ordinerede medicin eller bestilte blodprøver.

I Region Hovedstaden blev læger og sygeplejersker også advaret. I første omgang skulle de bruge nødprocedurer.

Men det blev fulgt op af en meddelelse om, at nødsystemet også var ramt af fejlen. Personalet skulle derfor bruge papir og blyant samt »god og sikker mundtlig kommunikation«.

Senere måtte læger og sygeplejersker i gang med et oprydningsarbejde. I to forsøg fik den amerikanske leverandør af Sundhedsplatformen, Epic, trukket lister over de patienter, der var blevet berørt af fejlen. Det viste sig at være 2.450 patienter i Region Hovedstaden og 550 i Region Sjælland.

Personalet måtte så i gang med at opdatere oplysningerne for patienterne. Det var, erkender koncerndirektør Svend Hartling, et besværligt oprydningsarbejde.

  • 4
  • 0
Louise Klint

Ja, ”et besværligt oprydningsarbejde” tror jeg også på, at det bliver, at få Sundhedsplatformen til at virke optimalt.

Men her kan Svend Hartling og co. i regionsledelsen nøjes med at styre, lede, koordinere og evaluere (Ekspertrådets rapport side 12-14)
mens en stor del af ansvaret for selve problemløsningen nu flyttes decentralt – væk fra Regionens bord og ud på hospitalerne, til hospitals- og afdelingsledelser
(side 7-8 og 13. Medicinmodulet side 7+17).
https://www.scribd.com/document/421947257/Ekspertr%C3%A5dets-Rapport-Om-SP

Således kan Hartling og regionsledelsen, for mig at se, have rene hænder og, i realiteten, pege på hospitalsledelserne (og CIMT), som de ansvarlige, hvis det ikke skulle lykkes at blive problemerne kvit.

En manøvre, jeg vil tro, Ekspertrådet får en meget stor stjerne for
af arbejdsgiver, Region H.
Men det er jo blot min opfattelse. Jeg kan tage fejl.

Det er et meget stort ansvar, som nu overlades til hospitalerne, synes jeg.
De får en bunden opgave om at løse problemerne, men man klæder dem ikke ordentligt på til det.

De får masser af ekstern styring og også assistance fra CIMT og Epic, men man udstyrer dem ikke med en forudgående analyse eller plan, de kan operere efter. Ligesom ingen ved, hvorvidt det overhovedet er muligt.

Medicinmodulet har deadline ”inden årets udgang” (se side 7+17).
Jannick Brennum, neurokirurg og centerchef/Rigshospitalet, er formand for styregruppen. På de givne vilkår, synes jeg, at det er et stort ansvar/risiko at påtage sig, kæmpe respekt for det.

Men helt overordnet set – hvad angår hele Ekspertrådets forbedringsplan – kan jeg slet slet ikke forstå, hvordan man kan tillade et så stort eksperiment.

  • 2
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere
IT Company Rank
maximize minimize