Det koster statskasser 1,35 milliarder kroner hvert år, at det er muligt for arbejdsgivere at tilbyde medarbejderne skattebegunstigede ordninger som firmabil og sundhedsforsikringer.
Det skriver Jyllands-Posten, der refererer til en ny rapport fra Skat.
Medarbejderbredbånd med skatterabat er klart den populæreste ordning og i branchen tales der allerede om en frynsefest. Både Cybercity og TDC rapporterer om betydelig vækst i antallet af virksomheder med skatterabbat til medarbejderne.
Jyllands-Posten har beregnet, at i de mest gunstige tilfælde kan en medarbejder opnå en rabat på 63 procent, hvilket for en forbindelse til 299 kroner om måneden giver en årlig rabat på 2260 kroner. I følge avisen vil der ved årets udgang været etableret 115.000 ordninger med skatterabat på medarbejderbredbånd.