MDM-gigant vil gøre bring-your-own-device sikkert

25. februar 2014 kl. 12:45
CA Technologies har netop lanceret en ny måde at lave mobile device management på. Og der er fokus på brugervenlighed.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Mobile World Congress, Barcelona. MWC handler langt fra kun om smartphones og tablets, men også om alt, hvad man overhovedet kan forestille sig at bruge mobile enheder til – og hvordan man administrerer dem.

CA Technologies har på årets mobilmesse i Barcelona lanceret en ny teknologi, der skal forsøge at levere Mobile Device Management til virksomheder – uden at forringe brugeroplevelsen hos den enkelte ansatte. Version2 har talt mrf CA´s VP for mobility, Nagi Prabhu.

»Når jeg køber en iPhone, så skal den ikke føles som en Blackberry, fordi jeg også bruger den til arbejde«, griner Nagi Prabhu, da Version2 beder ham om at forklare formålet med virksomhedens nye teknologi, der kaldes ”Smart Containerization”.

Kort fortalt giver Smart Containerization virksomheder mulighed for at lade ansatte bruger deres egne apparater til både arbejde og privat – uden at det stiller videre krav til brugeren, som det normalt er tilfældet ved den skarpe opdeling af private data og virksomheds-data.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Man kan konfigurere sine sikkerhedsforanstaltninger meget specifikt, og ifølge Nagi Prabhu, er det på tide, at der bliver gjort op med kompromisset mellem sikkerhed og brugeroplevelsen på mobilenheder.

»Normalt skal den ansatte for eksempel bruge seperate mail-klienter til arbejde og privat-mail, fordi alt der vedrører arbejde er smidt ind i en container. Men med vores nye produkt, kan man definere sin sikkerhed langt mere finkornet«, siger Nagi Prabu og uddyber:

»Man kan via metadata definere helt ned til den enkelte mail, fil eller applikation, hvad der skal krypteres. På den måde skal de ansatte ikke igennem en to-trins autentifikation for at læse en frokostinvitation«, siger Nagi Prabhu til Version2.

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger