Maveplasker for smart cities: Kommunerne har været forblændet af teknologi-buzz

Illustration: Yanawut/Bigstock
Teknologien fungerer, men mange kommuner bøvler fortsat med at skalere de intelligente datadrevne løsninger, der skal gøre danske byer til ‘smart cities’.

Intelligent trafikstyring, rottebekæmpelse, tilstandsbaseret vedligehold af veje, lyskryds og infrastruktur. Alt sammen såkaldte smart city-løsninger, der skal gøre driften af byer mere effektiv, miljøvenlig og enkel ved hjælp af sensorer, der indsamler data om alt fra skraldespande til bilister.

De seneste knap ti år har storbyer som Aarhus og København arbejdet med at gøre byerne ‘smarte’. Men rigtig mange pilotprojekter kommer aldrig videre end pilotfasen og bliver aldrig skaleret op til almindelig drift.

En større kortlægning af kommunale smart city-projekter viste for to år siden, at de danske projekter alt for ofte dør, før de bliver opskaleret. Danske smart cities lider af pilot­syge, lød konklusionen.

Den udfordring præger stadig billedet i dag – men det er ikke længere teknologien, der volder problemer, men måden kommuner håndterer og analyserer bydata på:

»Byer er formodentlig det mest komplekse område inden for Internet of Things, fordi der er tale om åbne miljøer, hvor en uendelig række faktorer spiller ind. Det er meget nemmere at udvikle Industri 4.0-løsninger til lukkede produktionsmiljøer, hvor producenten har kontrol over alle processer. Det har du ikke i byen. Derfor skal vi sørge for at udvikle systemer og løsninger, der kan håndtere den kompleksitet,« siger Martin Brynskov, lektor i informationsvidenskab ved Aarhus Universitet med fokus på smart cities.

Aarhus etablerede som en af de første kommuner i Danmark et smart city-­partnerskab tilbage i 2012. Alligevel er forholdsvis få smart city-projekter skaleret op i fuld drift, på trods af at man teknologisk er klar til at smide pilotkasketten og opskalere.

»Både kommuner og leverandører er i dag nået til et niveau, hvor vi kan tage skridtet videre fra protyper. De næste to år kommer det til at gå rigtig hurtigt. Jeg tror, at pilotsygen blandt andet handler om, at kommunen – lige fra politikere og ned til driftsansatte – endnu mangler at forholde sig til organisering og finansiering,« siger Bo Fristed, chef for IKT-afdelingen og ansvarlig for smart city-arbejdet i Aarhus Kommune.

Han efterlyser derfor en national arkitektur, der skal gøre det nemmere at arbejde mere standardiseret med smart city-løsninger:

»I dag ved vi, at kun omkring ti procent af kommunerne arbejder konkret og strategisk med smart city. Vi mangler en fælles kommunal rammearkitektur for Internet of Things (IoT). I dag har vi 98 kommuner, der risikerer at arbejde med hver deres systemer. Det kan være, at en fælles IoT-rammearkitektur på sigt skal forankres hos Kombit (Kommunernes it-fællesskab, ejet af KL, red.). Hvis vi kan lave en national løsning om formater og standarder, kan det udvikle sig til en vigtig infrastruktur for smart city-løsninger,« siger Bo Fristed.

Alt for teknologifikseret

Københavns Kommune får omkring 1.000 nye indbyggere hver måned, og det giver et stort pres på byen, siger programleder Marius Sylvestersen fra Copenhagen Solutions Lab, hvor kommunens arbejde med at udvikle og koordinere datadrevne smart city-løsninger er forankret.

»Det pres skal vi klare blandt andet ved at indrette byen smartere med digitale løsninger,« siger han.

For tiden er der 25-30 projekter i gang, blandt andet intelligent ruteplanlægning af, hvilke skraldecontainere der skal tømmes i hvilken rækkefølge, smarte parkeringsløsninger, der skal reducere søgetrafikken efter P-pladser samt bekæmpelse af rotter.

Marius Sylvestersen er dog ikke bleg for at pege på to udfordringer, som har plaget smart city-området:

»Noget af det, der slår mig, er, at vi tidligere har været alt for fokuseret på teknologierne og ikke problemerne. Vi har brugt meget krudt på fibernet, wifi, kunstig intelligens og andre teknologiske løsninger i stedet for at fokusere på, hvilke problemer vi gerne vil løse, og se, hvilke teknologier der bedst klarer opgaven,« siger han.

»I øjeblikket er det blockchain, alle snakker om, i stedet for at teste, hvilke problemer blockchain er anvendelig til. Vi forsøger at vende processen om i dag, så vi tager udgangspunkt i problemerne og forsøger at opbygge pilotprojekterne i så realistiske miljøer som muligt. Vi har eksempelvis indrettet et Streetlab i området bag Københavns Rådhus, hvor vi tester løsninger i byrummet,« siger Marius Sylvestersen.

Flere kommuner slet ikke startet

Mens København og Aarhus i høj grad har profileret sig på smart city-projekter, er andre kommuner slet ikke kommet i gang. Og det kan være svært at starte, når man ikke kan læne sig af op ad andre erfaringer.

»Danmark er langt fremme, når vi taler smart city i forhold til andre lande, men vi har ikke løst udfordringen med at komme fra pilotprojekter til fuld skala endnu. Det er en udfordring at sætte data i spil på tværs af mange aktører og sikre driftssikre løsninger. Der mangler en national ramme – en strategi, der udstikker rammerne fra standarder og best practice på området, så vi kan sikre interoperabilitet mellem kommunerne og andre aktører. Der er i dag meget stor forskel på, hvordan de danske kommuner arbejder med datadrevne smart city-løsninger,« siger Lone Kelstrup, programleder for Smart City og grøn vækst i Gate21, et grønt partnerskab mellem kommuner og regioner på Sjælland.

Datakaos skræmmer private væk

Kernen i de fleste smart city-løsninger er opsamling af data fra byrummet. Det kan være trafiktællinger, temperatur, vibrationer i vejene eller noget helt tredje. Data sendes fra små sensorer op til en database, som kan bruges til at beregne, hvornår man bedst skal foretage vedligehold, regulere trafikken eller tømme skraldespandene.

Men kommuner bøvler i mange tilfælde med at få data i de rigtige formater og udveksle data med private virksomheder, der vil udvikle services og løsninger på baggrund af offentlige data.

At virksomheder gerne vil udnytte åbne data er der ikke tvivl om. Siden det i 2013 blev gjort gratis at bruge statens geodata, er brugen kun vokset år for år. I 2017 blev der for eksempel foretaget flere end seks milliarder forespørgsler efter kort og adresser i databaserne under Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (SDFE). Alene det seneste år er efterspørgslen på statens geodata steget med 45 procent, viser nye tal fra styrelsen.

Men kommunale data fra byerne bliver i langt mindre omfang brugt til at udvikle nye services og løsninger.

Den stort opslåede datamarkedsplads City Data Exchange, hvis opgave var at samle data om hovedstaden, er for eksempel gået helt i stå, og Open Data DK, der i dag er den største og mest anvendte platform til åbne data fra kommunerne, har kun datasæt fra 35 ud af landets 98 kommuner. Her ligger i dag lige over 900 datasæt.

De mest populære datasæt er blevet set op mod 1.000 gange, mens de fleste kun er blevet set 100-200 gange. Det skyldes blandt andet, at kommunerne endnu ikke er enige om fælles standarder, ligesom hardwaren stikker i alle retninger.

Læs også: Not so smart city: Ingen vil købe data på markedsplads

Bo Fristed fortæller, at mens sensorerne og netværksteknologien fungerer, så bøvler man stadig med håndteringen af de mange forskellige datakilder.

»Vi ser en masse forskellige typer sensorer, der måler data meget forskelligt, ligesom opbevaringen af data er meget varieret. Eksempelvis er vi stødt på vindretningsmålere, hvor skalaen på den ene sensor var 0-100 og på en anden 0-360. Det kræver standardisering af både data og måden, data bliver opbevaret på,« siger Bo Fristed, der også er formand for Open Data DK-platformen.

Men lige nu er kommunernes åbne data af så svingende kvalitet, at meget få virksomheder tør satse på dem.

»Private virksomheder er meget tilbageholdende med at bruge åbne data, fordi der er ofte ikke er nogen aftaler om, at kommuner forpligter sig til at opdatere data i samme format, kvalitet og interval. Når en kommune lægger et datasæt op, er der ingen garanti for, at de data ligger samme sted om et år, og at data bliver opdateret i samme kvalitet. Det gør det usikkert at binde sin forretning op på åbne data. Ingen vil bygge en forretning på noget så usikkert,« siger Lasse Steenbock Vestergaard, Specialist Smart Urban Designer fra Alexandra Instituttet, der rådgiver både offentlige og private virksomheder om digitalisering.

Siloer bremser

Samtidig er kommunerne i dag ikke indrettet til at arbejde data­drevet. Og det er en stopklods for mange smart city-løsninger.

»Kommunerne er opbygget efter fagsystemer, hvor vi har en platform, der kan styre trafikken, og en platform, der måler luftkvaliteten. Vi skal have siloerne til at tale sammen, så vi kan bruge luftmålingerne til at styre trafikken på en mere miljøvenlig måde,« siger Marius Sylvestersen fra Københavns Kommune.

Han understreger, at det ikke kun er kommuner, der har svært ved at omstille sig til datadreven drift.

»Alle, både virksomheder og offentlige myndigheder, kæmper med at integrere data i deres arbejdsprocesser,« siger Marius Sylvestersen.

Alle udvikler egne løsninger

De fleste aktører er enige om, at der er behov for en fælles dataplatform til at samle og udveksle data mellem kommunerne. Men her stopper enigheden også. I Københavns Kommune undersøger de, hvordan der kan opbygges en samlet platform, der kan integrere data fra forskellige sensorer og eksisterende systemer i byen.

»Lige nu undersøger vi, hvilken form for dataunderstøttelse vi har brug for. Vi kigger især på Ciscos Kinetic for cities. De forskellige danske byer har forskellige behov, for nogle vil det være førerløse busser, men andre som København har behov for at udvikle løsninger, der kan reducere støj, og forurening. Vi skal kunne aggregere fra et lokalt byniveau til et nationalt niveau, siger Marius Sylvestersen.

Aarhus Kommuner er en del af OS2 – Offentligt Digitaliseringsfællesskab, der er i gang med at udvikle en open source IoT-platform, der kan levere en indgang til at opsuge data fra forskellige transmissionstyper, f.eks. fra Lora, Sigfox og narrowband-IoT. Omkring 60 kommuner er tilknyttet OS2.

Partnerskabet Gate21 i Region Hovedstaden er også i gang med at lave sin egen regionale dataplatform.

»Vi har i samarbejde med kommunerne i hovedstadsregionen lige startet et projekt, der de næste halvandet år skal arbejde med at definere rammerne for en ny regional datahub. Teknologisk er det ikke en udfordring at lave en dataplatform, men det skal knyttes tæt til de relevante og borgerdrevne anvendelsesområder i kommunerne. Dette kræver samarbejde på tværs og understøttelse af de kommunale strukturer,« siger Lone Kelstrup.

Denne artikel stammer fra avisen Ingeniøren.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (3)
Anne-Marie Krogsbøll

Folketinget havde i går en høring om stråling fra mobiler, netværk etc. Det var en skræmmende omgang, som nok kunne få de små hår til at rejse sig. Desværre var den anden "fløj" af forskere, som tager mere afslappet på det, ikke rigtigt repræsenterede - de var inviterede, men enten ville, kunne eller måtte de ikke for sundhedsministeren, så det var selvfølgelig et ensidig billede.

Jeg har ikke besluttet mig til, hvem jeg tror på, og i dette forum frygter jeg, at bare tanken om, at der kan være et problem, medfører buh-råb. Men der var dog i diskussionen forleden vedr. Internet of Things og smartmålere en kommentar om, at vedkommende (husker ikke navnet) ikke ville have en signalforstærker indenfor 3 meter af sin datters seng.

Men når jeg læser om ambitionerne om smart citys, så kunne jeg da godt ønske mig, at vi for en gangs skyld anvendte forsigtighedsprincippet, så vi ikke indretter hele vores samfund på et kviksand af måske/måske ikke farlig ikke-ioniserende stråling, før vi bare nødtørftigt har undersøgt, om dette faktisk er helt utroligt farligt for fremtidige generationer. Og var der én ting, alle de tilstedeværende eksperter, hvoraf en enkelt hørte til "skeptikerne", dog var enige om, så var det, at det er utroligt dårligt undersøgt, og at dette nok har at gøre med, at de store økonomiske interessenter i denne udvikling absolut ikke har interesse i, at det bliver undersøgt.

Som sagt - jeg har ikke valgt side i denne sag, men jeg kan ikke lade være med at tænke: Hvad nu hvis dommedagsprofeterne faktisk har ret - og vi har indrettet hele samfundet som om, der ingen fare er?

Og et helt andet spørgsmål: Hvordan fungere en "gennemsmartet" by i evt. krigstider?

http://www.ft.dk/aktuelt/webtv/video/20171/suu/tv.4337.aspx?as=1

Log ind eller Opret konto for at kommentere
Pressemeddelelser

Welcome to the Cloud Integration Enablement Day (Bring your own laptop)

On this track, we will give you the chance to become a "Cloud First" data integration specialist.
15. nov 2017

Silicom i Søborg har fået stærk vind i sejlene…

Silicom Denmark arbejder med cutting-edge teknologier og er helt fremme hvad angår FPGA teknologien, som har eksisteret i over 20 år.
22. sep 2017

Conference: How AI and Machine Learning can accelerate your business growth

Can Artificial Intelligence (AI) and Machine Learning bring actual value to your business? Will it supercharge growth? How do other businesses leverage AI and Machine Learning?
13. sep 2017