Det er et stort mysterium. Desværre er det måske også den type mysterium, der aldrig bliver opklaret.
For sandsynligheden taler for, at indholdet af den to gigabyte store RA73-AF 2 GB Harddisk fra 1992, ryger direkte i genbrugscontaineren - ubeset.
»Der er ingen, der aner, hvad der er på, eller hvad den har været brugt til. Så den ryger nok bare ud,« siger Nikki Silberg, der er operations specialist i NNIT's datacenter services.
Nikki, der selv var seks år gammel, da harddisken var spritny, fortæller, at virksomheden går og gemmer på rigtig mange gamle dimser af arkiveringsårsager. Medicinalsektoren har meget strenge compliance-krav hvad den slags angår.
Men at gemme en harddisk med Dsa/sdi interface, som ingen i dag kan finde ud af at tilslutte, er måske overkill. Især fordi harddisken daterer sig to år længere tilbage end NNIT gør.

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.