Matriklens ældste hardware: Compaq portable III fra 1987

14. juli 2011 kl. 15:082
Sommertour: Den har 24 år på bagen og kan stadig tændes. Men er der nogen, der har en 5 1/4 tomme reparationsdiskette?
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Den kan tændes, men boot-sekvensen kommer ikke ret langt, før fejlmeddelelsen dukker frem på den brunt-i-brunt monokrome skærm:

»304 - keyboard or System Unit Error. 162 System Options Not Set - (Run Setup). Insert DIAGNOSTIC diskette in drive A:«

Den aldrende Compaq Portable III stammer fra 1987, men fungerer i dag som pyntegenstand på sælgergangen hos Capgemini, hvor Version2-redaktionen er på sommertour.

Tidens tand har passet nogenlunde på kabinettet - og formentlig også på hardwaren indenunder. Til gengæld er det gummierede spiralkabel mellem tastaturet og den "bærbare" boks hårdt medtaget. Gummiet smuldrer, og i enden af kablet er al isolering væk, og enkelte ledere stritter ud.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hvilket formentlig er årsagen til ovenstående fejlbesked.

Ifølge internet-annalerne sidder der afhængig af konfiguration enten en Intel 286 eller 386 chip indeni med en clockfrekvens på hele 12 megahertz. Læg dertil 640 kilobyte RAM og en harddisk på 20 eller 40 megabyte, og resultatet er den hotteste bærbare computer på markedet i 1987.

Med til at gøre den populær var også muligheden for at poppe skærmen op i en mere ergonomisk position, samt en tidlig udgave af "vi kobler tastaturet sammen med skærmen"-tankegangen.

Skærmen kan vise 16 gråtoner I 320 x 200 opløsning eller - til tekstbehandlingsfolket - 2 farver i 640 x 200 opløsning. Styresystemet var enten MS-DOS eller CP/M-86.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Se forsøget på at boote Compaq'en herunder:

Remote video URL

2 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger