Matematiske modeller kan fjerne flaskehalse i sundhedsvæsenet

Morten Juul, projektansvarlig hos Børne- og Ungepsykiatrien i Region Midtjylland, og Ali Khatam, direktør i Qampo. Illustration: Henrik Petit
Krav om hurtigere diagnoser stiller høje krav til planlægning i sundhedsvæsenet. Hos Børne- og Ungepsykiatrien i Region Midtjylland har man derfor taget matematiske modeller til hjælp.

Fra politisk side lyder kravet, at patienter i sundhedsvæsenet skal have stillet en diagnose og være i behandling hurtigt. Men når antallet af patienter samtidig vokser, bliver det en opgave, hvor der er stor risiko for, at målsætningen ikke nås. I hvert fald hvis det udelukkende er op til mennesker at få planlægningspuslespillet til at gå op.

Hos Børne- og Ungepsykiatrien i Region Midtjylland stod man med sådan en udfordring, da der fra 1. september blev stillet krav om, at der kun måtte gå 30 dage, fra en patient var blevet henvist, til der er stillet en diagnose.

»Det er en stor forandring. Tidligere kunne der gå to til tre måneder. Kombineret med en stigning på otte til ti procent om året i antallet af henvisninger og generelle besparelser så var det en stor udfordring, som vi ikke selv kunne håndtere,« fortæller projekt- og udviklingsansvarlig Morten Juul fra Børne- og Ungdomspsykiatrien i Region Midtjylland til Version2.

Afdelingerne bliver målt på en række parametre for at evaluere, hvor godt de lever op til kravene, men det gør det vanskeligt at vurdere, hvad der skal laves om for at opnå bedre resultater fremover.

»Så i stedet for at kigge bagud ville vi bruge optimeringsværktøjer til at kigge eksempelvis tre måneder frem,« fortæller Morten Juul.

Regionen allierede sig med firmaet Qampo, som bruger IBM's CPLEX-værktøjer til at opstille matematiske modeller, der kan bruges til at løse optimeringsproblemer.

»Vi kan bruge matematiske modeller og algoritmer til at kigge fremad ved at simulere beslutningerne og se, hvordan KPI'er og nøgletal vil ændre sig,« forklarer administrerende direktør Ali Khatam fra Qampo til Version2.

Model fra historiske data

Hos Børne- og Ungepsykiatrien er det blevet brugt til først at opbygge en matematisk model for den pågældende afdeling ud fra historiske data. Dernæst kan modellen bruges sammen med et planlægningsværktøj til at finde frem til en fordeling af konsultationer og møder i et udredningsforløb for den pågældende patient, der giver afdelingen som helhed måltal inden for de udstukne rammer.

»Når vi bookede, så kiggede vi før efter den næste ledige tid til en enkelt patient. Med det her kan vi prøve at søge på en løsning for hele forløbet på én gang og planlægge det i ét hug,« siger Morten Juul.

Udredningsforløbet begynder med en samtale med patienten efter henvisning fra patientens læge. I den forbindelse vil der blive valgt en pakke for et forløb, der passer til patientens behov. Dette forløb vil i sidste ende munde ud i en diagnose og en eventuel behandling.

Selve udredningsforløbet kan involvere flere samtaler eller andet, der involverer afdelingens ressourcer. Tidligere foregik det ved, at når ét punkt i udredningsforløbet var overstået, fandt lægesekretæren en tid til den næste aftale.

Problemet med den model er, at det kan føre til flaskehalse, som kunne være undgået ved at prioritere de øvrige aftaler anderledes. Flaskehalsene er ikke nødvendigvis de samme fra måned til måned, og derfor er det vanskeligt at undgå dem blot ved at se tilbage på, hvordan den forrige måned er forløbet.

»Det, vi reelt set gør, er at forudsige efterspørgslen og finde den bedste match med kapaciteten i forhold til målsætningerne. Så kan vi simulere og se, hvordan det eksempelvis påvirker det hele, hvis vi flytter et møde,« forklarer Ali Khatam.

Får plan for hele forløbet

Systemet er nu i drift i dele af Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, og Region Midtjylland er i færd med at afklare, om det kan anvendes andre steder til at give samme resultater.

»For den enkelte medarbejder har det betydet, at de får en plan, hvor der er tid til de opgaver, de får stillet. Vi har ikke de pukler, der før blev oparbejdet. Det er et væsentligt resultat. Det frigiver også ressourcer for lægesekretærerne, og patienterne får nu en samlet plan for forløbet fra start,« fortæller Morten Juul.

For behandlerne betyder den softwareoptimerede planlægning, at de skal bruge mindre tid på planlægningsopgaver. Hvis der eksempelvis kunne spares blot 20 minutters om dagen, ville det kunne løbe op til otte til ti årsværk for centeret.

Det indebærer dog også en ændring af den måde, afdelingerne arbejder på. Og det er heller ikke en løsning, som blot er ligetil at rulle ud overalt.

»Alt er ikke lyserødt. Det er en kulturforandring - men vi ved, vi har ramt rigtigt, når vi møder modstand,« siger Ali Khatam.

Projektet har dog den fordel, at det bygger på de målsætninger, som afdelingerne bliver holdt op på, og det er derfor også synligt, hvilke forskelle den nye tilgang til planlægningen gør i forhold til tidligere.

Hver afdeling er dog unik i forhold til de matematiske modeller, som derfor skal opbygges for hver enkelt afdeling for at komme så tæt på at beskrive virkeligheden som muligt.

»Der er læger, som arbejder med forskning, der gør, at de har nogle krav til indholdet i forløbene, men der er rigtig meget, vi kan genbruge,« siger Morten Juul.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (2)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Gert Madsen

Så må man håbe at det stemmer med afregningsmodellen.

Jeg mener at det var Vejle sygehus, som måtte droppe en kræftudredningspakke, hvor alle samtaler og prøver blev samlet på en dag. Det betød at disse opgaver blev betragtet som een patientkontakt i afregningen, med voldsom underfinansiering til følge.

  • 1
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere