Mastodon er open source - men kan frivillige hamle op med Twitter?

Illustration:
Enhver kan opsætte en udgave af det sociale netværk Mastodon, men driften er afhængig af frivillige og donationer fra brugerne.

Det sker med jævne mellemrum, at et nyt socialt netværk bliver udråbt til at være det nye - ja, Facebook for der er ingen vej uden om Facebook.

Det så vi i 2014, hvor det var Ello, som for en stund var det nye site, hvor alle de seje skulle hænge ud. Denne gang er det ikke Facebook, men Twitter, som bliver udfordret af open source-projektet Mastodon.

Og, ja det er opkaldt efter metalbandet Mastodon, hvis du skulle undre dig, og denne artikel er skrevet til tonerne af bandets seneste album. En mastodont er også en forhistorisk, uddød, behåret elefant i mammutfamilien. Så det er måske passende at starte med elefanten i lokalet.

Twitter er ikke Facebook. Selskabets økonomi er langt fra i samme klasse, og mens Donald Trump nærmest egenhændigt ser ud til at sørge for, at Twitter er noget, alle taler om, så har Twitter ikke nået den udbredelse til den brede befolkning, som er én af Facebooks styrker.

Så det er nok mere sandsynligt, at den rette konkurrerende teknologi kan vælte Twitter af pinden, end hvis det var Facebook.

Men hvad er så Mastodon?

Open source

Først og fremmest er det et open source-projekt, som kan findes på Github. Det betyder, at alle og enhver i princippet kan fyre op for Docker og hurtigt have en instans af Mastodon oppe at køre.

Og her kommer det særlige ved Mastodon ind i billedet: Mastodon bruger en række open source-protokoller til udveksling af 'toots' (Mastodons svar på tweets), så indhold fra én Mastodon-instans kan deles med andre instanser, ligesom dele af Mastodon fungerer sammen med eksisterende open source sociale netværkstjenester og apps.

Selvom man er bruger på én instans kan man altså få indhold fra andre instanser - der er et 'federated' feed med alt fra de mere end 600 instanser, som er forbundet med Mastodon. På den måde minder arkitekturen lidt om den sociale netværksplatform Diaspora, som også bygger på et princip om at forbinde mellem adskilte instanser, 'pods'.

Brugere af Mastodon kan lige som på Twitter skrive korte opdateringer, der er henvendt til alle, der lytter med. Begrænsningen er på 500 tegn, og der er mulighed for at skjule dele af et indlæg bag en 'content warning', så brugerne skal klikke for at se hele opdateringen.

Det hænger sammen med, at Mastodon er skabt som et alternativ til Twitter, som blandt andet er blevet beskyldt for ikke at gøre tilstrækkeligt mod chikane eller stødende indhold, som til tider har skabt et ubehageligt miljø for debat af visse emner.

Tanken med Mastodon er, at det skal være mere op til brugerne at etablere de normer, de ønsker, på netop deres instans.

Frihedsnormer

De store instanser af Mastodon henviser til meget generelle regelsæt for god opførsel. Mange af brugerne er fra Tyskland og Frankrig, og undertegnede journalist oprettede sig naturligvis på House Targaryen-instansen, hvor der blot henvises til den franske erklæring om menneskets og borgerens rettigheder.

Uden at gå i detaljer er det en lidt anden tanke end den klassiske amerikanske, hvor ytringsfriheden er hævet over næsten alt andet. I den franske er det 'frihed under ansvar', hvor individets frihed er begrænset af, at andre borgere skal kunne nyde deres tilsvarende friheder.

Altså ingen trusler eller chikane, heller ikke de implicitte som kan få et individ til at begrænse sin egen frihed til at udtrykke sig. På den største instans, Mastodon.social, påpeges det samtidig, at tjenesten er underlagt tysk lovgivning, som betyder, at det ikke er tilladt at promovere nazistisk ideologi.

Interaktionen på Mastodon minder meget om Twitter. Man kan vælge at følge andre brugere, ligesom man kan svare på deres indlæg, og 'booste' dem - svarende til et retweet. Man kan også nævne andre brugere i et indlæg, og der er understøttelse for hashtags.

Lige nu foregår det meste af kommunikationen som en asynkron strøm af beskeder, hvis man følger de samlede feeds. Der er ikke megen dialog mellem brugerne på nuværende tidspunkt.

Ser man på de samlede feeds, så afspejler det, at brugerne lige nu eksperimenterer. Der er eksempelvis brugere fra 'furries'-miljøet, som afprøver, hvordan brugerne af mediet tager imod subkulturer, som på Twitter kan blive udsat for chikane fra andre subkulturer.

Byg bots med Python

Men der er også dukket et væld af bots op, som især anvendes af de store medier, som har etableret sig på Mastodon. Det findes en open source Python-bot, som kan bruges til at oprette bots, der eksempelvis automatisk svarer på bestemte hashtags eller poster nye artikler fra et website.

Det særlige ved Mastodon er dog, at infrastrukturen er bygget af frivillige. Det er enkeltpersoner, som har oprettet en instans på en server og tager imod donationer fra brugerne for at betale for omkostningerne.

Det rejser naturlige spørgsmål såsom, hvad der sker med de indlæg, man har skrevet, hvis instansen lukker. Lige nu vil de blot forsvinde. Måske. Selvom det er open source, så lægger man stadig sin kommunikation i hænderne på andre, så dine toots kan i princippet blive brugt til datamining på samme måde som dine tweets.

Når alle og enhver kan oprette en instans og på denne instans vælge sine egne regler for god opførsel, så kan man altså også i det samlede 'federated' feed fra alle instanser se indlæg af dén type, mange af dem, der vil væk fra Twitter, helst vil undgå. Som eksempelvis indlæg af den type, som forbindes med alt-right-aktivister.

Til gengæld kan man sige, at de personer, som ønsker en dialogform, hvor reglerne er anderledes, har mulighed for at oprette deres egne miljøer. Udfordringen er så at gøre det på en måde, hvorpå sårbare miljøer ikke kan saboteres. Det er nok et problem, som Mastodon får svært ved at løse.

På den anden side er der talrige eksempler på online communities med selv titusindvis af brugere, som formår at opretholde en bestemt 'god tone' udelukkende gennem frivillige moderatorer.

Teknisk skalering - måske

Adskillelsen i instanser på servere betalt af frivillige rejser dog også spørgsmålet: Kan Mastodon skalere? Umiddelbart er svaret ja, for der er tale om et decentraliseret socialt netværk.

Men de samlede feeds og interaktion mellem instanser kan få problemer med at vokse. I skrivende stund har Mastodon.social-instansen cirka 41.000 registrerede brugere, og på grund af kapacitetsproblemer har stifteren måttet lukke for nye brugere.

Twitter kører fortsat det meste af sin egen infrastruktur. Skalering til globalt niveau kræver cloud-teknologier. Det er sådan set ikke nødvendigt for Mastodon, fordi det ikke er centraliseret. Men skal man kunne kommunikere effektivt på tværs af instanser over hele kloden, så skal der nok lidt mere infrastruktur til, end hvad frivillige enkeltpersoner kan stable på benene.

Det er ikke umuligt, men heller ikke trivielt.

Det mest sandsynlige, vi får ud af Mastodon, er, at de forskellige instanser bliver hjemsted for subkulturer og i begrænset omfang interagerer på tværs af instanserne.

Kulturelle bobler

Der kan altså opstå Mastodon-instanser, der fokuserer på japanske tegneserier, mens andre instanser er samlingspunkt for eksempelvis franske venstreorienterede aktivister.

For den enkelte Mastodon-bruger kan sådan en opdeling i specialiserede instanser være med til at komplicere, hvordan man ytrer sig på tværs af instanser. Dermed kan adskillelsen mellem instanserne blive uddybet.

Fænomenet ses allerede på Facebook, hvor det lægger begrænsninger på brugernes ønske om at bidrage med statusopdateringer, at de skal tage hensyn til, at opdateringerne ses af både venner, tidligere arbejdskolleger og af venners venner.

Ello er endt som et socialt netværk, der primært henvender sig til en målgruppe, hvor man nok ikke er helt ved siden af, hvis man forestiller sig den typiske bruger som en ung person i New Yorks Greenwich Village eller Brooklyn.

Google+ endte som et forum for især folk inden for it-branchen, og lidt på samme måde kan man sige, at LinkedIn benyttes af mellemledere og iværksættere. Og Twitter i Danmark især bruges af medie- og kommunikationsfolk samt politikere.

Den decentraliserede arkitektur gør Mastodon holdbar over for sådanne opdelinger, da communities kan vokse og dø uden at forstyrre Mastodons overordnede liv. Men det betyder også, at det ikke nødvendigvis er en automatisk 'Twitter-dræber', fordi Mastodon kan få svært ved at opnå samme størrelse. Til gengæld kan Mastodon være et bedre alternativ, især for de subkulturer, som trives dårligt på de store sociale platforme.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (3)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Finn Aarup Nielsen

Min første tanke om Mastodon var identi.ca. Identi.ca er/var en open source Twitter konkurrent. På et tidspunkt for nogle år siden skiftede de til fødereret teknologi (pump.io) og det var som om pusten gik af dem. Det er lang tid siden jeg har brugt identi.ca.

Identi.ca var skabt af Wikitravel-manden Evan Prodromou. Brion Vibber var også involveret på et tidspunkt.

Som jeg husker det var der den fordel ved det gamle identi.ca at meddelelserne var CC-BY-SA-licenseseret, hvilket er en fordel for tekstminingsnørder.

Der har tilsyneladende en vis grad af (manglende) interaktion mellem Mastodon og identi.ca/pump.io: https://github.com/tootsuite/mastodon/issues/138

  • 0
  • 0
Peter Makholm

Min første tanke om Mastodon var identi.ca. Identi.ca er/var en open source Twitter konkurrent. På et tidspunkt for nogle år siden skiftede de til fødereret teknologi (pump.io) og det var som om pusten gik af dem. Det er lang tid siden jeg har brugt identi.ca.

Det ser ud til at Identi.ca udviklede sig i to retninger omkring årsskiftet 2013. Teknologien blev viderført i GNU Social-projektet, mens branded blev viderført af Evan Prodromou på en ny platform baseret på pump.io. Den oprindelige teknologi havde inkluderet føderering omkring 2010.

Mastodon er en reimplementering af GNU Social og bruger samme sæt protokoller til føderering mellem instanser som GNU Social. Dermed kan man vidst uden videre kommunikere på tværs mellem Gnu Social og Mastodon.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere
IT Company Rank
maximize minimize