Massivt it-nedbrud i Skat

Illustration: REDPIXEL.PL/Bigstock
OPDATERET: Skats hjemmeside er offline på grund af nedbrud i bagvedliggende systemer. Det er anden gang på under to uger.

Skats it-systemer er i øjeblikket ramt af nedbrud. Skat.dk og det digitale motorregister er offline.

Men nedbruddet begrænser sig ikke til webløsningerne - det er i de bagvedliggende systemer, fejlen tilsyneladende skal findes.
For hvis man ringer til Skats hovednummer, bliver man mødt af følgende velkomsthilsen, når man kommer igennem på telefonen:

»Vi har i øjeblikket problemer med vores it-systemer og kan derfor have svært ved at ekspedere din henvendelse.«

Skats pressefunktion bekræfter over for Version2, at der er problemer med en række it-systemer - og forsikrer, at man arbejder på højtryk for at løse dem.

Læs også: Momsfrist og forskudsopgørelse samme dag: Skat.dk lagt ned af brugerstorm

Det er ikke mere end ni dage siden, at Skat sidst havde it-problemer. Den 11. november var Skat ramt af en fejl på firewallen - samme dag, som der blev åbnet for forskudsopgørelsen 2014 og samme dag, der var frist for indberetning af moms.

Læs også: Fejl i CSC's firewall sendte Skat i knæ – men ingen kære moms-mor

OPDATERET: Skats pressefunktion oplyser, at systemerne er oppe at køre igen, og at man klokken 13.10 fjernede den omtalte intro-speak fra hovednummeret til Skat.

Version2 følger op, når der er nyt i sagen.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (4)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Hannibal Knudsen

Erfaringerne har efterhånden lært os mennesker, at offentlige it-systemer er skodsystemer


Tja. Selv om også jeg er et menneske, så har mine erfaringer ikke lært mig, at offentlige it-systemer pr. definition er skodsystemer!
Der findes selvfølgelig offentlige it-systemer, der er skodsystemer - og der findes stribevis af offentlige it-systemer, der er fremragende. Og alt derimellem. Og der findes private it-systemer, der er skodsystemer - og der findes fremragende private it-systemer. Og alt derimellem.
Sådan er verden så mangfoldig ;-)
Samtidig er det også værd at bemærke, at en meget stor del af offentlige it-systemer er udviklet af private it-leverandører.
For nu lige at sætte endnu en dimension til et komplekst billede.

  • 5
  • 0
Frithiof Andreas Jensen

Erfaringerne har efterhånden lært os mennesker, at offentlige it-systemer er skodsystemer.


Det er nemt at påstå, fordi alle IT systemer inderst inde er noget skrammel.

Nogle er ikke så dårlige (glitches i GTA forringer själdent oplevelsen) andre er meget värre (connectity bugs og metric-imperial conversion i CAD-pakker er anderlede kedelige) - med al IT har problemer som man enten "må läre at leve med" eller betale MIL-STD pris for udviklingen.

  • 2
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere
IT Company Rank
maximize minimize