Massivt DDoS-angreb lægger israelske ministeriers hjemmesider ned
Et massivt DDoS-angreb har ramt den israelske stat, og blandt andet har sundheds-, indenrigs- og justitsministeriets hjemmesider været ramt af nedbrud.
Det skriver Security Affairs.
Læs også: Google advarer om cyberangreb fra Rusland, Belarus og Kina mod Ukraine og Europa
»I løbet af de seneste par timer er der blevet identificeret et DDoS-angreb mod en kommunikationsudbyder. Som følge heraf blev adgang til adskillige websteder, blandt dem offentlige websteder, nægtet i kort tid. Fra nu af er alle hjemmesiderne vendt tilbage til normal aktivitet,« skriver Israel National Cyber Directorate, der er den nationale cybersikkerhedsmyndighed, i et opslag på Twitter klokken 22:10 mandag.
In the past few hours, a DDoS attack against a communications provider was identified. As a result, access to several websites, among them government websites, was denied for a short time. As of now, all of the websites have returned to normal activity.@Israelgov
— Cyber Israel (@Israel_Cyber) March 14, 2022
Det israelske forsvar og Israel National Cyber Directorate har erklæret undtagelsestilstand og arbejder i øjeblikket på at afgøre, om angrebet har forårsaget skader på kritisk infrastruktur.
Læs også: Russiske ministerier og myndigheders hjemmesider ramt i supply chain-angreb
Cyberangrebet er ifølge en kilde i det israelske forsvar, som den lokale avis Haaretz har været i kontakt med, angiveligt det største nogensinde i landets historie.
Det er endnu uvist, hvem der står bag angrebet.

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.