Her er et sæt regler, som I skal følge fra 25. maj, hvis I driver en webside. Men hvordan I vil leve op til disse ret uklare regler, må I selv finde ud af.
Sådan er beskeden groft sagt til hele internetbranchen, efter at EU-regler om blandt andet godkendelse af alle cookies nu skal flettes ind i dansk lov. Og det forløb fik mange knubbede ord med på vejen, da statens It-sikkerhedskomite onsdag holdt konference om de kommende regler.
»Jeg har set meget sjusket lovgivning i mit liv, men det her tager alligevel prisen. Direktivet kan fortolkes vidt og bredt, og hele branchen er nu spændt for i arbejdet med at forstå meningen med det,« lød det fra FDIM's direktør Morten Helveg Petersen, der tidligere har slået sine folder i Folketinget.
Henning Mortensen fra Dansk Industris it-brancheforening Itek var heller ikke tilfreds.
»Formålet med reglerne er fornuftigt. Men fremgangsmåden er helt tåbelig. Man laver nogle uklare regler, og så siger man til branchen: Go fix. Den må I selv lige ordne, og I har kun et par måneder til det,« sagde han.
Repræsentanter fra online-annoncefirmaer talte om, at 'alt er kaos nu', for ingen kender konsekvenserne af loven. Ender den praktiske implementering med, at mange netbrugere siger nej tak til cookies, der sporer deres færden på nettet, kan det få stor betydning for branchen, lød det.
»Hvis vi ikke kan måle, hvor mange, der ser en annonce, bliver prisen en helt anden. Det betyder faldende annonce-indtægter for alle site-owners,« sagde Kenneth Brenøe fra reklamefirmaet GroupM.
Der var dog også ros til de danske myndigheder, for i de øvrige EU-lande, der lige nu er i gang med samme proces, er stemningen langt mere krigerisk, fortalte Morten Helveg Petersen, der takkede for et godt samarbejde.
Står ikke klar med bødeblokken
IT- og Telestyrelsen, som har ansvaret for de danske regler, forklarede, at selvom EU-direktivet kræver, at reglerne træder i kraft den 25. maj, vil styrelsen ikke fare frem med bødestraf mod dem, der ikke lever op til reglerne.
»Det en lang proces at vende en supertanker, og det er ikke noget, vi vil have gjort til den 25. maj. Hvis vi presser en masse panikløsninger igennem, vil det heller ikke gavne forbrugeren,« sagde kontorchef Kresten Bay.
Men at kritisere EU-reglerne, som Danmark nu snart skal leve op til, kommer man ikke så langt med.
»Man kan være vred på direktivteksten og irriteret over den, men den er kommet for at blive. Og vi synes ikke, at det er urimeligt at stille krav om, at forbrugerne ved, hvis de bliver sporet på nettet,« sagde Kresten Bay.
Anette Høyrup fra Forbrugerrådet var ikke overraskende enig i, at forbrugerne har krav på bedre vilkår på nettet.
»I dag foregår der en masse bag forbrugerens ryg. Vi skal ikke forbyde cookies, vi skal bare have skabt en mere rimelig balance mellem virksomhederne og forbrugerbeskyttelse. En slags 'nej tak'-ordning på nettet. Det kender vi jo fra den fysiske verden, og det er reklamebranchen jo ikke gået ned af,« sagde hun.
Et usædvanligt forløb
De danske regler er netop kommet i et udkast, som er sendt i høring i hele marts måned. Derefter kan IT- og Telestyrelsen rette lidt til, før reglerne træder i kraft 25. maj.
Imens er det internetbranchens opgave at prøve at finde løsninger, der omsætter lovens bogstav til hverdag på nettet. Det sker i samarbejde med IT- og Telestyrelsen, som altså ikke selv vil gå ud med konkrete vejledninger om, hvad reglerne betyder i praksis.
»Bekendtgørelsen er en retslig ramme, som skal kunne rumme selvregulering, som branchen iværksætter. Så prøver vi sammen at finde den bedst mulige løsning,« forklarede Kresten Bay senere Version2.
Er det ikke lidt usædvanligt, at man laver en lov, som ingen ved, hvordan skal fungere i praksis?
»Hele forløbet omkring dette EU-direktiv er meget usædvanligt,« lød svaret fra Kresten Bay.
