Massiv kritik af lov om e-valg: Det bliver dyrere og mere usikkert

Kommunerne har i flere år tryglet politikerne på Christiansborg om at lov til at afprøve digitale valg, så den klassiske papir-stemmeseddel kunne ryge i skraldespanden.

Nu er bønnerne hørt, og en lov om e-valg er på vej igennem Folketinget.

Men reaktionerne fra de it-kyndige organisationer, som er blevet bedt om at kommentere lovforslaget, er ikke specielt positive. Det viser fire høringssvar, som Version2 har indsamlet, fra IT-Politisk Forening, it-fagforeningen Prosa, Dansk Industris ITEK samt forskningsgruppen Demtech på IT-Universitetet.

Mest kritisk er IT-Politisk Forening, som allerede i første linje anbefaler at droppe loven. Argumenterne for at indføre e-valg er nemlig meget svage - for eksempel at det vil give færre ugyldige stemmer - mens ulemperne omvendt er mange, lyder det i foreningens otte sider lange høringssvar.

»IT-Politisk Forening vil anbefale Folketingets medlemmer at forkaste dette lovforslag. Som vi vil redegøre for i dette høringssvar, mener vi fordelene ved e-valg er beskedne og nærmest ikke-eksisterende, mens der er en lang række risici. I værste fald kan dette lovforslag spille hasard med vores langvarige demokratiske traditioner og mindske befolkningens tillid til valghandlingen,« skriver IT-Politisk Forening.

Hvis der skal indføres e-valg i Danmark, skal det ske med fuldt papirspor, så valgresultaterne altid er gemt på sikker vis, og borgerne selv kan tjekke, at stemmen blev registreret korrekt. For at sikre tilliden til valget, skal alle papirprint af stemmer derfor også tælles op manuelt, hver eneste gang og ikke kun som stikprøve, og disse optællinger skal have forrang foran de elektronisk gemte resultater, lyder vurderingen fra IT-Politisk Forening.

Som en tommelfingerregel må et e-valgssystem ikke kræve, at borgerne skal stole på software og udstyr fra eksterne leverandører og på myndighedernes afvikling. Ligesom i Tyskland bør det skrives ind i loven, at også ikke-tekniske borgere selv skal kunne gennemskue, at stemmerne bliver talt op korrekt.

»Vi bør kun bruge et valgsystem i Danmark, hvis vi ville være trygge ved, at det blev brugt i Rusland,« opsummerer IT-Politisk Forening.

Et andet langt høringssvar kommer fra Demtech-projektet på IT-Universitetet, som de seneste år har forsket netop i, hvordan man kan afholde e-valg, uden at borgernes tillid til valget bliver forringet.

Og selvom forskerne her er begejstrede for udsigten til flere forsøg med e-valg, er der også advarsler om, at det er en svær opgave, og der er mange dårlige erfaringer med e-valg i andre europæiske lande, hvor for eksempel Tyskland og Holland har brugt det, men er stoppet igen.

Demtech opstiller en lang række tekniske krav til et e-valgsssystem: Koden skal være open source, hele vejen, også under udviklingen, og skal være frit tilgængelig, for eksempel via Github-tjenesten. Funktionaliteten skal være den mindst mulige, og softwaren skal godkendes efter de højeste sikkerhedsstandarder, som også bruges til it-systemer i atomkraftværk og i luftfarten. Alt dette skal skrives ind i loven, mener forskerne.

Generelt bør det altid være frivilligt for borgerne, om de vil stemme digitalt, så de altid kan få lov at stemme med papir og blyant, hvis de ikke har tillid til et it-system.

Og så griber Demtech fat i økonomien, ligesom flere af de andre organisationer: Det er ikke realistisk, at der primært vil være engangsudgifter til et e-valgssystem, som lovforslaget lige nu lægger op til, for al erfaring fra andre steder viser, at der også vil være store løbende omkostninger.

Den pointe griber fagforeningen Prosa også fat i.

»Der skal anskaffes meget udstyr, og det må forventes, at udstyret ikke holder til ret mange valg. Der er derfor en betydelig udgift ved hvert valg, såfremt det bliver en generel valgform på alle valgsteder,« skriver Prosa, som efterlyser en samlet økonomisk analyse af e-valg i forhold til papirvalg.

I lovforslaget er de økonomiske overvejelser lagt ud til hver enkelt kommune, i stedet for at være summet op til nationalt plan.

Hos ITEK, der er en it-branchegruppe under Dansk Industri, er holdningen også, at det vil blive dyrere med e-valg.

»Det kan godt være, at man med forslaget kan spare hænder, der er involveret i sagen – men det er yderst tvivlsomt om man kan spare penge,« skriver Henning Mortensen fra ITEK.

Problemet er også, at man ved hvert eneste valg skal sikre, at softwaren ikke er blevet ramt af nye sårbarheder og skal opdatere om nødvendigt. I de andre høringssvar peger organisationerne også på, hvordan opbevaring af valgmaskiner skal ske under høj sikkerhed, hvilket er langt dyrere end opbevaring af det udstyr, som bliver brugt til valg i dag. Og hele det gamle setup skal alligevel stå klar som backup, hvis der sker fejl i it-systemerne.

Til gengæld er ITEK som de eneste af de fire it-organisationer begejstret for tanken om at skifte papir og blyant ud med valgmaskiner og digital optælling.

»Desuden er det vigtigt, at valghandlingen følger med tiden og løbende moderniseres, så den afspejler de behov og forventninger, der er i samfundet. Digitaliseringen har vundet indpas på alle områder, og der er derfor behov for at dette også sker i forhold til stemmeafgivning og stemmeoptælling,« lyder argumentet.

De fire organisationer er alle på den officielle høringsliste, men også andre it-kyndige har uopfordret givet deres besyv med. Herunder Version2-blogger Poul-Henning Kamp, som tidligere har offentliggjort sit høringssvar på sin blog.

Læs alle høringssvar herunder: