Massiv I/O-kapacitet skal styrke cognitive computing

27. februar 2017 kl. 10:501
En ny processorserie baseret på IBM’s POWER9-design skal drive IBM’s fremtidige forretning inden for cognitive computing og også udgøre en stor del af firmaets Watson-teknologi.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

IBM vil basere sin Watson-teknologi på en kolossal processor med ikke færre end 24 processorkerner og et areal på 695 mm². Processorens detaljer blev afsløret på ISSCC (International Solid State Circuits Conference) i San Francisco tidligere på måneden.

Processoren består af 17 metallag.

For at forstå, hvor stor processoren er, kan den sammenlignes med AMD’s seneste x86-processor, der har et areal på omkring 44 mm². Begge processorer er fremstillet i 14 nm procesteknologi.

Det er dog værd at huske på, at IBM’s processor består af 24 kerner, hvor AMD’s design blot omfatter 4 kerner. Det vigtigste ved IBM’s processor er dog ikke antallet af processorkerner på et enkelt stykke silicium, men den samlede båndbredde der er til rådighed for I/O.

Artiklen fortsætter efter annoncen

IBM har valgt at anvende 48 I/O-baner, der hver har en kapacitet på 256 Gb/s, hvilket giver en samlet båndbredde på 12 Tb/s, hvilket svarer til 1,5 TB/s.

For at give et indtryk af, hvor høj hastigheden er, svarer det til, at indholdet af en 2 TB-harddisk kan læses på lidt over et sekund, hvis ellers mekanikken kunne følge med.

Den massive båndbredde skal blandt andet anvendes til GPU (Graphics Processor Unit) acceleration.

Med Watson er det lykkedes for IBM at forvandle den oprindelige Watson-computer, der deltog i Jeopardy til en teknologi, der i dag anvendes kommercielt. IBM har også ansat omkring 2.000 konsulenter til at sælge teknologien til virksomheder og forskningsinstitutioner, der har brug for cognitive computing.

1 kommentar.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger