Massevis af danske virksomheder opprioriterer it-sikkerhed under corona

3. november 2020 kl. 10:39
Massevis af danske virksomheder opprioriterer it-sikkerhed under corona
Illustration: Phongphan | Bigstock.
PwC’s årlige Digital Trust Insights 2021 spørger flere end 3.000 topledere og it-chefer, hvordan de ser det aktuelle globale cyberlandskab. Og her fylder sikkerhed stadig mere og mere trods faldende indtjening.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

En ny undersøgelse fra PwC viser, at topledere og it-chefer i år er mere tilbøjelige til at overveje cybersikkerhed i enhver forretningsbeslutning sammenlignet med 2019. Samtidig angiver over halvdelen (55 %) af it-cheferne at have fået et større cyberbudget, og det er selvom 64 % forventer en faldende indtjening.

»Undersøgelsen viser tydeligt, at cyberområdet får et stadig større strategisk og økonomisk fokus. Hver anden virksomhed har ansat flere fuldtidsmedarbejdere i it-roller på trods af en presset økonomi,« siger Mads Nørgaard Madsen, der er partner og it-sikkerhedsekspert i PwC til Ritzau. Han henviser i den forbindelse til virksomhedernes stigende fokus på og forandring af CISO-rollen.

Flere og flere efterspørger CISO-rollen

40 procent af toplederne og it-cheferne angiver nemlig, at de har øget deres digitale ambitioner og lancerer cybersikkerhedsstrategier tidligere end oprindeligt planlagt.

»I de større virksomheder ser vi en tydelig modning af CISO-rollen, der er gået fra ikke-eksisterende, mod at flere har ansat en teknisk ansvarlig, til nu hvor langt flere virksomheder leder efter en reel CISO«, siger Mads Nørgaard Madsen og tilføjer:

Artiklen fortsætter efter annoncen

»En CISO har med en risikobaseret tilgang indblik i forretningen og har evnen til at kunne formidle budskaber til både C-suite og bestyrelse. Dem er der dog ikke mange af på markedet, og man bør derfor øge fokus på udvikling af kompetencerne hos de talenter, som Danmark allerede har inden for cybersikkerhed.«

Global Digital Trust Insights Survey 2021 er udarbejdet på baggrund af 3.249 interviews fra topledere og it-chefer verden over. Undersøgelsen giver et billede af cyberlandskabet, som det ser ud nu, samt hvilke forventninger virksomhederne har til fremtidens cybersikkerhed og -trusler. Interviews blev gennemført i 3. kvartal 2020.

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger