Akamei: DDoS tager til i rekordomfang

Illustration: Virrage Images/Bigstock
Tredje kvartal af 2014 melder ifølge sikkerhedsfirma om voldsomme DDoS-angreb på helt op til 321 Gbps.

Sikkerhedsfirmaet Akamei Technologies fortæller i deres årlige sikkerhedsrapport torsdag, at mængden og størrelsen af DDoS-angreb er steget voldsomt, faktisk med hele 22% siden sidste år. Og den gennemsnitlige båndbredde brugt til DDos er steget med 389 procent i forhold til for et år siden. Det skriver Computerworld.com

DDoS, eller Distributed Denial of Service, som det hedder på engelsk, går ud på at storme en hjemmeside med forespørgler på opslag fra en hær af andre computere. Helst så mange, at siden går ned af den massive overbelastning.

Læs også: Overblik over 18 danske DDOS-angreb

I Akamei Technologies rapport gennem går det rækken af angreb, som dets udstyr har stået imod det sidste år. 17 angreb på over 100 Gbps og et enkelt helt oppe at ringe på 321 Gbps, er det blandt andet blevet til på de digitale slagmarker.

Ifølge vicepræsident i AKamai Technologies John Summers kommer den øgede volumen i angreb som følge af let tilgængeligt angrebskits med nem brugerflade, en voksende kriminel industri, der vil arbejde for penge og en masseudnyttelse af diverse sikkerhedshuller på nettet, der gør DDos-angriberne i stand til at bygge kæmpe netværk af bots af infiltrerede computere, der kan skabe de mange internetforespørgsler på en adresse.

Læs også: Opbygger botnet via Shellshock-sårbarhed

I følge med den seneste udvikling, er det ikke bare computere, der bliver overtaget. Også smartphones, kabelmodem og ARM mikroprocessoren, som blandt andet bruges i digitale fjernsyn, spillekonsoller og smarte sensorer.

John Summers er bekymret for, om hackere på sigt vil hacke sig ind på enhederne og installere software, der kan hjælpe til i et DDoS-angreb og dermed åbne for et helt nyt landskab af hackermuligheder.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (4)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Brian Hansen

Problemet er vel i bund og grund, at der praktisk talt ingen konsekvens er for dem der har inficeret lort på nettet. Kunne man ikke i samme grad få ISP'erne til at lukke forbindelsen, indtil det er bragt i orden? Det gør de fleste jo allerede hvid man f.eks. sætter et open relay op til mails.

  • 1
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere