Martin Exner fra Coding Pirates vinder IT-Prisen 2017

Coding Pirates blev etableret i efteråret 2013 som et egentligt fritidstilbud. Nu har formanden fået en pris

Formand og stifter af it-fritidstilbuddet for børn Coding Pirates Martin Exner har vundet IT-Prisen for hans 'enestående indsats for, at kommende generationer af børn og unge ikke blot bliver forbrugere af teknologi, men kreative og innovative skabere.'

»Dermed sår Martin Exner frøet til fremtidens succesfulde opfindere, udviklere og entreprenører,« lyder det i en pressemeddelelse fra IT-Branchen.

»Martin Exners store autenticitet og stærkt smittende engagement har været afgørende i forhold til, at det er lykkedes at skabe en samfundsmæssig debat om og forståelse for vigtigheden af, at børn lærer at være kreative og skabende med it,« lyder det videre.

»Som formand for og medstifter af Coding Pirates er Martin Exner samtidigt gået forrest og har sikret, at børn og unge fik mulighed for at udforske og udfolde deres interesse for at lege og skabe med it. Coding Pirates er på få år gået fra en spæd start som app til et landsdækkende fritidstilbud til børn og unge.«

Martin blev uddannet folkeskolelærer i 2010, men kastede sig hurtigt derefter over et it-studie. I 2013 blev Martin kandidat i it fra Aalborg Universitet.

Undervejs i studiet blev Martin meget optaget af brugen af visuelle programmeringssprog helt ned på børnehave-niveau. Og i sommeren 2013 udviklede Martin en smartphone app, der lærer børn at programmere.

Allerede i efteråret 2013 blev de første skridt taget til at etablere Coding Pirates som et egentligt fritidstilbud. Børnenes interesse var overvældende, ventelisten voksede, og i dag har Coding Class, qua de mange dedikerede frivilliges indsats, afdelinger i hele landet – fra Esbjerg til Nexø og fra Hjørring til Sønderborg.

Fakta om IT-Prisen
IT-Prisen er stiftet af Computerworld og uddelt siden 1991 i samarbejde med IT-Branchen. Den tildeles til en person, der på 'særlig fremragende vis sætter fokus på den danske IT-branche'.

Kriterierne for at få prisen er, at vedkommende gennem idéskabelse, drift af forretning eller offentligt hverv bidrager til en positiv udvikling af IT-branchen eller dens virksomheder.

Priskomitéen består af IT-Prisens stifter, Computerworld og IT-Branchen samt de to foregående års prisvindere, i år David Helgason, Unity Technologies, og Mette Lykke, Endomondo.

Prisen blev uddelt ved IT-Branchens årsmøde i går aftes.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk

Kommentarer (0)

Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Pressemeddelelser

Big Data Lake Summit: Fast and Trusted Insights

If you want to outpace, outsmart and outperform your competition in a digital world, you need trusted data that can be turned into actionable business insights at speed.
24. apr 15:06

Welcome to Free course to learn about the combined power of Alteryx and Qlik!

Affecto invites to a free course, where we want to share our knowledge of this self-service analysis platform together with the power of Qlik.
20. apr 15:44

Robotics Process Automation (RPA) changes the way organizations think about and perform work at a reduced cost, higher efficiency and greater productivity

Join us for this exiting seminar, which Affecto hosts with our business partner SmartRPA May 3rd, 2017 at 13.00 in Copenhagen.
30. mar 2017